The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juni 1866
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 12te Juni 1866.

Min kjere Herr Professor!

Skjndt det ikke er ret lnge siden at jeg afsendte mit sidste Brev til Dem og uagtet der paahviler mig en betydelig stor Brevgjld til mange andre gode Venner, saa vil jeg dog ikke undlade at tilskrive Dem, isr for at sige Dem min hjertelige Tak for Deres velkomne Brev fra Lissabon, som maa have krydset mit, der var afsendt tre Dage tidligere og, som jeg haaber er kommet Dem ihnde, men ogsaa for at meddele Dem at jeg nste Tirsdag, tilligemed min Mand og Johanne agter at reise op til Stokholm og at det da er usikkert naar jeg igjen faaer Tid til at underholde mig med Dem. Det glder mig af Deres Meddelelser at see at De fler Dem saa vel tilpas og at De har havt en saa smuk Modtagelse i Lissabon, hvorom jeg rigtignok forud var overbevist og maa det have vret en sand Recreation at naae til Deres Reises Maal efter de udstaaede Anstrengelser. Jeg blev nsten overrasket over at hre at De var naaet saa langt, som til Portugal, thi De havde selv ikke megen Tro paa at komme derhen, men det vilde jo ogsaa have vret stor Skade om De havde opgivet Deres Plan paa Halvveien. Jeg vil nu blot haabe og nske at Deres Befindende maa vre godt og at de politiske Forhold ikke maa indvirke alt for forstyrrende paa Deres Ophold, men at De nu paa nogen Tid slaaer Dem til Ro og lader Hvile falde paa Dem, saaledes at De ret tilgavns kan nyde alt det Skjnne og Nye, De vil faa Leilighed til at see. -

I min Kreds er der i Sommer en formelig Udvandring; min Svoger Mose Melchior er for 14 Dage siden reist til Island i Selskab med Capitain Hammers Kone, og flere gode Bekjendte, som vil blive et Par Maaneder borte, og paa Hjemreisen vil han hente hans Sster Henriette, som for sin Sundhed er reist til Marienbad i Selskab med en ung Niece og er det deres Plan at erlgge et Besg i Zrich hos den stakkels Fru Steinheim, der har havt den dybe Sorg at miste sin fortrffelige Mand. Ja det har ogsaa bedrvet mig meget at erfare det, den kjre gamle, elskvrdige og hitagtede Doctor Steinheim pludselig er afgaaet ved Dden. Han var i Foraaret reist til Schweitz i Haab at gjenvinde sit svkkede Helbred, men var det jo forgjves. Han lod ikke Tiden gaa ubenyttet hen, han studerede og arbeidede med ungdommelig Iver og Kraft indtil sin sidste Levedag, og har han for kort Tid siden udgivet et strre religist Vrk. Min Svoger Professoren reiser om kort Tid til Carlsbad, min Datter Louise er i Lverdags reist til London for at besge en Ftter, en Broder til Hermann Meyer, som er gift i England med en yndig lille Hollnderinde og som paa sit Besg her i Byen inviterede hende til at vre i Sommer hos dem; det vil blive en stor Fornielse for hende. Da vi fulgte hende paa Jernbanen saae vi der Fru Hammerich, som kom kjrende med Asger og Thyra; den Sidste skulde nemlig til Travemnde for at besge en Veninde, som hun havde gjort Bekjendtskab med i Paris, en Sster til den rige Russer, som De vil erindre at have hrt om, der gav hende de kostbare Forringer. Jeg var meget forundret over at Thyra skulde reise alene, og kunde mrke at det var hendes nske at slutte sig til Louise og hendes Reise Selskab og da de tilbd hende at tage sig af hende blev Fru Hamrich meget henrykt derover, og betroede mig at det havde vret hendes Hensigt at tage Datteren hjem med igjen dersom hun ikke havde truffet paa Bekjendtere. Synes De ikke at det aldeles ligner Fru Hammrich? Asger Hamrich lovede mig at komme ud og spise til Middag med os om Sndagen, og jeg gldede mig ret over at gjre hans Bekjendtskab, da jeg synes at han er et srdeles vakkert og belevent Menneske. - Jeg lste et Par af Deres Breve for ham, som morede ham meget, hvilken han bad mig sige Dem og fik han Deres Adresse for at skrive til Dem saasnart han var kommet til Paris, hvorhen han agter at reise allerede om nogle Dage, og har han den Idee at bostte sig der, idet Mindste vil han blive 3 Aar borte. Han synes vel ikke, at han bliver anerkjendt nok herhjemme og har han maaske lidt vel store Ideer om sig selv og sit Talent. Han har troet at kunne faa "Tovelil" opfrt herhjemme og det har nok mdt mange Vanskeligheder. Han sender Dem mange venlige Hilsener, som ogsaa Doctor og Fru Heiberg, Carl Hartmann, Fru Lund og Sophie Melchior, som var herude i Sndags. - De har vel seet at Billes Dom er faldet, nemlig 1 Aars Stats Fngsel og at han har appeleret til Hiesteret. Jeg vil haabe at den vil blive formildet thi det vilde dog vre temmelig uhyggeligt dersom den blev exequeret. Jeg talte meget med Bille herom, da vi Grundlovsdagen spadserede sammen fra Eremitagen til Klampenborg, og han forsikkrede mig at han aldrig havde troet at de kunde dmme ham for hvad han havde skrevet, thi han var overbevist om at der ikke havde vret noget Ulovligt i hans Udtalelser, det var noget han havde skrevet med Overlg og var det ikke sagt i Overilelse, imidlertid fandt han Sagen meget kjedelig men vilde opstte at have "nogen Flelse" derfor indtil han saae Udfaldet. Grundlovesfesten blev iaar, som sdvanlig begunstiget af det skjnneste Veir og havde en utrolig Menneskemasse indfundet sig paa den store Plaine udenfor Slottet. Block fulgte ogsaa med os til Klampenborg og drak Thee med os der. Han har nu indviet sit Atelier og begynder han nu at arbeide paa Kraft. Han skal male min Broder Martin, og maaske Therese. Igaar var jeg ude at hilse paa hende; hun er endnu rask og rrig, dog led hun temmelig meget af Varmen. - Her er saa henrivende deiligt ude paa Rolighed, saa det nsten er med tungt Hjerte at jeg tnker paa at forlade det. Fra Frugthaven er der en fuldkommen Blomsterregn men Syrenerne og Guldregnen og alle Buskvxter staa i fuld Pragt og bugne nsten under Vgten af den Masse Blomster de bre iaar. Her i min Havestue sidder jeg, som i et Drivhuus her er en Duft af Roser og Reseda og har jeg de deiligste udsprungene Cactus, saa jeg nsten kunde tro mig hensat i Syden. Dersom det ikke bliver alt for varmt, saa glder jeg mig jo meget til at see Stokholm, som jeg endnu ei har seet, jeg bryder mig mindre om Udstillingen, da jeg jo har seet den i London. Lund, som for ieblikket er derovre, skriver at der bliver gjort store Anstrengelser dertil og at det i hver Maade skal blive smukt og storartet og at der bliver taget meget Hensyn til den danske Afdeling. Han har tegnet Udstillings Bygningen, som vil komme paa Sndag i Illustreret Tidende. De vil erindre at jeg har fortalt Dem om et Billede af Block et Portrait af en Italienerinde som min Svoger havde ladet spille bort for Central Commiteen, det er bleven vundet af Ole Suhr. Paa en Ubetydelighed nr vare alle de 48000 Numre afsatte og indbragte saaledes 8000 Rbd. - Det Billede paa Udstillingen iaar, malet af Rosenstand som forestillede Valdemar Daa, tiltalte mig srdeles meget, dog var der delte Meninger derom. Motivet var Faderen med begge Dttrene ved Haanden, da de havde forladt deres Huus; man saa dem gaa over Marken, som er bedkket af Snee paa en stormfuld Dag; den ldste Datter vender sig om og seer med Vemod paa det forladte Hjem. Den mandlige Figur minder paafaldende om Christian Winther. - Jeg saae for nogle Dage siden i Bladene at 5te Oplag af "Billedbog uden Billeder" er udkommet. Veed De det? - Fra min Broder i Hamborg hrte jeg forleden at Jenny Lind havde medvirket paa 3 Concerter der var blevet givet og at man havde vret begeistret over hendes Sang. Hendes Ydre er meget stygt, men det Vigtigste Stemmen har hun beholdt og endnu skjn og reen. - - - -

Idag seer det meget krigerisk ud i Bladene og er der vel nppe lnger nogen Tvivl om at Krigen vil komme til Udbrud. Den striske Gesandt er bleven kaldt bort fra Berlin og nu kommer det jo kun an paa hvorfra der vil skee noget Udfald. Gid at vi kunde drage nogen Nytte af disse ulykkelige Forhold, og at vi maaskee ad denne Vei kunde komme til vore Rettigheder. Preussen har desvrre i sin umaadelige Armeestyrke en stor Overlegenhed, som den nok vil forstaae at benytte til sin Fordeel, isr naar ltalien ogsaa rykker frem thi da faaer sterrig jo nok at gjre med at forsvare Venedig. - Jeg vil ikke plage Dem med min Politik da det er et Thema De vist hrer nok om. Da jeg imidlertid ikke har noget Interressant at meddele Dem, saa vil [jeg] ikke lnge opholde Dem, men blot endnu sige Dem at jeg ret glder mig til med G.H. til Efteraaret at see Dem i vor Midte, at jeg glder mig til at Reisen maa have en velgjrende Indflydelse paa Sind og Legeme at De med Fornielse kan tnke tilbage paa Opholdet i Portugal. Jeg maa dog fortlle Dem det sidste Nyt, nemlig at her vil blive oprettet et Musik Conservatorium, som skal bestyres af Gade. Der er allerede lejet en Lejlighed i Raadhusstrdet og de bedste Lrere antaget. Vinding og Ree i Claveer, Tofte, for Violin, Helsted i Sang. Lrerne honoreres som af deres andre Elever og Elever kunde antages for 100 Rbd aarlig. Det er et smukt Foretagende og maaske i enkelte Tilflde meget gavnlig, men det kan ogsaa vre farligt, thi der vil vist Mange, med kun ringe Talent, forsge at gaae den musikalske Vej, fordi de kunne studere for saa billige Vilkaar, og saa kan det let gaa, som med Kunst Academiet, hvorfra der uddannes en alt for stor Mngde middelmaadige Konstnere, som nsten maa tigge for deres Brd og det er sikkert en Ulykke. - Fru Heiberg er i Sommer i Norge, hvor Studenterne har bragt hende en Serenade: hun boer hos Bjrnstjerne Bjrnson, og bliver hun magels feteret. Og nu min kjre Herr Professor siger jeg Dem Farvel, dersom Tiden tillader det, vil det vre mig en Fornilse at tilskrive Dem fra Sverrig og naar De atter vil glde mig med Brev, da send det som sdvanlig til vor Adresse i Kjbenhavn, da bliver det besrget videre. Lev nu vel og tnk med Overbrenhed og Venlighed paa Deres Dem altid hengivne og hitagtende Veninde

Dorothea Melchior

ES. Fra Sine Caroc, Professor Melchior, alle mine Brn en venlig Hilsen.

Kjre Herr Professor!

Jeg har ligesom min kjre Kone gldet mig over Deres Brev fra Lissabon, saa naaede De dog Maalet for Deres Reise, skjndt efter megen Besvr. Det er en varm Aarstid nu at vre i Syden, jeg haaber at De trives i Varmen, og at De rigtig maa befinde Dem vel. Modtag min hjerteligste Hilsen.

Deres Dem med Hiagtelse hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad