The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. august 1865
Fra: H. Jacobsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christiansfeld, aug. 22. 65.

Min kre hr. Andersen.

Det er egentlig uforsvarlig, at jeg ikke allerede tidligere har skrevet Dem til og udtalt min hjerteligste tak for den store glde, De har gjort mig ved at sende mig Deres skrifter; men jeg havde det meget travlt i de sidste uger, just ikke med arbejde, men med forskellige indbydelser og lille udflugter her i egnen, jeg mtte gre med. Idag er egentlig den frste dag jeg har lidt otium, og den skal ogs benyttes, for imorgen skal jeg kre til Haderslev og Trring, og om aftenen er jeg indbudt her i byen. - Modtag da i disse linier min dybtflte tak for Deres godhed imod mig, som jeg s lidt fortjener; og vr forvisset om, at hvor jeg end er, jeg skal aldrig forglemme Dem. De ville naturligvis have vret mig liges kr og uforglemmelig, nr De ikke havde sendt mig Deres skrifter, men det er mig nu dog, som jeg kunne tage Dem in persona og et stykke Danmark med til Amerika. Jeg er jo ikke fdt i Danmark, men alle mine fdre var dansk(e) og jeg elsker dette land og folk mere end noget andet land i verden. Nu just, da jeg skal forlade det, for mske aldrig at se det igen, fler jeg ret, hvorledes hele min sjl er groet fast til Danmark, og underligt nok, undertiden har jeg en flelse, at noget mtte ske, for at forhindre min rejse til Amerika og holde mig tilbage i Danmark. Men det er kun en drm, og skilsmissens tunge time vil komme. Jeg har ligeledes en anelse, at vi endnu engang skal mdes i denne verden; men hvorledes det skulle ske, det er mig rigtignok en gde. Men det m De love mig, at De engang vil komme til Christiansfeld og blive et par dage hos mine forldre. Vort hus er jo ikke meget storartet, men dog ganske hyggeligt, og Christiansfeld er en ganske smuk og ejendommelig lille by. Nr De kunne, mtte det vre i sommer, at De kunne gre nogle udflugter her i egnen. Tnk p mig, nr De besger kirkegrden. Der spadserer jeg under mit ophold her hver morgen, og mine tanker flyve vidt omkring til alle mine fjerne venner. Om aftenen gr det sdvanlig ud til det smukke anlg Christinenruh, hvor en kammerherreinde v. Holstein ligger begravet. Der og i den tilgrnsende skov Schmiedeholm er der altid s smukt og stille; en fredens nd synes at hvile over dette sted.

Sndag den 30. juli prdikede jeg her i Christiansfeld p tysk. Det var bekendt iforvejen, og kirken var naturligvis meget fuld; men Gud gav mig styrke, s jeg kunne tale med frihed og give mine tilhrere en lidt mere ildfuld tale, end de sdvanlig hre. Alle de dansksindede her i byen vare jo meget glade derover, men direktion i Herrnhut er jo ganske hildet i slesvig holstenske anskuelser, og at vre dansksindet er der nsten enstydig med at vre en hedning. Derfor har de jo ogs fjernet vor nidkre pastor Aastrup. Han blev slet ikke afsat af civilkommissren, men kun ved de afskyeligste intriger af tysksindede medlemmer af menigheden her blev vor direktion i Herrnhut bevget at afstte ham. Sknt forholdene i Brdremenigheden bringer det med sig, at tysk tales meget her, s kan man vel sige, at to tredie dele af Christiansfelds indbyggere ere dansksindet. Men hvad kan de gre? Den tyske minoritet har jo vrigheden p deres side. Spndingen er stor og bliver hver uge vrre. Den 13. august var her om aftenen uhyggelige optrin. Den er s at sige Brdremenighedens stiftelsesdag og bliver som sdan celebreret. Da det i dette r faldt p sndag, kom der mange folk fra Kolding, Haderslev og de nrmeste landsbyer til Christiansfeld for at forlyste sig her p gstgivergrden. Der ville ogs have vret slet ingen forstyrrelse, nr ikke 4 gendarmer havde vist sig p gaden den hele dag i fuld uniform og med bajonet p gevret. Den danske befolkning blev naturligvis opirret ved at se dem, og da det blev mrkt, kom det til klammeri og lidt slagsml p gaden, og flere personer blev arresterede. Og hver gang de bragte een til hullet, hvor de skulle blive natten over, drog en hel menneskeskare bandende og stjende efter og forsgte ogs engang at befri fangerne. Iblandt dem var ogs to medlemmer af menigheden. Og hvad var deres skyld? Den ene havde en rd og hvid snor ved sin tobakspibe, og da gendarmen ville tage piben fra ham, og den anden ville forsvare ham, blev de begge to arresterede. Nu hrer man, at hele sagen er blevet meldt til Herrnhut, og at disse to stakkels mennesker skal excommuniceres. Det er virkelig nok til at blive gal over, og jeg er rigtignok glad, at jeg de facto str allerede i den amerikanske menigheds tjeneste og er aldeles uafhngig af Herrnhut. Og s hrer man dem hver sndag snakke om broderkrlighed, og at man aldrig mtte flde en hrd dom over sin broder. Der er en hykleri og bagtalelse her, De ikke har begreb om. - Dog nok om dette vrvl. Den eneste trst, man har, er at uretfrdigheden er s stor, at hvnens dag m komme. Og Gud vil da selv tage den i sin hnd.

