The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. juli 1867
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 29de Juli 1867.

Kjere Herr Etatsraad!

Endelig kan jeg naa hen til mit Skrivebord for at underholde mig lidt med Dem og sige Dem min hjertelige Tak for alle Deres kjere og saa srdeles velkomne Breve, hvilke Frste jeg for mange Dage siden havde til Hensigt at besvare; men indtil Dato har det vret mig umuligt. Jeg har havt saa mange kjere Besg, saa stor en Corespondence, ja saa meget, som hver Dag her har afholdt mig fra at opfylde en mig saa kjer Pligt. De kjender jo nu ogsaa lidt til det urolige Liv paa Rolighed og vil da vide at jeg ikke med den bedste Villie altid er Herre over min Tid. - Jeg tror at det er overfldigt at gjentage for Dem, hvor meget jeg er Dem taknemmelig og hvor stor Priis jeg stter paa Deres hjertelige Breve, der blive opbevarede, som en Skat; de to Frste bedrvede mig imidlertid lidt, da de havde Prg af en temmelig srgmodig Stemning, og kan De tro at jeg nskede at jeg havde formaaet Dem til at blive nogle Dage endnu herude, istedetfor at vre saa lnge ene paa Basns, hvor det dog kun blev et temmelig kort Besg. Nu er De jo paa det skjnne Glorup, hvor De sikkert har det, som Blommen i et g. Det var jo heldigt at hendes Naade Grevinden kom saa tidligt hjem; det havde De vel neppe ventet. Hvor det maa vre storartet, med det hie Vandspring, hvor Straalerne naa til Toppen af Poppeltrerne, isr naar de ere saa hie, som vort Eneste paa Rolighed, min Stolthed. Nu kommer nok vort beskjedne lille Hjem til at staa i Skygge for den store Pragt, De nu er omgivet af, men ikke sandt? man kan vre lykkelig med mindre og det har De jo vret Vidne til at jeg er og har Grund til at vre i fuldt Maal. - Og nu maa jeg endelig til at fortlle Dem lidt om os Alle herhjemme og maa bede Dem undskylde at jeg begynder med mig selv, men jeg er for ieblikket desvrre den vigtigste Person, paa Grund af det lille Uheld jeg har havt med at stde mit Been, hvilket har fngslet mig i 8 Dage til Sophaen. Jeg erindrer ikke om De nogensinde har vret indenfor i vort Badehuus, da vil De have bemrket at der paa den halve Deel af Basinet er lagt Brdder hvorpaa Brnene kunne staa; da jeg i nogen Tid ikke havde vret derhenne havde jeg ikke bemrket den store Aabning der var kommet imellem to Trmmer, og da jeg efter Badet vil gaa op, i den gode Tro at jeg havde Fodfste, faaer jeg Foden derned og synker i, til Knet, hvilket sidste heldigviis ikke blev beskadiget, hvorimod jeg skrabede Benet saaledes at der kom strk Hvelse deri. Jeg lod Anna gaa hjem at hente Vognen, og har saaledes fra frste ieblik vret meget forsigtig og anvender jeg nu al Anstrengelse for at blive fuldkommen rask, til min kjere Mand kommer hjem. Han har nsten hver Dag skrevet og flere Gange sendt Hilsen til Dem, med Undskyldning for at han ikke tidligere har besvaret Deres Skrivelse og endelig i Dag sendte han indlagte Linier, som jeg iler med at sende Dem. Han har vret til mange storartede Fester i London, til den store Concert i Chrystal Paladset til re for Sultanen, hvortil der Dagene forud var solgt 26,000 Billetter, og var der overalt paa de Steder, hvor Sultanen opholdt sig en saadan Trngsel at man ikke kunde rre sig. Senere var han paa det store Bal i Agricultural Hall, hvor man blev meget skuffet over at Sultanen bad sig undskyldt at han ikke kunde komme, da han havde vret til Concert og Bal i Guildhall. Der var blandt andre Notabiliteter, Prindsen af Wales, Prindsesse Alice og Prindsessen af Hessen. Her skal have vret en Pragt, som man i mange Tider ikke har seet Magen til. Jeg lste en udfrlig Beskrivelse derom i "the Standard", som min Mand sendte mig til Gjennemlsning. Idag har jeg ogsaa Brev fra Paris, hvor han ordentligt har benyttet de 4 Dage, han kun opholder sig der; jeg antager at han er i Hamborg og kan jeg saaledes vente ham om et Par Dage. -

Den 30te Juli.

Lngere var det mig ikke muligt at naae igaar, skjnt at jeg saa bestemt vilde have sendt mit Brev afsted men den ene Forstyrrelse kom efter den Anden. [herefter mangler formentlig 4 sider, hvorefter brevet fortstter:] seer det ikke saa straalende ud, Regnen vedbliver ustandselig at falde i Strmme den hele Dag; undertiden holder den sig om Aftenen skjult bag Skyerne, saa at man dog engang kan trkke lidt frisk Luft, men saa er det kun for at begynde paa ny den nste Morgen. - Maa jeg bede Dem at bringe Herr Greven min varmeste Gjenhilsen med Haab om at hans Befindende er efter nske. Vil De fortlle ham at jeg har forsonet mig med det gamle hollandske Maleri, siden det er kommet ind i Billiardstuen og vil han deraf see at jeg har sat min Krig igjennem, dog uden at der har staaet store Slag iforveien, men min stakkels Mand maatte overgive sig paa Naade og Unaade. - Og nu min kjere Andersen har De vist faaet nok af mig for denne Gang, jeg skammer mig nsten over at have jadsket saa mange Sider ned, men De finder vist nok et ledigt ieblik, til at gjennemlse det. - Jeg maa endnu fortlle Dem noget srdeles mrkvrdigt, nemlig at min kjere Svigerinde Therese var herude en heel Dag i forrige Uge med 3 Brn. Vi sadde rigtig hyggeligt og rart og passiarede og kom hendes Mand om Aftenen og hentede hende. Hun spillede Fiirhndigt med lille Emil og gldede sig meget over hans ypperlige Spil. - Theas Rebus har De naturligviis gjettet paa det nr at der skulde staa Nykjping istedetfor Niebe, da Endebogstaverne skulde vre "Gaaseurten"; hun er oppe at lse med Frken Petersen, som har bedet mig at hilse Dem venligst, ligeledes gldede Sophie Melchior sig meget over Deres Hilsen, som hun paa det hjerteligste gjengjelder, saavelsom Billes, Louise, Harriet og de andre Brn, William staaer hele Dagen og skriver Brev til Dem; "det kan han, da nok vide at jeg mente ine" sagde han. Han beklagede sig over at det regnede saa meget at han ikke kunde komme i Haven, "Naar jeg skulde lade det regne skulde det ikke regne saa meget; blot om Mandagen, for om Sndagen skal man jo i Skoven" - I dette ieblik bringer Postbudet mig Brev fra min Mand med Underretning om at han kommer imorgen. Jeg tror neppe at jeg kan hente ham paa Jernbanen, da jeg endnu har Smerter i mit Been. Nu for Alvor Farvel, Pennen hnger som en paatrngende Burre fast ved Papiret den vil ikke slippe, den er ikke vant til at jeg i saa lang Tid har faaet Lov til at sidde uforstyrret ved mit Skrivebord, og lber nu tiltrods for sin Natur lbsk paa Papiret. Tilgiv Deres vrvlevaarende men oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad