Dato: 1. november 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kiel den 1 Novemb: 1840.

Min eiegode, elskede Fader!

Aldrig har jeg følt saa meget for Hjemmet, som igaar da jeg forlod det, og ved Hjemmet forstaaer jeg Deres Huus og Alle der, samt Edvards og Gotliebs; ingen Søn, ingen Broder kan lide meer! - men det er godt jeg reiser, min Sjæl er syg! selv for sine Kjæreste tør man ikke, eller kan man ikke ret udtale hvad der trykker tungest! - O hvor De ret i de sidste Dage lod mig føle Deres Kjærlighed! jeg elsker Dem som en Fader, vær mig det altid og jeg vil erkjende at jeg har vundet uendeligt i denne Verden! - I Tankerne er jeg hos Dem, sidder Ansigt for Ansigt med den jevne, ærlige Moder! min velsigne[de], elskede Ingeborg, som driller mig - o, nei hun driller mig ikke mere! - den inderlig kjære Louise! - O var dog Theodor hos mig! hvor vi skulde banke hinanden! - Dog hvad er al det jeg skriver! halv syg og halv sovende løber Pennen over Papiret! jeg er i Kiel og bliver her Natten over, saa angrebet er jeg af Reisen; vi havde en slem Søetour, Alle vare syge og jeg den der leed meest, til sidst kunde jeg slet ikke faae ondt mere, men det var, som alle Indvolde skulde gaae ud. Der kom een Søe, der var saa stærk at vi alle ombord troede at vi vare løbne paa en Sandbanke, de troe det endnu, men Sommer sagde at det var en stærk Sø, thi ellers var Skibet skildtes ad. Jeg kunde først i Formiddags Klokken 11 forlade min Køie. Jeg talte med Dolores Seral, som beklagede mig da hun tæt ved havde hørt mig være saa lidende, hun havde spurgt hvem den Herre var og man havde sagt, gjentog hun: "Monsieur, le celebre poet danois!" jeg fortalte nu hende, at Thorvaldsen var blevet saa inspireret af hendes Dands at han havde gjort et Basrelief, Bacchant og Bacchantinde, som vi skyldte Deres smukke Dands. Hun neiede meget yndigt. Vi talte naturligviis fransk, siig det til Ingeborg, og siig at Dolores sagde at jeg talte fortræffeligt! Løgn er det rigtig nok!- Jeg har aflagt Vesit hos Hertugens og nu spiist til Middag; den yngste Lieutenant Trepka og jeg have taget Værelse sammen og imorgen (Mandag) reise vi med Extrapost til Itzehoe. Jeg er i Aften indbudet til Harmonie Bal, eller hvad det er, men jeg er ikke Menneske af Mathed! nei den Søe ! det var skrækkeligt. Hils Drevsen og alle Børnene deroppe! især Jonna! Nu skriver jeg ikke fra Breitenburg, men enten fra Hamborg eller Braunswig, og det bliver rimeligviis da til Gotlieb, som skal have en Sang af mig til Louises Bryllup. Hils Lind! Lev vel! min inderlig elskede kjære Fader!

med sønligt Hjerte H. C. Andersen.

E.S. Send en Bouquet Hilsener til den botaniske Have, Etatsraad H. forstaaer sig jo paa Blomster, han uddele dem.

[ Tilføjelse i marginen s.2:] Beed Eduard sende mig sin Adresse!

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus