The Hans Christian Andersen Center

114. Fra Familien Collin.

den 14 November 1840.

[Fra Henriette Collin sen. ]

Kire Andersen.

Jeg vilde gierne skrive ret meget, naar jeg blot vidste hvorledes[ ;] at vi savner Dem Hver Dag veed De vel; og at den gamle Moder bestandig nrer de moderligste flelser for Dem: veed De nok ogsaa thi aldrig har jeg vret saa bedrvet over Afskeeden fra Dem, som denne gang; men jeg haaber dog at vi alle skal See Dem igien. Collen siger at dette Brev treffer Dem frst i Rom og der hersker feber! vogt Dem og gid de maatte treffe den kire Emiel der nu er vel Hols fra den, saa vi ikke engang kan sende en Hilsen til ham men gid Han ikke maa lnges for meget det trykker ikke Dem kire Andersen men dog lever vort Huus og alle vore i Deres kjrlige Errindring Hvad nyt angaaer saa veed De jo nok at jeg veed aldrig noget undtagen af Aviserne derfor vil jeg holde op, at de andre kan skrive noget bedre og intesantere og kun sige Dem at jeg aldrig skal glemme Dem og stedse nre de moderligste flelser for Dem.

Deres Veninde

Henriette Collin.

[Fra Theodor Collin ]

Da jeg endnu ikke har faaet noget Brev fra Dig, kan Du heller ikke faae noget fra mig, isr da jeg har overordentlig lidt Tid, ivrigt befinder jeg mig meget vel. Wilken ligeledes.

Din hengivne

Th. Collin.

[Fra W. Lind]

Kjre Digter! store Mand!

Tillad, at en ubetydelig Person, der forholder sig til Dem, som en Kjeldermand til en Mand, der boer paa 5te Sahl, bringer Dem sin Hylding. Vi savne Dem meget, og ere ligeledes overbeviste om, at De ofte tnker paa os; De bemrker vel min Beskedenhed, som ikke tillader mig215 at sige mig. En mig forestaaende Begivenhed er udsat paa Grund af det fugtige Veir, som ikke vil tillade Vrelserne at trres, men jeg haaber dog, at Kirkeklokkerne i Frederiksberg Kirke om 14 Dage vil ringe for Deres ren, tnk da paa mig og Louise. Om Jomfruen i det Grnne eller Maurertsen har jeg ikke hrt noget for nyeligt, men da de Uafhngige nu er gaaet, vil hun forhaabentlig snart blive sluppet ls. Det vil vist gre Dem ondt at hre, at de Uafhngige ingen videre Lykke gjorde; dette maa naturligviis vre aldeles uafhngigt af Oversttelsen, thi den havde Professor Heiberg besrget og den maa altsaa vre god. Undskyld, at jeg har skrevet disse Linier med en Staalpen; Grunden var, at jeg ingen anden havde. Hils Holst fra mig; moer Dem godt og lev vel!

Deres

W. Lind.

[Fra Edv. Collin ]

Nei hvad skal jeg nu skrive! Frst Tak for Deres smukke og kjrlige Brev, som De sendte mig fra Kiel; det skal have vret et slemt Std det i resundet, ja saadann[e] Std giver Verden. Hvordan vi har det? Jo Tak godt. G. sk. L. Hr Andersen, moer Dem nu godt, og kan De desuden fortjene nogle Penge derved, saa var det fortrffeligt; see at De kan bedaare en Boghandler, eller hans Kone, til at give Dem nogle Louis for Arket af Deres Vrker. Og kom saa hjem med Louis'erne. Jeg haaber at de Andre have overtaget den rrende Deel af Brevet, nemlig angaaende hvorledes vi savne Dem og lnges efter Dem; hvormeget jeg endog lnges, bliver jeg dog aldrig saa lang som De. At Jette ikke skriver med i dette Brev, er en Flge af, at jeg skriver dette i Amaliegaden, og hun er hjemme og veed intet deraf, da jeg havde bestemt frst at skrive naar Tsen var lbet af. Hvad der staaer om Dem i Bladene kan jeg ikke sige, da jeg ikke lser Provinds-Aviserne; imidlertid har De vret omtalt i Lvebladet som En af hvem man kunde vente sig en nrmere Forbindelse med Orienten eller. I det sidste Vers af Pablos Vise manglede en Linie, det kan jeg kalde Orden i Tingene, Hartmann var i stor Forlegenhed, jeg satte en Linie ind, den er det bedste i hele Visen, der er 3 Kjldermnd og 1/2 Vittighed i den Linie. Dersom der bliver klappet af den, skal jeg strax melde det. Alle mine hilse.

Deres

E. Collin.

[Fra Ingeborg Drewsen ]

Min kjere gode Andersen, vi lnges besynderlig meget efter Dem, og savne Dem overordentlig, her bliver ingen drillet, og her vanker ikke Prygl; mit udmrkede Talent til Drillerie gaaer reent til Grunde. Jeg skriver kun et Par Linier denne Gang, da jeg er saa umaadelig trt, da jeg har vret nogle render ude i Formiddag; men en anden Gang skal jeg nok skrive til Dem. De erindrer vel nok det Lvte De gav mig i Anledning af mit Brev. Vi, samt Publicum mored216 os kosteligt forleden Aften til Comedien i det Grnne, vi loe saa umaadeligt, og det fik overordentlig strkt Bifald. Tak for Deres Hilsen til mig. Lev vel, min kjere kjere Ven, Gud give at De maa more Dem godt og savne os, hils Holst mange Gange fra mig. Jeg skal hilse Dem mange Gange fra min Mand og mine Brn, de tale tidt om Dem, Adolph vilde have skrevet til Dem, men han skal ned at passe paa nogle Drenge der lege i Gaarden. Lev vel, lev vel, og glem ikke Deres kjerlige og oprigtige Veninde

Ingeborg

[Fra Louise Collin ]

Min kjre, gode Andersen!

Man skal jo gjengjelde Ondt med Godt, derfor vil jeg ogsaa skrive et Par Ord til Dem, endskjndt jeg endnu ikke har seet et eneste venligt Ord fra Dem, for Faders Brev, hvori der maaskee var en Hilsen til mig, har jeg ikke faaet at see, og i Eduards Brev, som jeg saae, var der ingen; saa De seer altsaa, at naar De ikke vil have, at jeg skal troe, at De ganske har glemt mig, maa De skrive til mig selv. Vi lnges Alle efter Dem, og savne Dem meget. Vi tnkte saa meget paa Dem forleden Aften, da vi saae Comoedien i det Grnne, det gldede os saadan, at det gjorde saamegen Lykke; Dagen efter fik vi det frem, og gik det heelt igjennem og fik os atter en deilig Latter derover. Frend om 14 Dage kommer Maurerpigen vist ikke frem, naar den er gaaet, skriver Eduard strax til Dem. Inden De reiste, glemte jeg at sige til Dem fra Marie Wegener, om De vilde faae fat i hendes Sn Theodor, og hilse ham fra Familien, vil De ogsaa hilse ham fra mig, naar De seer ham. Om 14 Dage tnker jeg, at vores Bryllup skal staae, Dagen er endnu ikke bestemt, men jeg skulde nsten troe, det blev den 25de i denne Maaned; vil De den Dag lade Deres Tanker vre hos os, kjre Andersen! Nu er De vel samlet med Holst, vil De hilse ham ret hjerteligt fra mig, siig til ham, vi savne ham meget Sndag Formiddag. Jeg vil nske ham, at han ikke maa lide formeget af Hjemvee, men sine Venner maa han dog ikke glemme. Dem vil jeg derimod nske, at De maa lide lidt af Hjemvee, for hvad vilde De reise for! Men nu Lev vel, min kjre Ven! Tnk undertiden paa Deres kjrlige Sster

Louise.

[Fra Jonna Drewsen ]

Kjre, gode Andersen!

Da her just er Plads for mig at skrive Dem til, griber jeg denne Leilighed til at bruge Pennen. De kan troe at jeg savner Dem inderligt isr Sndag formiddag, da det nsten var den eneste Gang i Ugen, at jeg kunde tale et Alvorsord med Mester. Der er en Digter, der skriver saa smukt og saa sandt, Hvor vi skilles fra hinanden er en Smertens Golgatha, og dette saa indholdsrige Udtryk kan jeg, efter min ringe Mening, godt anvende her. De kan ikke forestille Dem med hvilken Glde jeg hrte Moder og de Andre sige, at Deres Komedie i det Grnnes, havde hstet saa megen Bifald. Jeg takker Dem usigelig meget for den venlige Hilsen, De sendte mig i Brevet til Bedstefader, det gldede mig saa uendeligt, da jeg kan see deraf, at den lille Jonna dog ikke ganske er forglemt iblandt de mange Venner og Bekjendtere, der sendes Hilsen til. Men jeg sidder her og kradser saadant Sludder op, saa det er grsseligt. Jeg maae ophre, idet jeg beder Dem at sende mange Hilsener til Holst og sige ham at hans Selskab er meget savnet om Sndagen, men Ingens Selskab savnes dog saa meget som Deres af Deres kjrlige og hengivne

Jonna.

[Fra Jonas Collin sen. ]

C.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin