The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. juli 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Christinelund ved Prst

den 29 Juli 1865

Kjre Fru Ingemann!

Uendelig Tak for al Deres Hjertelag og Godhed mod mig. Det gjr mig altid saa vel at vende tilbage til Deres velsignede Hjem og denne Gang var det mig langt mindre en Fornemmelse af at den kjre Ingemann var gaaet bort, for ikke her at komme tilbage. Mens jeg sad i min Stue deroppe, var det, som om han var dernede og De hos Dem, syntes jeg - han er gaaet sin lille Aftenvandring og kommer snart. Det reent Veemodige var denne Gang borte hos mig, jeg tnkte ikke paa Dd og Grav, ved i kjrlig Tanke at huske paa ham / Det er forunderligt hvor man kan leve sammen med kjre Bortgangne, fornemme at man selv jo er her hver Dag, skyndsomst, paa Vei til dem. Det var mig derimod rrende smukt at De, kjre Fru Ingemann, stod op i den tidlige Morgen, for at jeg endnu engang, fr Afreisen til Christinelund, kunde trykke Deres Haand. Blomsterne De gav mig staae endnu, nsten alle, friske, i min lille Stue. Reisen herned var imidlertid meget varm; jeg maatte fra Nestved tage Extrapost, kjrte paa en lille aaben Vogn, Solen brndte, saa at jeg har faaet ligesom Hedeti ned over Ryg og Skuldre, / jeg var aldeles kogt da jeg kom her. Veiret er nu blevet koldere, det regner endogsaa lidt.

Jonna Stampe og Rigmor sender Dem venlige Hilsener og da jeg igaar fortalte om hvor godt De vidste de danske Navne paa vore vildtvoxende Planter, nskede Jonna saameget at hun og Rigmor kunde hre af Dem Navnene paa flere af disse. Glder De mig her med Brev, da siig mig, hvad den blaa uldagtige stikkende Blomst kaldes, jeg bragte Dem i Bouquet, den groer tt udenfor Deres Have. Hvad kaldes de brune, katunagtige Vandblomster og hvad de hvide hyldeblomstlignende, der have saa lidt Grnt ved sig og staae i hele Klumper. Ja det bliver vist vanskeligt at forstaae. Det var Synd om de / smukke gode Navne, De veed, skulde glemmes. Hils Sophie venligt fra mig og seer De Wilsters eller Harders, da bring ogsaa der en hjertelig Hilsen! Nu lev vel, Gud glde og velsigne Dem! Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 227, billed 6779-82)