The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 12 October 1866

Kjre, fortrffelige Ven!

Det var en Overraskelse og Glde for mig, i forgaars aftes, at modtage dit Brev; det ventede jeg slet ikke, saa snart, saa hurtigt efter at mit havde naaet Dig. Jeg skriver igjen, men ikke for at du skal fortstte Brev-Skrivningen, dertil er Din Tid Dig og os Alle for kostbar, men kun for at jeg kan sige Dig hvor meget Du, kjre Menneske, har gldet mig. Dit Brev var saa ganske et Stykke af Dig selv, som et Brev mellem Venner, maa vre det! Din Srgmodighed der stundom snker sig over dig, kjender jeg saa godt, det hrer maaskee til enhver Kunstners Liv, jeg har selv gjennemstridt en / lang mrk Tid, nu er jeg lftet ind i en lysere; det var kun under sidste Krigs tunge Dage, den bittre Stemning kom igjen da jeg ligesom op i mig selv, flte hvert Hug i Danmark, der skulde istykker og de, men det der dog endnu ikke saa snart, haaber jeg! da skrev jeg, ogsaa her ude paa Basns, hvor jeg nu sidder i stille Solskin og skriver Brev til Dig, et lille Digt, jeg veed ikke om Du kjender det? Det har Psalme-Tone, og hele min og ieblikkets Alvor.

Vil Du lse det?

#

Jeg har en Angst som aldrig fr,

som staar jeg foran Ddens Dr

Og maatte ind og styrte ned

I Mrke og i Eensomhed;

Jeg drives frem med Stormens Hast,

O Herre, Herre, hold mig fast!

#

Alt Ondt i mig det kom fra mig,

Hvad Godt jeg gjorde kom fra Dig;

De Andres Skyld jeg nok opskrev,

Men ej mit eget Skyldner Brev;

Hvor har jeg for mig selv hver Dag

Besmykket godt min egen Sag!

#

Jeg trdes skal af Ddens Hl,

Frst da sig lfte kan min Sjl.

Lg Fadervor som Duens Blad

Mig paa min Tunge, gr mig glad!

Har jeg ei Gud, hvad har jeg da,

Naar hele Verden falder fra!

---

Humeuret har sit Regnveir og sit Solskin, men da bliver just Kunstvrket til som den smukke Regnbue, denne hrer imidlertid ikke til kun paa sort Grund, men som Jean Poul siger, "den viser sig ogsaa paa den klare blaae Luft". Det gode Humeurs Solskin har jeg nu faaet og Du vil faae det! Gud gav Dig saa uendeligt Meget, han vil ogsaa give Dig det! jeg glder mig til at vi i denne Vinter oftere skulle sees og tales ved. Jeg fik forleden fra Hollands betydeligste Poet Ten-Kate en vercificeret Gjengivelse af mit Eventyr "den grimme lling"; det er morsom at see hvor beslgtede Sprogene, det Hollandske og det Danske, ere, det er godt gjort, men jeg troer dog at den danske Prosa er fyldigere og mere frisk / end hos de smukke Hollandske Vers; det er vistnok altid voveligt at omstbe Formen og faa den samme hele Digtning til at antage en ny [overstr: og dog] Skikkelse med ganske samme Indhold. I Dag er her stoer Jagt! Hele Gaarden er opfyldt af Gjester; de kom i aftes, de kom i Nat, Hundene halsede, Ungdommen spillede Billard til hen mod Morgenstunden, her har vret et Rre; nu knalde Bsserne inde i Skoven jeg sidder i min stille Stue og lader Pennen flyve hen over Papiret, "kaster Runer" paa det, som Du vil tyde og forstaae. Hils vore flles Venner, og bevar dit Hjertelag mod din trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 286-89)