The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. december 1865
Fra: I. P. E. Hartmann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 29. Decbr. 1865.

Tak kjre trofaste Ven for Dit Brev i forrige Uge, og fordi Du husker paa os i al den Naturens og andet Velvres Herlighed som omgiver Dig.l Jeg skulde forlngst have svaret Dig, hvis ikke Termin, de 3 Helligdage efter hverandre og meget Andet havde givet mig saa fuldt op at bestille, at jeg frst nu er kommen dertil. Du veed nok at den Tid, der for Andre pleier at vre Ferie, for mig er den allertravleste, og Du vil derfor tilgive mig. Julen selv have vi ellers tilbragt temmelig stille, men 3 Juledag havde vi alle Brnene hos os til Julebord; Wedels fra Sllerd var ogsaa herinde, saajeg kan bringe Dig en ganske frisk Hilsen fra dem Alle til Gjengjld for Din. Thora skriver Dig nok selv til om vor Juul og hvad der ellers kan have tildraget sig siden Din Afreise; hun har naturligviis lst og havt sin Glde af Dit Brev ligesom jeg; men hvad ingen af os kan lide er, at Du vil tnke paa at de udenlands. Det maa Du slet ikke tale om, naar man bliver ldre kan man mindst taale at miste noget af det Levende, man har tilbage, ikke engang noget Smaat, endsige noget Stort. Anelser kunne rigtignok undertiden have en Betydning, det kan. ikke ngtes, men oftere oplser sligt sig i noget reent Physisk der indvirker paa Sindet, og det vil vi haabe her er Tilfldet. - Jeg kunde nu gjerne skrive Dig Noget om Saul, hvis Du gider hre det. Du ve ed at jeg havde tnkt paa, for at muntre mig, at faae det Afsnit deraf, som jeg har frdigt, benyttet som Concertstykke i Musikforeningen. Partituret er nu fuldfrt saa vidt, som jeg har componeret og som jeg vilde bruge det i Concerten, og som det ogsaa skulde vre naar det kommer paa Scenen. Det flger Textbogen uforandret indtil det Sted i frste Act, hvor Jonathan og Krigerne forlade Scenen med de Ord: "med ham til Striden". Her synes mig at Situationen baade i Theatret og hvis det brugtes i en Concert, kunde dvle lidt lngere end der er Text til. I det allerfrste Offringschor staaer der i den Textbog, jeg har faaet af Collin, en Replik, som jeg slet ikke kjender fra det oprindelige Manuscript, jeg havde, og som derfor ikke er componeret. Du har nemlig ladet Saul sige: "Du vil os hre, Du vil os fre af Trngslerne ud". Denne Replik kunde nu bruges af Qvinderne og Michol paa det Sted, jeg ovenfor har talt om og det kom da til at hedde:

Michol og Qvinderne

Nu er Hjertet af Angst bespndt!

Israels Gud!

Du vil os hre,

Du vil os fre

Af Trngslerne ud!

Saul (som der staaer)

Kun et Vindstd og Bladet er vendt,

Hvad der vil komme har Ingen kjendt.

Her var et Afsnit endt. For nu at faae en brillant Slutning for Choret alene hvis det skulde bruges ved Concert, mangler jeg atter Text, da det, Choret har i Slutningen af 1. Act bliver for kort. Her kunde jeg nu hjlpe mig med det, der slutter hele Stykket, i alt Fald med nogle Linier tilsatte, omtrent som saa:

Seiren er vundet

Kampen der hen

(N atten er svundet

Kjreste Ven!)

Vrvl

Vi have Fjenden traadt under Fod

Goliath ligger drbt i sit Blod

Seirens Sange vi sjunge.

Hvad synes Du nu om dette Arrangement. Det Hele er kun et Forslag til Overveielse. Det er klart at det sidste Chor slet ikke skulde bruges paa Scenen, i alt Fald ikke paa dette Sted. Synes Du ikke om det, opgiver jeg det gjeme, saa meget mere som det Hele dog maaskee bliver noget for dramatisk til Concertbrug. I Begyndelsen af januar tage vi som sdvanlig nogle Dage ud til Ortveds, men vi sees vel forinden her i Kjbenhavn. Maatte Du nu tage Julens Livstanker over i det nye Aar, og gid Du i det maatte vre frisk og ung i Production som en 20 aarig Yngling, og ledsaget af al Guds Velsignelse forinden og foruden.

Din trofaste I:P:E:Hartmann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter