The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. august 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Conradine-Lyst ved Slagelse den l5 August 1864.

Kjre Fru Kock!

Det er nsten som om De var i Lapland og jeg i Syd-Africa, saa langsommeligt gaaer det iaar med Brev og Hilsen mellem os. Fra Basns, om jeg husker ret, skrev jeg Dem til, men hrte ikke et Ord fra Dem, senere kunde jeg jo have skrevet igjen til Dem men om jeg ikke har reist iaar, saa har jeg flakket, drevet om, uden Fred uden Hvile, Sommeren er gledet hen, og jeg har af den, saa at sige kun Bundfaldet af den tunge Virkelighed, Intet har jeg vundet, Intet har jeg givet; et Par Gange har jeg flere Dage siddet i det solhede Nyhavn, siddet som i en gloende Ovn, Aviserne tirede mig srligt til Kjbenhavn, dem rugede jeg over for at vide hvad de bragte. Et Par Gange sgte jeg ned i ny / Kongensgade, men aldrig var jeg heldig med at mde Deres Sn. Jeg bad Tjeneren bringe Dem min Hilsen, det er vel skeet. - Fra Basns kom jeg til Byen og gik saa en fjortendages Tid til Sllerd hvor jeg hos Kammerherreinde Neergaard havde det srdeles godt, kun at jeg i flere Ntter 1eed voldsomt af Tandpine. Imidlertid kom jeg dog der et Par Dage i Stemning til at arbeide og skrev for Hartmann en Opera Text "Saul", som han meget lngtes efter. Nu reiste jeg igjen til Byen, Tiden trykkede, Sindet leed, alle Venner vare borte,jeg gik da til Helsinger og blev en Uge paa Marienlyst Badested, der er jo smukt og vel indrettet; Dampskibene saae jeg gaae til Norge og endelig bestemte jeg at gaae med, men da jeg kom til Byen kom Freds-Slutningen og den slukkede Humeuret / til at reise op til Fremmede, jeg var jo ikke glad, hvad skulde jeg saa der. Jeg skrev Bjrnson til at jeg ikke kom iaar. Det er mig saa bitterligt at see vore Soldater komme hjem uden egenlig festlig Modtagelse, hvor langt anderledes var det ved Udgangen af forrige Krig og dog have de i denne maaskee holdt tungere Kampe ud, de have lidt og stridt for os og kunde dog ikke komme hjem med Sang ogJubel som sidst; Skylden er dog ikke deres! Gud lnne og velsigne de brave Soldater for hvad de leed og strbte. Fred er deilig og mit eneste nske, men denne er saa tung for os Alle men ndvendig, begriber jeg nok! Illusioner tr jeg ikke lngere give mig hen til, men saa gjerne vilde jeg tro, at Gud endnu er med os, og at han ogsaa her leder det Bedste ud / for os, for Danmark. Jeg kan ikke see fremad, jeg er, som nok Alle, inderlig bedrvet. Kun i Sammenhold, i Enighed og Tro ligger Livskraften. Dette lille Brev naaer Dem vel endnu ude paa Landet; jeg er her paa en smuk venlig Gaard Conradinelyst der tilhrer Comtesserne Moltke, jeg kom her til fra Christinelund hvor jeg var otte Dage hos jonna og Henrik Stampe, Veien hertil lagde jeg over Sor og blev to Dage hos Fru Ingemann, der var saa glad ved Besget og kaldte tilbage den gamle Tid jeg kom her, mens Ingemann levede. Fra min lille Stue saae jeg nu hans Gravmonument. Jeg bliver paa Conradine Lyst til Torsdag, besger da Hartmann i Roeskilde og er, om Gud vil, i Kjbenhavn midt i nste Uge; hils Deres Brn og Brnebrn.

Hjerteligst H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 277, billed 6752-55)