The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Cintra 31 Juli 1866

Nu har jeg allerede vret tre Maaneder i Portugal; de frste Uger paa Penhiero tt ved Lissabon, senere ligesaa lang Tid ved Setubal i en rig sydlig Natur, hvor den dybe Dal er saa at sige een eneste stor Orangehave, gamle Klostre, forladte af Munkene, ligge de og eensomme paa Bjerghiderne, der prange med Pinie- og Korktrer, blomstrende Myrter og duftende Urter. Jeg besgte der den i Sandklitterne begravne Phnicier-By Troja og roede udenom Klipperne ved Sierra arabida, Portugals Montserat med det nu mennesketomme Trappistkloster. For en fjorten Dage siden reiste jeg med Jernbanen Nord paa, hit op i Landet imod Oporto. Jeg besgte Staden Avairo, der ligger i en Egn, aldeles forskjellig fra enhver anden her i Portugal; man troer sig med Eet flyttet til Holland eller til den jydske Vestkyst; en vaad Taage fra Havet bidrog for mig ogsaa Sit til denne Forestilling. Det hele Landskab var engang meget frugtbart, men efterhaanden som Floden Vanga tillukkedes ved Sand, blev her en udstrakt Sump, der forpestede Luften; 1801 begyndte man da at grave en Kanal, 1807 blev denne frdig, og Egnen fik igjen sin Sundhed og sin Forbindelse med Havet, hvorfra Seilbaadene, der ligne de venetianske Gondoler, nu komme igjen heelt op til Byen. Befolkningen, synes man, er af grsk Afkom. Kvinderne forekom mig ogsaa at vre de frste smukke, jeg havde seet i Portugal; deres Kldning bidrager imidlertid ikke til at hve Skjnheden; de bre store, brede Mandfolkehatte og en tung Kudske-Kavai, der hnger dem langt nedover de ngne Been. Herfra drog jeg til Studenterbyen Coimbra, der ligger malerisk deilig paa de skovgroede Klipper ved Floden Mondego; det ene Huus lfter sig over det andet, og verst Universitetsbygningen; de snevre, bugtede Gader, med gamle Huse have noget middelalderligt Romantisk, der endnu mere levendegjres ved Synet af de mange eenskldte Studenter, hvis Dragt erindrer om Faust og Paracelsus. Kun Enkelte saae jeg med en nedhngende sort Hue, de Fleste gik barhovedede om i Gaderne og paa Promenaderne; en stor sort Kappe hang om Skuldrene; nsten Alle vare smukke unge Mennesker. Som jeg i det Hele taget har bemrket, ere Mndene i Portugal smukkere end Kvinderne, ganske modsat i Spanien. Man fortalte mig, at een Gang om Maaneden give Coimbras Studenter en dramatisk Forestilling, hvortil Professorer og Borgere med deres Koner og Dttre indbydes. Under mit Besg erholdt en af Studenterne Doktorhatten; jeg bivaanede en Deel af Festligheden og saae da Reprsentanterne for de forskjellige Fakulteter i deres eiendommelige Pragtkldning. Med stor Forekommenhed. viste man mig Bibliotheket, Kapellet, Thronsalen og flere af Universitetets Sale. Udenfor strmmede imidlertid Regnen ned, jeg maatte opgive Vandringen nede i Haven, hvor endnu, nr Santa Clara Kloster, den gamle Bygning ligger, i hvilken Ines de Castro blev myrdet, og hvor den af Camoens besjungne Kilde endnu sprudler under de mgtige Cedertrer. Det regnfulde Veir forundte mig imidlertid Skuet af en egen Slags Kldning, nemlig Bndernes store Straa-Peltse; Landboere som i en saadan Rkke med stort Slag, aldeles af Rughamstraa, saa lange disse findes, det ene Straa syet fast til det andet. I Coimbra Avis stod et Par velvillige Ord om mig og mit Besg, og der udtaltes, at Indtrykket af den gamle Stad, med Natur-Skjnheder rundt om, vistnok vilde give mig Stof til Digtning, det jeg selv troer og haaber. I Coimbra hrte jeg, at allerede et Par af mine Eventyr, saaledes Historien om en Moder, vare oversatte paa Portugisisk, og at snart flere ville flge efter; man tilfiede, at den nordiske Literatur netop faldt i Portugisernes Smag. - Tiden flyver hen! Jeg har kun seet Lidet og dog saa uendelig Meget. Setubal har Sydens Gld og Deilighed ved det store rullende Ocean; Coimbra en forunderlig fngslende Romantik. Nu overvldes jeg af en ny Skjnhed, jeg er paa det af Lord Byron og Portugiseren Garret saa begeistret besjungne Sted, Foraarets Throne, det nye Paradiis, jeg er i Cintra. Her er paradisisk deiligt! Her er en Skov-Friskhed, en Rigdom i Naturen, en afkjlet reen Luft! Hvert Folkefrd finder her en Plet, der minder det om dets Hjemstavn, fra Sydhavserne til op i Norden. Her blomstrer Magnolietret med sine store hvide, lotuslignende Blomster ved Siden af det danske Hyldetr, her lfter Palmen sig, her blomstrer Lindetret, og Birken hder sine bladfulde Grene. Som paa Brocken taarne sig her store Steenblokke over hverandre, og verst oppe, over den lavtsvvende Sky, ligger en Ridderborg, Rhinens Bred har ingen skjnnere, der oppe boer Kong Ferdinando; Veien slynger sig imellem Blomster og Trer hen til det mauriske Kastel. Nede fra selve Cintra, til den middelalderlige Borg heroppe gaaer man som i en Have; Plataner, Figentrer, Kastanier og Pinier give Skygge, Geraniebuske blomstre og dufte rundtom. Man seer vidt omkring fra Bjergets forskjellige Sider, iner Lissabon og Bjerghiderne ved Setubal; man troer sig nr det aabne Hav, man har et Landsted imod Nord, der minder om Roms Kampagna, kun mere beboet; Klostret Maffra viser sig ved den klare Luft i hele sin store Udstrkning. Joseph O'Neill, hos hvem mit Hjem for ieblikket er, blev, veed De, opdraget i Kjbenhavn, taler Dansk og tnker altid varmt og inderlig paa Danmark; han harher i Cintra en stor Have, der forunderlig minder om det danske Land og vore Skoves Skygge og Friskhed; mgtige Elmetrer, fra hvis Grene nedhnge i frisk Fylde flere Arter af Slyngplanter, give her med Birke, Linde, Plataner og Laurbr, der give en Lvhvlving, forfrisket ved sprudlende klare Kilder og oplivet ved Sang af Fugle, som i en dansk Bgeskov. Her groe Glemmigei og vor smukke, rde Klverblomst.

Daglig vandrer jeg om i denne Naturdeilighed, og det vil i Sandhed vre mig tungt at sige den Farvel. Hjemreisen over Land bliver noget besvrlig; Jernbanen er endnu i lang Strkning ikke aabnet i Spanien, og i de frste Maaneder er vistnok endnu Varmen for strk til der at gjre den lange Reise med Kureren. I Lissabon, hvor man dog daglig har fra Havet en kjlende Brise, er det saa hedt, at den portugisiske Talemaade siger: Varmen hugger med 0xe ind i En. Jeg maa altsaa gaae med Dampskib fra Lissabon til Bordeaux og prve den spanske S. Dog, endnu er ikke Afreisens Dag bestemt, jeg venter paa Skibet, der kommer fra Rio.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Sintra den [31 Juli 1866]

Kjre Ven!

Hjertelig Tak for Deres Brev, det havde jeg ikke ventet, jeg veed jo hvorledes Deres Tid er optaget; det er vist inde i Byen naar denne lille Skrivelse kommer og De flyver nogle Timer efter ud paa Landet til Deres elskvrdige Frue og Brnene. Lad nu en heel Blomsterregn af Hilsener falde ned i Familieskjdet. Gjennem Aviserne hrer jeg om Rret i Verden udenfor medens jeg selv lever i idyllisk Ro; Breve bringe mig Efterretninger hjemme fra og n Gang om Maaneden faaer jeg med Dampskibet fra Bordeaux "Dagbladet" det er jo ikke ganske nyt nr det kommer, men alligevel fres jeg ved det [overstr: dog] saa levende til Hjemmet nu jeg er saa langt ude. Allerede tre Maaneder her jeg vret i Portugal, de fire frste Uger tilbragtes paa Pinheiro [=6.5.-8.6.] derfra Lissabon og ligesaa lang Tid er flydet hen for mig ved Setubal, i en riig deilig Bjergnatur, hvor den dybe Dal, er saa at sige eneste stor Orangehave; hvor gamle Klostre forladte af Munkene ligge de og eensomme paa Bjerghiderne der pranger med Pinie og Korktrer, som med blomstrende Myrter og duftende Urter; jeg har besgt den med Sandklitterne begravne gamle Phnicier By Troja, og roet ud om Klipperne / mod Sierra arabica, Portugals Montserat. Een strre, men ligesaa interessant Reise paa Jernbane, gjorte jeg for en fjorten Dage siden, jeg var heelt oppe i Landet mod Oporto og besgte der Staden Aveiro den ligger i en Egn aldeles forskellig fra enhver anden her i Portugal, man troer sig med eet flttet til Holland, eller til den jydske Vestkyst; en vaad Taage fra Havet bidrog ogsaa til denne Forestilling. Det hele Landskab var engang meget frugtbar men efterhaanden som Floden Vougas Udlb lukkedes med Sand, blev her en usund Sump; 1801 begyndte man her at grave en Kanal, 1807 blev denne frdig, Egnen fik igjen sin Sundhed og sin Forbindelse med Havet, hvorfra Seilbaadene, der i Form ligner de venetianske Gondoler nu kommer igjen heelt op til Byen. Befolkningen siger man er af grsk Afkom og man seer det paa Qvinderne, De er de frste smukke i Almindelighed jeg endnu har seet i Portugal; deres Kldning bidrager imidlertid ikke til at hve Skjnheden, de bre store brede Mandfolkehatte, en tung stor Kudske-cavai der hnger dem langt ned om de ngne Been. Her fra drog jeg til Studenterbyen Coimbra der ligger malerisk deilig paa de skovgroede Klipper ved Floden Mondago. Det ene Huus lfter sig og det andet og verst Universitetsbygningen, de snevre, bugtede Gader med gamle Huse have noget middelalderligt romantisk, der endnu mere levendegjres, ved at see de mange / eenskldte Studenter, hvis Dragt erindrer om Faust og Paracelsus, en nedhngende sort Hue paa Hovede, en stor sort Kappe, nsten Alle vare smukke unge Mennesker, som jeg i det Hele taget har bemrket, ere Mndene i Portugal smukkere end Kvinderne, ganske modsat i Spanien. Man fortalte mig, at eengang om Maaneden gave Studenterne her en dramatisk Forestilling, hvortil Professorer og Borgere med deres Koner og Dttre indbdes. Jeg bivaanede en Deel af Festligheden ved at een af Studenterne erholdt Doctorhatten. Reprsentationerne for de forskjellige Faculteter viste sig her i deres eiendommelige Pragtkldning. Udenfor strmmede imidlertid Regnen ned saa jeg maatte opgive Vandringen nede i Haven hvor endnu den gamle Bygning ligger hvor den skjnne Ines de Castro blev myrdet, og hvor den af Camoens besjungne Kilde endnu sprudler og minder om Isar, imidlertid forundte det regnfulde Veir mig Skuet af en eget Slags Kldning, nemlig Bndernes; de kom der udenfor i deres store Straapelse; et Slags Regn Kapper med Slag, aldeles af Ruug-Halmstraa saa lange de findes; det ene Straa syet fast til det andet. I Coimbras Avis stod senere et Par velvillie Ord om mig og mit Besg, at Indtrykket af den gamle Stad, med Natur Skjnheden rundt om vilde give mig Stof til Digtning herfra, det jeg selv troer og haaber. Setubal har Sydens Gld og Deilighed, Coimbra en forunderlig fngslende Romantik, men nu er jeg overvldet af en ny Skjnhed, jeg er paa det af Digterne meest besjungne Sted, som Byron kalder "Foraarets Trone", "det nye Paradiis",/ jeg er i Cintra. Her er paradisisk deiligt! Her er en Skov-Friskhed, en Rigdom i Naturen, en afkjlet reen Luft, hvert Folkefrd finder her en Plet, der minder det om dets Hjemstavn, og det fra Sydhavs erne og op til Norden. Her blomstrer Magnolietret med sine store hvide, Lotusblomster, ved Siden af det danske Hyldetr, her lfter Palmen sig og det norske Birketr. Som paa Brokken, taarner sig her store Steenblokke over hverandre og verst i Hiden, lidt over den lavt-svvende Sky ligger en Ridderborg, Rhinens Bred har ingen skjnnere, der oppe boer Kong Fernando; Veien derop er som gjennem en Have, Plataner, Figentrer og Pinier give Skygge, Geraniebuske blomstre og dufte rundtom i Kraft og Fylde; her er flere store herlige Udsigter til de forskjellige Sider i Landskabet; det er som man havde for sig et stykke af Roms Kampagne. Klostret Maffra synes at ligge ganske nr og man troer at det kun er en kort Vandring hen til Oceanet, der skinner saa nr og saa blot. Hr Joz O Neil hos hvem mit Hjem er for ieblikket er, som Du veed med Broder opdraget i Kjbenhavn, taler dansk og tnker altid varmt og inderligt paa Danmark, har her i Cintra en stor have der forunderligt minder om det danske Land og vore Skoves Skygge og Friskhed. Mgtige Elmetrer/ [resten mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 211-14)