The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juni 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Setubal den 19de Juni 1866

... Nu er Sommertiden begyndt, det er en storartet Varme! Den strste Del af Dagen lukkes for alle Dre og Vinduer at ikke Solstraalerne skulle trnge ind. Kun i den tidlige Morgen og ved Solnedgang kan man trd eud og forfriskes i den stille, yndige Luft. Hvilken paradisisk Deilighed rundt omkring! Her er en Fred og Ro, som man kunde unde alle Mennesker. For ieblikket er jeg i Besg hos Carlo O'Neill, hvis smukke med Smag og Hyggelighed indrettede Landsted ligger paa Bjerghiden kun en halv Times Vandring fra Setubal; det Stykke Vei herud, snoer sig som det vil og kan, snart mellem hie Mure, snart under Vandledningens Buer, saa over Klippegrund, saa i det dybe Sand, Aloernes favnhie Blomsterstngler staae i Rkke som Telegraphstnger, men have pragtfuld Form som vare de mgtige Bronze-Candelabrer og give Landskabet et eget malerisk Udseende, kommer her nu en Skare ridende Bnderfolk, tidt to Qvinder paa et og samme sel, daa faaaer det Hele Liv og Bevgelse.

Fra min Balcon har jeg den deiligste Udsigt, lige foran lfter sig et stort Palmetr, et Vandspring i tre Terrasser med den rigeste Farvepragt og Forskejllighed af Blomster; selv fra Murrevnerne skyde Nelliker og Cactus frem, som man hjemme vilde opelske i Drivhuset. Pebertrerne hlde sig som Grdepile hen over de store Vandbeholdninger hvori Guldfiskene svmme og de hvide Aakander groe; en bred Stentrappe frer nedi en Frugthave med store Apelsin- og Citrontrer og denne igjen ind under det hngende Vinlv; strax efter Solnedgang blinke Stjernerne, den ene prgtigere end den anden, funklende Ildfluer flyve mellem Trerne, Lysene blinke fra Byens hvide Huse og bag Bugten og de skinnende Sandklitteer, strkker sig det store Ocean. Al den Deilighed kan ikke males, ikke gives med Ord. Jeg har endnu kun seet mig lidt om, og dog seet Saameget. Vor Have frer til et stort gammelt Kloster, der staaer de fra den Tid Munkene joges bort. Her oppe er en eiendommelig romantisk Ensomhed, i den de Klostergaard, som i den lille Pinieskov og under de gamle Korktrer. Nede i den udstrakte Dal ligger den ene Orangehave op til den anden og foran, oppe paa Bjergryggen, sser man den gamle Fstning Palmela, der i Afstand minder om Akropolis. Forleden, det var Aftenen fr St. Antonius Fest, havde man tndt Baal rundt om paa Bjergene og nede i Dalen. Hele Setubal gav et Ildskjr, der brndte Blus i Gader og i Strder, Brnene morede sig med at springe over de gldnede Kul; Troldkjrlinger knaldede, Raketter gik tilveirs, Folk kom med Flite og med Tromme, der var levende og livligt. Byens strste Indtgt er nok fra Orangehaverne og fra den Masse Salt Solen her koger ud af Havvandet; allerede Phnicierne og Romerne have kjendt, ja endogsaa vidst i strre Maal at tilegne sig Slatet, det ser man i Resterne af den gamle By Troja, der nu, som et Pompeji i det Smaa, ligger begraveti Flyvesandet derovre paa den anden Side Bugten; for ikke lnge siden havde man der et helt Badekammer al fresco. Ikke langt fra Setubal, ud mod Oceanet hver sig det portugisiske Montserat; Munkene ere borte, men Klosterets Grotte og hele den vilde Ensomhed findes endnu. Setubal selv har kun, synes mig, en eneste mrkelig Bygning og det er Jesu-Kirken, men den er een af de smukkeste Smaakriker, jeg endnu har seet. Hver enkelt Kolonne herinde dannes af tre andte slanke og smidige Siler der spiralformig omsnoe hveerandre; den nederste Del af Vggene er bekldt med Porcellains-Fliser, der frembyde Billeder til en hel Legendebog; det kunstigt udskaarne Alter straaler af Forgyldning; mellem Malerierne findes to af Portugals strste og mest bermte Maler Gran Basco; de forekom mig i Farve og Tegning at minde om Holbein ...

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost