The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. august 1866
Fra: Dorothea Melchior, Sophie Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed den 14de August 1866.

Kjere Herr Professor! Jeg har igaar modtaget Deres interessante Brev af 4de August, hvorfor jeg hermed ieblikkelig bringer Dem min hjerteligste Tak. Jeg seer deraf at De har til Hensigt at forlade Portugal med det franske Dampskib, som De venter skal anlbe Lissabon den 12 eller 14. Jeg veed imidlertid at den igaar endnu ikke var ankommet, ellers vilde her have vret Telegram derom, men vil jeg blot haabe og nske at disse Linier maa trffe Dem, efter en lykkelig og hurtig Reise glad og velbeholden i Bordeaux, hertil give Gud sin Velsignelse!

Jeg glder mig usigelig til at have den Fornielse at modtage Dem paa Rolighed, og synes jeg, dersom det convenerer Dem at det vilde vre behageligst om De strax ved Deres Ankomst til Kjbenhavn vilde tage herud, da De saaledes kunde undgaa at tage Logie i Hotellet. Jeg har intet storartet eller luxurist Gjestevrelse at byde Dem, langtfra saa godt, som jeg gjerne vilde give Dem det, og som De nu saa lnge har vret vant til det, men jeg vil strbe efter bedste Evne at gjre Dem Opholdet herude behageligt, og vil jeg bede Dem om at betragte Dem aldeles som hjemme og vre ganske ugenert i enhver Retning. Muligen kan den Forsikring om hvor stor Fornielse Deres Besg vil gjre os, og hvor hjertelig velkommen De vil vre min Mand og mig, vre en lille Erstatning for Tarveligheden. Vil De tjene mig i et Par Dage forud at lade mig vide naar jeg kan vente Dem, da skal jeg srge for at De med Deres Bagage bliver afhentet ved Toldboden eller Jernbanen. Jeg sidder, ligesom De fortalte at De gjorde det, i Halvmrke, ikke fordi jeg med Forst har lukket Solen ude, men paa Grund af at Regnen strmmer ned og Veiret idag er trist og mrkt. Vi have havt en usdvanlig kold August og begyndte man allerede at frygte for at Sden skulde lide for meget af Regnen, men jeg hrer dog at man nsten overalt i Landet har faaet Kornet ind, og skal det blive en udmrket Hst. - Deres Hilsener skal jeg allesammen besrge; jeg vilde strax have gaaet ind til Fru Drewsen, men da fik jeg Besg, blandt Andre ogsaa af Fru Bille; hun vilde see til mig forinden hun paa en 14 Dage tog ud til Gjedesdal. Bille og Thetens tage paa Fredag til Men. Jeg lste allerede for nogle Dage siden Deres Brev til Bille i Dagbladet, det var en lille Afvexling fra alle de mange Gange gjentagne Beretninger fra Sverrig.- Jeg maa dog fortlle Dem at jeg havde lagt Planer for Deres Hjemrejse og endogsaa lagt et godt Ord ind for Dem hos Nstcommanderende Kapitain Smith, ombord paa Fregatskibet Jylland, hvilket vi vare inviteret til at see af Lieutenant Jhncke. Det er gaaet herfra i forrige Uge og agter at anlbe England, Frankrig, Spanien og Portugal og saasnart jeg hrte det tnkte jeg paa at det vilde vre en passende Leilighed for Dem at komme hjem paa. Smith sagde mig, at han var ikke berettiget til at tage nogen Bestemmelse i den Retning, det beroede ganske paa Chefen, Commandeur Petersen, og han var ikke ombord den Dag da han var syg. Ideen havde jeg forelbig givet dem, skjndt de nok ikke gjerne tage Passagere med og tnkte jeg at dersom De endnu var i Lissabon, saa srgede de nok for at komme hjem paa denne Maade. - Min Broder Henriques fra Hamborg, som har vret her i Besg i nogen Tid, var tilligemed Fru Lund, min Mand, Sophie Melchior, lille Carl og jeg ombord og havde en rigtig gemytlig Dag. Vi bleve afhentet i en Baad, som blev roet af 12 raske Karle af Bestningen fra Jylland, bleve trakteret med Champagne og Confect i Officer Salonen. Vi besaae hele det velindrettede Skib, saae hvorledes de 400 Mand ombord bleve bespiste og endte Besget med at et udmrket Musik Chor blev beordret til at spille og at Capitainen og Officererne opbde os Damer til en lille Dands paa det glatte Dk, tiltrods for at Solen skinnede ned paa os i sin fulde Glands, det var nemlig en af de varme Dage. Herfra kjrte vi hen for at besee Blochs Atelier og er jeg henrykt over vort Maleri, som er i fuldt Arbeide. Der kommer kun 3 Personer i Bagggrunden nemlig min Mand, Lund og Kunstneren selv; jeg tnker at han faaer det snart frdigt; han er rigtig kommet i Vlten og har umaadelig mange Bestillinger, han er en farlig Concurent for de andre Konstnere. - Min Svoger Moses Melchior er i disse Dage ankommet til Skotland, fra Island og efterhaanden samles atter Familien og gode Venner, eftersom Efteraaret nrmer sig. Johanne venter jeg hjem om 8 Dage fra Gtheborg, Louise er endnu i England og for ieblikket reist med en Veninde til Brighton for at besge Sbadene da hendes Fod destovrre endnu er [i originalbrevet er her indskudt Sophie Melchiors brev, hvorefter DM.s brev fortstter] daarlig, Harriet og Anna maa ogsaa snart komme hjem fra Hamborg forinden Skolen begynder og til den Tid bliver jeg ogsaa af med alle mine smaa Feriegjster, som for ieblikket gjre Rolighed til Urolighed hvilket tjener til Underretning for Dem min kjere Herr Professor, da De muligen kunde befrygte at disse smaa Vildkatte skulde forstyrre Dem for meget. - Min Mand var i forrige Uge til Middag hos Hage, sammen med Blixen og den rige Oscar Dickson fra Sverrig, der var meget elegant og bliver deres nye opbyggede Huus ganske deiligt. - Jeg lste idag i Dagbladet om den transatlantiske Telegraph, hvor udmrket den er lykkedes og hvor store Summer der allerede er telegrapheret for. Hvilken dristig Tanke er her ikke blevet realiseret! man skulde nppe have troet det muligt at udfre dette Kjmpevrk. Vi leve i et mrkvrdigt Aarhundrede og er det nppe troligt at det Nste kan blive lige saa rigt paa store Foretagender og mrkvrdige Opfindelser, i Sammenligning med eller i Forhold til hvad Verden har frembragt i vor Levetid. Tag tiltakke med mit uinteressante Brev, som kun skulde bringe Dem vor Hilsen [fortsttes i venstre margin] og byde Dem Velkommen til Rolighed fra Deres Dem inderlig hengivne

Dorothea Melchior

Rolighed Kjbenhavn den 14 August.

Kjre Hr Professor De vil maaske finde det en stor Dristighed, at en saa ubetydelig Person som jeg, tilskriver Dem, men da Tante idag skriver kan jeg ikke modstaa Fristelsen at sende Dem em venlig Hilsen, og kjender jeg jo ogsaa Deres store Overbrenhed. Deres rare interessante Breve til Tante har jeg lst med stor Fornielse, og glder jeg mig rigtig til vor Andel af alt det Deilige De har seet og flt, de Eventyr Digte og Historier vi have ivente. Det maa vre en skjn Flelse at det ei alene er En selv der nyder, men at man har den sjldne Gave at gjre Verden delagtig i sin Nydelse. - Min Moder mine smaa Brdre og jeg bo nu paa Rolighed og behver jeg ikke at fortlle Dem at vi more os deiligt her, thi De kjender jo alle Beboerne og ved at her er godt at vre. Fader er i Carlsbad og reiser om nogle dage derfra; det har ret vret en kjedelig Tid for ham derover, da Alt er de og forladt paa Grund af Krigen og man kun hrer Jammer og Klager. Tante Jette, som De jo kjender har ogsaa vret reist hele Sommeren sammen med Frken Pagh og har tilbragt en meget behagelig Tid i Marienbad; hun er nu i Zrich, hvor hun venter paa Onkel Moses, der til en Afveksling har foretaget en lille Sviptour til Island, og fra hvem vi i Sndags havde Telegram, at han lykkelig og vel var ankommet til Skotland. Jeg tnkte paa Dem, da jeg kjender Deres Angst for de lange Sreiser. For ham er det ikke mere en[d] en Reise til Helsingr er for os Andre. Herude tale vi dagligt om Dem og blive Deres Breve lste for hver ny Gjst, og de ere ikke faa. Deres Eventyr ere stadigt Brnenes strste Fornielse, og er her i denne Tid en hel Coloni af dem, de stie og larme i Vrelset ved Siden af saa at man ei kan hre relyd; Veiret har nemlig Koldfeber i denne Tid det er daarligt hver anden dag, og idag regner det som om Himlens Sluser havde aabnet sig, saa at Brnene ei kunne vre i Haven. Igaar derimod var det deiligt Veir, vi sadde i Haven og syede og Brnene legede Tagfat og lignende Lege, men den lille Birgitte Melchior var ei at faa fra sin Bog, hun lste Metalsvinet og det var det Allerbedste sagde hun. Nu kommer De dog snart hjem ikkesandt? Nu begynder jo ogsaa snart Theatret og der er De jo en stadig Gjst og maa ikke savnes; Til den Tid lev vel; Hvis De finder det altfor ubeskedent af mig at jeg har lagt Beslag paa nogle Minuter af Deres kostbare Tid da glem det, og naar De sender Tankerne til Hjemmet da glem ikke til Deres Venner og Beundrere at regne Deres hengivne

Sophie Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad