The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. april 1866
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 15de April 1866.

Kjere Herr Professor!

Skjndt jeg ikke har noget synderligt Nyt at fortlle Dem, vil jeg dog ikke lngere opstte at skrive til Dem for at sige Dem min hjertelige Tak for Deres kjere venlige og hurtige Besvarelse af mit Brev. De kan vre overbeviist om at jeg veed at paaskjnne Deres venlige Sindelag imod mig, at De for at gjre mig den Glde at sige mig at min Blomster Hilsen har moret Dem endnu i den sildige Aftenstund, til Trods for den Trthed, som jeg af egen Erfaring veed at man maa fle, naar man en heel Dag har vret paa Farten i Paris, berver Dem selv noget af den Hvile, De trngte til, for at skrive nogle Linier til mig. Det var rigtig smukt af Dem og siger jeg Dem min hjertelige Tak derfor. -

Jeg seer at De boer i Htel Louvois, det morede mig, thi der have vi ogsaa boet og flt os srdeles tilpas, da man der er i Centrum af Byen, og med Lethed kan komme til de mest besgte Steder. Jeg fandt at man blev meget godt betjent der og vare Vrtinden og hendes smukke Datter, meget opmrksomme og nette Folk; jeg veed ikke om de endnu mindes os, men har Datteren mit Portrait i sit Album og ville De tjene mig i at bede hende indfrie sit Lfte om at lade mig faa hendes igjen. Hun har naturligviis glemt det, men det kunde more mig at have det. - -

Fra Block skal jeg bringe Dem en Gjenhilsen og takke Dem for Deres gode Omdmme om ham. Han var her to Gange til Middag i forrige Uge, frst om Sndagen, da vi vare en Deel gode Venner sammen 24 tilbords og var han usdvanlig livlig. Jeg spurgte ham om han ikke selv vilde skri[ve] lidt til Dem og takkede han mig, fordi jeg havde gjort ham opmrksom derpaa og sagde at han vilde skrive den nste Dag, men da han om Tirsdagen kom igjen og jeg spurgte ham om Brevet, svarede han meget ugenert "Skriv De heller jeg kan sku ikke; men hils hjertelig fra mig." Ja, kan han ikke bruge Pennen saa kjender han tilfulde Brugen af Penslen. Han har nu atter faaet Bestilling paa at male Grev Moltke Bregentved med Kone; nu kommer det an paa hvor dygtig han er til at male Portraiter. I Tirsdags havde vi samlet alle vore Romerske Venner til et muntert Lag og havde vi et srdeles vellykket muntert og gemytligt Middags Selskab. Gjesterne bestod af Lunds, Heibergs, Billedhugger Stein med Kone, Carl Andersen med Kone, Block, Thyra Hamrich, Sophie Melchior Carl Hartmann, Fru Henschel, Tetens, min Broder med sin svenske Kone, Martin uden Therese (hun gaar i denne Tid ikke meget ud og er jo nu flyttet ud af sit gamle Huus og gjester intermistisk hendes Tante, indtil hun kan tage ud paa Landet) og endelig Billes. Martin udbragte meget net Deres Skaal og mindede Gjesterne om at det to Dage forud havde vret Deres Fdselsdag og da han vidste at De var en god Ven af vort Huus, saa fandt han det passende at mindes Dem her og udbringe et Leve for Dem; jeg behver neppe at sige Dem at den blev modtaget med megen Acclamation og at man med Begjerlighed greb Leiligheden for at tmme Glasset tilbunds paa Deres Velgaaende. Lund var i perle Humr og gav forskjellige improviserede Gjesteroller tilbedste. Han er magels journalier, thi Folk, som engang trffer ham og seer ham alvorlig kan ikke fatte at han nogensinde kan vre munter og morsom, og det Sidste kan han vre i hi Grad naar han er oplagt dertil. -

Idag har det vret det yndigste Sommerveir og have vi ogsaa benyttet Formiddagen til at kjre en deilig Tour til Charlottenlund. Vi kjrte omkr[in]g med Hans Majestt Kongen og Prindsesse Dagmar, de vare tilhest og passerede vi hinanden i det Mindste 6 Gange.- Professor Melchior var indbuden til Taffels i forrige Uge og underholdt Dronningen sig i lang Tid med ham; blandt Andet talte hun ogsaa om Dem og fortalte ham at De var i Paris og at De havde vret flere Gange sammen med Kronprindsen og at denne var magels glad ved sit Ophold i Paris. - Har De fremdeles vret meget sammen med ham, og hvorledes synes De om ham? Er De ikke blevet prsenteret for Keiseren?, det burde De dog forinden De reiser derfra og vilde det vist interessere Dem meget. - De har vel seet at man til Festforestillingen for Kongen, gav "Kong Rens Datter" og en ny Ballet af Bournonville "Ponte molle". Jeg kan ikke beskrive Dem, hvor udmrket jeg fandt at Fru Eckardt lste den vanskelige Opgave, som Fru Heibergs Efterflger. Hun gav Rollen med megen Forstandighed uden Overdrivelser, saae deilig ud og da hendes Organ jo ogsaa er meget klangfuldt, saa var der kun en Mening om at det var en meget vellykket Fremstilling. Jeg finder saaledes at hun bar hele Stykket, thi Alle de Andre lode meget tilbage at nske, selv Wi[e]he, som ikke fordrver nogen Rolle, havde ikke magtet at naae op til den Fiinhed og Adel, som Broderen var beaandet af. Balletten sprudler af Liv og Munterhed. Solo Dandsen bliver fortrffelig udfrt af Fru Stillmann, Gade, Scharf, Jomfru Petersen, og Sophie Price, Coustumerne elegante og meget kldelige, men i det hele taget finder jeg denne Ballet meget ubetydeligere end alle Bournonvilles andre Arbeider. Kongen kjrte i et smukt Optog fra Theatret, jeg veed ikke om han altid pleier det. I de fleste Huse i Amaliegade var der illumineret; frst kom en Rkke Vogne, dernst Lbere med Fakler foran Majestternes Guld Karreth og endelig kom den straalende Garde tilhest, der gjorde Tjeneste for sidste Gang, thi som De vel veed bliver den nu afskaffet. - Jeg var forleden ude og saae "Bouffes parisiens" som jeg ikke troer er nogen Aquicition for Casino. Selv i Paris kunde jeg ikke goutere den Genre, hvori der blev spillet paa Theateret af samme Navn, men der vare dog Skuespillerne bedre, det er saa naturligt at de sende Ukruddet helst bort, og jeg antager nsten at dette Selskab hverken hrer til frste eller anden Rang. Et lille Stykke spillede de forresten ganske godt "Mr Chouffleuri restera chez lui l..." Musikken af Offenbach; det var til at faae sine Lunger rystet af. Dandserinderne Caponi og Sartorio er det ikke stort bevendt med, den Frste er hi, mager og styg tilgavns, den Anden, temmelig fyldig og ret kjn men begge ukvindelige i deres Paakldning som en grel Modstning til vore beskedne Dandserinder. Ja, jeg veed ikke om det gaaer Dem ligesaa, men jeg har intet Sted i Verden seet Dands, der har tiltalt mig i den Grad, som den vi ere vante til herhjemme. - -

Carl Andersen fortalte mig her forleden Aften da han gik hjem med fra Theateret og drak Thee hos os, at det skal blive noget ganske overordentlig deiligt, den Composition af Gade, hvortil han (Andersen) har skrevet Texten betitlet "Korsfarerne" det er Bestemmelsen at opfre det endnu i denne Saison til Musikforeningens Concert. Det er det strste Arbeide Gade har leveret og er det jo gldeligt at hans Talent maaske kan blive Verdensbermt, thi Tonerne behve jo ingen anden Tolk end deres egen Velklang og kunne jo forstaaes i alle Sprog. - - - -

Nu tnke vi snart paa at flytte paa Landet, lige i Begyndelsen af Mai og da skal jeg overlgge om det kan lade sig gjre at jeg forlader min Ungdom [markeret med x for reference til margin] for at reise en lille Tour med min Mand til Stokholm, han har Lyst at reise derover til Udstillingen og da jeg ei har vret lnger i Sverrig end til Troldhttan, saa kunde jeg jo nok have Lyst til at see denne smukke By. - Jeg ved ikke om jeg har omtalt at baade Johanne og Louise i lngere Tid have maattet holde sig inde, paa Grund af forskjellige Fodskader. Johanne havde det Uheld paa et Bal at blive traadt saa voldsomt oven paa Foden at hun maatte tage Igler derpaa og holde sig hjemme i 4 Uger; hun kjrer nu ud, men har endnu ikke gaaet paa Gaden. Huset har i den Anledning vret fuldt af Besg fra Morgen indtil Aften og har hun saaledes ikke faaet Tid til at kjede sig. Louise har en Aften paa Gaden traadt feil og formodentlig forstuvet Foden, men vret saa ungdommelig ufornuftig ikke at tale derom fr nogle Dage derefter af Frygt for ikke at faae Lov til at spille sin Rolle som Officeers Enken, Madame Eskemose i det lille muntre Stykke "I en Fart" som skulde opfres paa deres Lse Aften, som de siden i Sommer have havt en Gang om Ugen. Det er nu nsten 3 Maaneder siden, ja jeg troer endogsaa at det skete endnu da De var hjemme, og endnu har hun ikke rigtig Kraft i Benet, skjndt hun jo allerede i nogen Tid gaaer ud dermed; hun bruger svensk Gymnastik og russiske Bade, og haaber jeg at det skal hjlpe. - De andre Brn have G.v.l. alle vret raske i Vinter og kan man ikke takke den Almgtige nok for at man er gaaet fri for Skarlagensfeberen, der har graseret saa ondartet og meget strk epedemisk. Den lille Emil gjr udmrket Fremskridt i Claveerspil, han har afgjort Talent derfor og spiller med et yndigt Foredrag. Naar Tiden kan slaa til saa ver han sig hver Dag 2 Timer. Og nu min kjere Herr Professor er det paa Tiden at slutte, nu har jeg vel vret der rigelig lnge, dog vil jeg ikke gjentage mine Undskyldninger for de lange Breve, thi jeg seer intet Middel til at gjre dem kortere og ligesom man jo har Trykkefrihed saa har man Lsefrihed og Ikkelsefrihed, hvilket De jo nok vil vide at benytte Dem af. - Hvad troer De og hvad troer man i Paris om de polittiske Forhold? Bladene herhjemme have fuldkommen Koldfeber, en Dag blodig Krig, den nste Fred, og saaledes skifter det bestandig. Vi vilde haabe at det maa blive ved Gisningen at der ikke paany skal udgydes saa meget nyttigt Blod. - Med venlig Hilsen fra Professor Melchior, Andersen, Lunds, Fru Henchel, min Mand, som nppe faar Tid til at skrive idag, alle Brnene, Henriette Melchior, Sophie Melchior og fra mig selv forbliver jeg som altid Deres oprigtig hengivne

Dorothea Melchior.

[I marginen, side 7:]

Min personlige Ungdom gjr ikke saa mange Complimenter med mig, den forlader mig uden at sprge med Forlov?

Tekst fra: Niels Oxenvad