I forrige uge gjorde jeg med nogle danske venner en smuk udflugt til Skamlingsbanken og Kolding. Vejret var herligt, og den blotte tanke at vre i Danmark var allerede en fornjelse. Skamlingsbanken hrer vist til de smukkeste egne i Slesvig (eller rettere nu Jylland), og hvilke minder knytte sig ikke til denne hj! Monumentet her blev ja delagt af preusserne, og de gigantiske stenblokke ligge nu mellem hverandre i malerisk forvirring. Trer stode mig i jet, da jeg lste navnene der, navne af slesvigske mnd, som havde kmpet far deres danske nationalitet og modersml, som nu igen undertrykkes p den mest oprivende mde. Abrahamson, Peder Hjart Lorenzen, Hans Nissen i Hammelev og mange flere. Hvem der kender de sidste 20 rs historie, kan lse disse navne uden vemad. Jeg hrer nu, at monumentet skal igen oprettes, jeg hber, at det bliver oprettet, just som det er nu, med stenens kanter afsprngt, til evig minde am preussernes r vandalisme. - Det var ags en stor fornjelse i Kolding at se nogle rlige Jenser igen. Det var tre r siden jeg s en dansk uniform. Den sidste, jeg s dengang, var i Altona!! Tempara mutantur! - Det var en yndig nat, da vi krte hjem, og vi sang s det rungede, de kre danske sange, lige op til grnsen, hvor den tyske contralleur kom for at visitere vognen.

P Kejseren af strigs fdselsdag var jeg i Haderslev. Der var ja nogle slesvig-holstens flag ude; men jeg tror nppe tyve i den hele by. Og s skriver den afskyelige dr. Jansen i sin Nordslesvigs Tidende: dass unsre Stadt im reichsten Festschmuck prangte. Men p et lgn kommer det ja slet ikke an ved disse folk.

Men mit papir er nrved til ende. Fr De rejser, sender De mig vel endnu engang et par linier. Jeg ville endnu skrive til Dem om en elskvrdig familie i Brighton, hvar jeg tilbragte nogle uger i forrige vinter, og som er enthusiatiske beundrere af Deres skrifter. Jeg mtte formelig give et lfte, at overtale Dem, engang at besge dem. Men mer derom i mit nste brev. - Om f dage skriver jeg igen. - Mine forldre og min sster sender Dem en hjertelig hilsen. Min fader er allerede dybt inde i: Mit livs eventyr, som han aldrig fr har lst. - Men nu er der ikke plads til flere ord og derfor farvel og mit hjertets inderligste tak.

Deres sande ven

H. Jacobsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost