Dato: 29. juli 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Christinelund ved Præstø

den 29 Juli 1865

Kjære Fru Ingemann!

Uendelig Tak for al Deres Hjertelag og Godhed mod mig. Det gjør mig altid saa vel at vende tilbage til Deres velsignede Hjem og denne Gang var det mig langt mindre en Fornemmelse af at den kjære Ingemann var gaaet bort, for ikke her at komme tilbage. Mens jeg sad i min Stue deroppe, var det, som om han var dernede og De hos Dem, syntes jeg - »han er gaaet sin lille Aftenvandring og kommer snart«. Det reent Veemodige var denne Gang borte hos mig, jeg tænkte ikke paa Død og Grav, ved i kjærlig Tanke at huske paa ham / Det er forunderligt hvor man kan leve sammen med kjære Bortgangne, fornemme at man selv jo er her hver Dag, skyndsomst, paa Vei til dem. Det var mig derimod rørende smukt at De, kjære Fru Ingemann, stod op i den tidlige Morgen, for at jeg endnu engang, før Afreisen til Christinelund, kunde trykke Deres Haand. Blomsterne De gav mig staae endnu, næsten alle, friske, i min lille Stue. Reisen herned var imidlertid meget varm; jeg maatte fra Nestved tage Extrapost, kjørte paa en lille aaben Vogn, Solen brændte, saa at jeg har faaet ligesom Hedetøi ned over Ryg og Skuldre, / jeg var aldeles kogt da jeg kom her. Veiret er nu blevet koldere, det regner endogsaa lidt.

Jonna Stampe og Rigmor sender Dem venlige Hilsener og da jeg igaar fortalte om hvor godt De vidste de danske Navne paa vore vildtvoxende Planter, ønskede Jonna saameget at hun og Rigmor kunde høre af Dem Navnene paa flere af disse. Glæder De mig her med Brev, da siig mig, hvad den blaa uldagtige stikkende Blomst kaldes, jeg bragte Dem i Bouquet, den groer tæt udenfor Deres Have. Hvad kaldes de brune, katunagtige Vandblomster og hvad de hvide hyldeblomstlignende, der have saa lidt Grønt ved sig og staae i hele Klumper. Ja det bliver vist vanskeligt at forstaae. Det var Synd om de / smukke gode Navne, De veed, skulde glemmes. Hils Sophie venligt fra mig og seer De Wilsters eller Harders, da bring ogsaa der en hjertelig Hilsen! Nu lev vel, Gud glæde og velsigne Dem! Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 227, billed 6779-82)