The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. juni 1864
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 16 Juni 1864.

Kjre Andersen!

Tak for Deres Brev. Den Calla lignende Plante, De deri skriver om, er vistnok Arum maculatum, hvoraf jeg ogsaa har et Exemplar i min Have; men De maa ikke bruge den som Sallat, thi det er en Giftplante. - Med Viggo gaaer det fremdeles bedre; Saaret lger godt, nsten alt for godt, thi det lger et Sted, hvor en Been-Splint skal ud, men ikke vil ud, saa at der maa skjres efter den, naar det er lgt; Ingeborg har det som sdvanligt, nu atter eensomt, da Jonna er reist tilbage fr Vaabenhvilens Forlngelse, som hun ikke turde afvente, da dens Tilblivelse jo var usikker. Jeg agter, at reise derover paa Lverdag, om Gud vil, og paa Hjemveien maaske gjre et lille Svip til Christinelund. Blow, Viggos Vrt, den afsatte Huusfoged i Broager, er nu landsforviist af den tyske Bestyrelse; til Straf for, at han er taget herover, er det forbudt ham at vende tilbage. - Leve det hensynslseste Despoti! Han pleiede Viggo saa omhyggeligt, stod op om Natten for at forbinde ham, saa det er et stort Tab for Ingeborg, og formindsker Haabet om hendes snarlige Hjemvenden.

Her er magelst deiligt i denne frugtbare, saa blomsterrige Sommer, min Have har aldrig fr udfoldet en saadan Pragt; forresten gaaer Alt sin vante eensomme Gang; og i Mangel af vor Digterven have vore Tirsdage vret besgte af unge Piger.

Fremtids-Udsigterne ere ligesaa usikkre, som tidligere, og Sprgsmaalet: Krig eller Fred, veed jeg ei at besvare, om De gjorde mig det.

Jeg haaber, at Landets Deilighed og Skov-Eensomheden, som De nu lever midt i, vil skaffe os uddelige Eventyr; hvem veed, om ikke Landets Nd kalder os en ny Tyrtus frem!

Om Jon Afreise og Ophold paa Taasinge har De vel de paalideligste og nyeste Efterretninger fra Forldrene; her er intet Familienyt, det skulde da vre, at G. Collins have leiet Vrelser i store Kongensgade, saa de komme ogsaa paa Strget, og at Th. Colliri har lavet 3 yndige photographiske Grupper af Familiens unge Piger med lidt Staffage af Mandkjn og Hunde.

Lev vel! digt!,jeg behver ei at sige: digt smukt! - forg Uddeligheden! og glem ikke Deres gamle Ven

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost