The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. oktober 1866
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 5te Oct. 1866

Min kjere Herr Professor!

Jeg antager at De har modtaget nogle Linier fra min kjre Mand; jeg var ikke tilstede da han skrev ellers havde jeg saa gjerne tilfiet nogle Ord, men nu iler jeg idag med at besvare Deres kjerkomne Brev til mig, hvilket jeg modtog i Formiddags. Dersom man kunde tnke sig en ele[k]trisk Forbindelse imellem Tankerne, ja det vilde vre en herlig Ting om der kunde opfindes en saadan telegraphisk Traad, der ieblikkelig kunde fre Tankerne til sin Gjenstand, da vilde De allerede vide at jeg havde affattet, med samme Befordring mange og lange Breve, der skulde tolke Dem mit Hjertes Tak for de skjnne Dage De, med Deres Nrvrelse har forskaffet os paa det kjere "Rolighed". De veed vist nok at De altid har havt en hi Stjerne hos mig som Digter at jeg, som alle andre Mennesker har beundret Deres Genie, som saadan; men da jeg ikke er saa ubeskeden at tro at De kunne stte Priis paa min Dom, saa veed jeg dog at De har saa megen Godhed for mig at det ikke vil vre Dem ukjert naar jeg siger Dem at jeg ret inderlig glder mig over at have havt Leilighed til at lre Deres elskvrdige Personlighed at kjende og har faaet et Indblik i Deres barnlige taknemlige Sind og i den rige phantastiske Natur, som De saa ganske er beaandet af. - Jeg tror at jeg mundtlig sagde Dem at jeg, forinden De kom herud, havde lidt Frygt for at De ikke skulde fle Dem tilfreds efter at have levet i saa store Forhold men den svandt snart, thi jeg havde saa deilig Fornemmelsen af at De flte Dem hyggelig i vort Hjem, og saa var mit kjereste nske jo opfyldt. - Det var jo ret srgeligt at Fru Grevinde Holstein var syg, jeg haaber imidlertid at hun nu er bedre, havde jeg vidst det forud, havde jeg overtalt Dem til at blive her 8 Dage lnger, og vi skulde nok have faaet Tiden til at gaae. Idag, den 6te, er det det deiligste Sommerveir, jeg sidder for aaben Havedr og skriver og har Solen endnu saadan Kraft at jeg helt inde i Stuen kan fornemme dens velgjrende Straaler, som ret gjr mig godt efter det kolde Bad jeg lige har taget. Vor Nabo har allerede taget sit Badehuus ind, men jeg frygter ikke for saa snart at fryse inde. - Jeg er meget glad over at Louise er kommet hjem, hun seer meget vel ud og synes jeg ogsaa at det gaaer lidt fremad med hendes Been, hun kan blot ikke taale at gaae for lnge ad Gangen. Da jeg havde fulgt Dem til Jernbanen, og efter Deres u[d]trykkelige Forlangende om ikke at flge ind med Dem, kjrte derfra, tog jeg ind til Byen, hvor jeg havde en Deel at besrge og da jeg til Middag kom hjem var her en heel Deel gode Venner, og saaledes have vi ikke en eneste Dag vret alene i denne Uge. Igaar Formiddag havde jeg Besg, blandt flere Andre, af Frken Petersen, Anna Kjellerup, Bille, som kom til Hest, for at invitere os til Tirsdag, og Thyra Hamrich med hendes smukke indtagende Forlovede. De ere i den syvende Himmel og er det en Fornielse at see hvor lykkelig de ere. Maatte de nu forstaa at hvde deres Plads i de hiere Regioner og ikke for snart dumpe ned til os andre stakkels jordiske Vsener. Imorgen Sndag komme de herud og venter jeg ogsaa Block, hvem jeg skrev til igaar og bragte Deres Hilsen og er han saaledes forberedt paa Zombiens Besg. Jeg troer at jeg vil tilbyde mig at staa Vagt ved Stykket for at have den Fornielse at see Dem, som Nisse, og fik jeg da vel med det Samme et yndigt Eventyr, det var nok Uleiligheden vrd. Igaar Aftes var Herr Jonas Collin her, og sadde vi rigtig rart og passiarede. I Forgaars gldede Etatsraad Collin med sin elskvrdige Frue os med deres Besg; jeg er saa indtaget af hende og finder hendes Vsen saa elskeligt og sdt; hun minder mig altid om min Svigerinde Fru Meyer, som ogsaa er saa almindelig elsket og afholdt. Fru Collin er meget tilfreds med Deres Leilighed og har bedet mig om at gaa op med hende en Dag og see hvor net der bliver. Min Broder Martin har vret herude flere Gange paa smaa Morgentoure; jeg fulgte min Mand og ham et Stykke paa Veien imorges og var jeg ganske henrykt over det deilige Skue, det mrkeblaa Hav med en uendelig Mngde Fartier med mgtig store udspndte Seil. I Eftermiddag venter jeg Therese, som nu er istand i sit nye Huus, hvor der i Sandhed er yndigt, jeg var et ieblik deroppe forleden Dag. Lunds ere kommet tilbage og har han frt et rigtig Herremands Liv paa Glorup. - Historien om Skovgaard var ganske rigtig, det forholdt sig, som De havde hrt og fortalte Grev Moltke, som var hjemme hos min Mand, uopfordret hele Historien, som jeg mundtlig skal fortlle Dem. - Forrige Sndag havde vi Nddehst, til stor Glde for Ungdommen. De skulde blot vide hvor ofte jeg er blevet afbrudt medens jeg skriver dette, jeg har havt det ene Besg efter det Andet. Det havde vret min Hensigt at skrive rigtig udfrligt til Dem, men nu maa jeg fatte mig i Korthed, da Vognen nu skal til Byen og jeg gjerne vil afsende disse Linier idag, ikke fordi de indeholder noget af Vigtighed, men jeg vilde ndigt sende de to fremmede Breve som ere kommet hertil, bort uden at tilfie en Hilsen. Min Mand kom frst herud igaar Aftes Klokken 10, da han hele Dagen havde vret beskjftiget i sin Function som Formand i sit District for Valgmnds Valgene. Farvel for denne Gang, kjere Professor, modtag en varm blomstrende Hilsen fra hele Bouquetten, som De har bunden, og som De har givet Duft. Louise er bedrvet over at hun ikke har vret tilstede da De knyttede den. Med nsket at De nu fler Dem fuldkommen vel sender jeg Dem min egen hjertelige Hilsen. Tak for Deres Elskvrdighed og bevar som altid er i venlig Erindring

Deres hengivne

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad