The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. januar 1864
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Cairo d. 4de Januar 1864.

Min kjere Hr. Professor!

Jeg griber i Aften med Glde en ledig Time for at have den Fornielse at fremsende nogle Linier til Dem; skjndt det ikke er skeet tidligere maa De ikke destomindre tro at jeg grumme ofte har tnkt paa Dem og ret lngtes efter at tilfredstille mit nske at underholde mig lidt med Dem, for at meddele Dem noget af alt det Skjnne og Mrkvrdige, jeg har oplevet paa min Reise. Dog frst og fremmest maa jeg sende Dem mine bedste nsker for det nye Aar; gid at det maatte vre oprunden til Lykke for vort kjere, lille forurettede Danmark, at al den Frygt og Bekymring, der har opfyldt Alles Hjerter i den sidste Tid, maatte have vret ugrundet, og at den delggende Krig endnu maatte kunne forebygges. Det var vistnok ogsaa i det ulykkeligste ieblik at Forsynet bervede os vor kjere, jvne, folkelige Konge, som ved sit Hjertelag og Dansksind havde forstaaet at vinde Alles Hjerter. Det var med megen Bestyrtelse at vi erfarede det under vort Ophold i Neapel. Baron Rosenkranz, som fra Turin var kommet dertil i Flget med Kong Victor Emanuel, havde netop faaet Telegram med Underretning om Kongens Dd, og kom han nu op for at meddele os den bedrvelige Nyhed; men havde vi i nogle Dage det svage Haab at det kunne bero paa en Feiltagelse, indtil vi paa forskjellige Maader seer det bekrftet i de italienske Blade, som mrkelig nok nsten hver Dag havde lange Spalter med polittiske Nyheder fra Danmark. Jeg gldede mig over at lse Deres lille Digt, som var saa hjerteligt, og skjndt det kun var kort, var det ikke desto mindre fyndigt og betagende. Jeg har liggende for mig Berlingske Tidende, som indeholder Critik over Deres Reisebeskrivelse over Spanien. Jeg glder mig til at lse den, thi efter Critikken at dmme og efter den store Begeistring hvormed jeg selv har hrt Dem omtale Spanien, saa lover jeg mig megen Fornielse af at lse den. Jeg veed ikke om De muligen igjennem min Broder skulde have hrt lidt om vor Reise, da jeg stadigen skriver meget udfrlige Breve til Hjemmet, der i Tiden skulde tjene til Dagbog for mig. Jeg vil i Korthed fortlle Dem hvorledes vor Reise Route har vret og da senere dvle lidt ved Egypten, som det maaske kunne interressere Dem at hre lidt om. Fra Hamborg gik det til Frankfurt, Ems, Baden-Baden, Neuhausen med det uforlignelige, mgtige Vandfald, Zrich, Bern, Interlachen. Vi bestege de romantiske Venger Alper, Grindelwald, saae de hie Vandfald i Giesbach om Aftenen oplyst med Bengalsk Flamme, som var et fortryllende Syn, kjrte herfra over Brnig til Luzern, hvorfra det atter gik afvexlende paa Serne og i Diligence til Chur hvorfra vi gik over Splgen, forbi via mala, dog maa jeg ikke glemme Bad Phffers, som er en af de skjnneste Natur Mrkvrdigheder, som man kan tnke sig, fra Ragaz kjrer man dertil langs med Floden Tamine, som styrter ned i en rivende Strm, imellem de vilde hie Klippevgge, der ere saa tt paa hinanden at de i Nrheden af den koghede Kilde, der har sit Udspring dybt inde i Bjerget, endogsaa komme hinanden saa nr at de danne en Hvlving oven over os, hvorigennem Guds herlige Sol kun sparsomt kunne kaste en enkelt Straale, og seer man undertiden, hvor der er en lille Aabning, det deilige grnne Lv af en ld gammel Slyngplante, hnge i ttte Klynger fra det hvlvede Loft. Man bliver grebet af en hitidelig og ophiet Flelse paa dette Sted og kan man ikke noksom beundre Guds Almagt. Nu gik det videre og vi naaede Como Se, som allerede gav os en Forsmag paa det italienske Liv; vi krydsede fra den ene til den anden Side, og lagde an ved de ttbefolkede smaa Landsbyer og udenfor de elegante Villaer. Det var Skade at vi kun tilbragte en Dag paa dette skjnne Sted, men vi havde allerede anvendt temmelig megen Tid paa Schweitz og lngtes nu efter at naae Maalet for vor Reise, nemlig Neapel. Vi tilbragte nogle Dage i Mailand, saae den deilige Domkirke, som har vret 4oo Aar under Arbeide, tilligemed alle andre Seevrdigheder, opholdt os et Par Dage i Turin og ankom endelig til Genua, hvor vi efter Deres Anbefaling toge ind i Htel "Quattro natione", ja endog op paa 3die Sal, for at nyde den deilige Udsigt over Havnen og hele den herlig beliggende By. Det var jo rigtignok et Kjmpe Arbeide at naae derop, thi om saadanne Hider, som disse Etager have, gjr man sig hjemme hos os jo ingen Begreb. Vi bleve her i 4 Dage, efter at have brugt os godt, toge om Aftenen herfra med "La Flavio gjoja", men vare saa uheldige at have en saa strk Storm underveis, at vi bestemte os til at gaae iland i Livorno, da vi Alle havde vret temmelig angrebet, ja Skibet gik ei heller videre fr Dagen efter. Vi besluttede nu at see Florenz, gik frst til Piza, hvor vi hilste paa en gammel Bekjendt, fra Skole Aarene, nemlig det skjve Taarn, som det var ganske interressant at see.

I Florenz bleve vi 4 Dage, saae Mediciernes Kapel, Michel Angelos Grav Monument, hans Huus, Palazzo Piti, ja mange mange andre af de Mrkvrdigheder, som denne By har at frembyde, og som De vistnok selv kjender, min kjere Herr Professor. - Vi ankom nu efter en meget behagelig Reise til Neapel. Jeg er ganske henrykt over denne interressante By, det muntre Liv og den magels deilige Omegn. Jeg veed nppe hvad jeg skal fremhve som det Skjnneste, thi det Sidste jeg saae syntes jeg altid bedst om. De kjender Ischia, og veed hvad det vil sige at komme ridende op af Bjerget om Aftenen ved Solnedgang, igjennem de duftende Orange Skove, hvor Trerne nsten bugnede under Vgten af den gyldne Frugt, medens den hvide Blomst samtidig dannede ligesom et Tppe over Kronen. De deilige Bnderpiger med de grske Physionomier, som trtte efter Dagens Arbeide vendte hjem over Bjergene, med den ene Haand i Siden medens den anden hjalp til at holde den svre Byrde paa Hovedet. Ligeledes det romantiske Capri med "La grotta azurra", Castellamara, Sorrent, Pompeji, Portici og Vesuv. Dette Sidste blev uheldigviis min Banemand; jeg havde nemlig overanstrengt mig paa denne Udflugt idet vi frst besaae Herculanum, dernst rede vi op af den besvrlige Vei, som efter den sidste Eruption i 1861 er helt overstrmmet af den ujvne Lava, som har gjort det umuligt at kjre, som man tidligere kunde det, og endelig besteg jeg tilfods den nsten ufremkommelige, steile og besvrlige Askekegle. Jeg kom meget anstrengt og syg hjem og den nste Dag havde jeg meget strk Feber, som holdt mig 12 Dage tilsengs og kostede os en heel kostbar Maaned i Neapel. Det var jo en slem Streg i Regningen, men nu er det atter glemt og har jeg senere befundet mig meget vel. Vi havde nu den Hensigt at tilbringe Julen i Rom, men vilde frst see Sicilien og toge da frst til Palermo, derfra til Messina og endelig til det gamle Catanien, hvor vi saae den rygende Etna, bedkket af den friskfaldende Sne, og hvor vi i flere Klostre talte med Nonnerne igjennem de ttte Gittere, "thi indenfor turde vi ikke komme, med mindre vi ville blive der med det Samme." Det er srgeligt at see, isr i Messina, hvor mange unge Mennesker af begge Kjn her ere levende begravede, nsten hvert tredie Huus er her et Kloster. Underveis fik vi den gode Idee at see lidt af Egypten, da man paa 4 Dage kunne komme dertil og mange Mennesker, som vi havde truffet underveis, gjorde Touren og raadede os meget til at tage med. Vi toge nu en rask Beslutning og en skjn Dag, vare vi ombord, fra Messina paa det franske Dampskib "Le Neva" hvor vi traf et srdeles behageligt Selskab. Veiret var meget godt, men Skibet havde den daarlige Egenskab at rulle temmelig strkt, saaledes at Strstedelen af Damerne vare syge, hvorimod vi Danske holdt os tappre og bleve meget beundrede fordi vi ikke manglede ved noget Maaltid. Vi ankom efter 3 1/2 Dags Reise til Alexandrien, hvor den brogede Vrimmel af de mange forskjellige Slags Mennesker i hi Grad frapperede mig, men da Byen i det Hele taget har et Europeisk Prg, saa vil jeg heller omtale Cairo, som er en aldeles orientalsk By og hvor enhver Ting er saa aldeles forskjellig fra hvad jeg tidligere har seet. Naar man ankommer med Jernbanen omringes man af Arabere, Tyrker, Grkere og Egyptere, som alle paa en paatrngende Maade tilbyde deres Tjeneste. Man kjrer igjennem Landsbyer, hvor de smaa Jordhytter bedkket med Skarn see ud som en Mngde Mddinger, og skulde man ikke tro det muligt at Mennesker kunne leve og aande derinde. Man seer her de tt tilslrede Egypterinder spadsere imellem Svin og Hns og de smaa Araberbrn, lige saa ngne som Vor Herre har skabt dem, ligge og bade sig i Stvet, som heromkring i rkenen ligger halvalen hit. De smalle Gader med de faldefrdige Huse, hvor de udhngende tilgittrede Vinduer, der see ud som store Dueslag, fra begge sider komme hinanden saa nr at de undertiden stde op tilh[in]anden, dertil er der trukket enten gamle Maatter eller Straa, som et Tag over Gaden for at holde Solen borte. Byen er inddelt i forskellige Bazare, saa som den tyrkiske, den grske, den egyptiske, den arabiske og den europiske Afdeling. Man gjr sig ingen Begreb om den Larm og Trngsel, som mder en her. Man maa have inene med sig for ikke enten at blive traadt af de lange Rkker svrt belssede Kameler, eller stdt tilside af en eller anden Araber, der i Egenskab af Lber, kommer i fuldt Spring foran sit Herskabs Vogn, og slaaer han sig til alle Sider med sin Knortestok for at gjre Plads i det han raaber "O-ar reglar" ("Tag Benene i agt) og dette Varskoe gjentages af seldriverne, af de barfddede sorte Negere, der tjene som Kudsk og af enhver der kommer kjrende eller ridende igjennem denne brogede Vrimmel af alle mulige Menneske Racer. Butikkerne see ud som et Hul, der var hugget ud af Muren og ere de netop store nok til at have nogle Hylder til Varene og Plads for Slgeren, der sidder med Fdderne under sig paa det tyrkiske Tppe, der er udbredt over Gulvet. Kjberen staaer paa Gaden, naar han ikke vil modtage den tilbudte Plads paa Tppet. Det hrer til Dagens Orden at der trkkes Bryllups Optog igjennem Gaden, jeg har endogsaa seet tre paa en Dag. Pigerne bliver gift, som Brn og ere de sjelden ldre end 8, 10 eller 13 Aar gammel. Jeg saae en Brud paa 10 Aar, hun var aldeles tilhyllet med et hirdt gte Shawl, som bedkkede Hovedet og gik lige ned til de gule Saffians Skoe. Paa Hovedet bar hun en glimrende Krone med Stene i. Hun blev frt af Brudgommens og [overstreget: Brudens] og hendes egen Moder, som alle tre gik under en rd Brudehimmel, der blev baaret af 4 Arabere. Frst kom Musikken, Trommer og Fliter, hvis falske Toner skingrede i Luften, derefter kom en Heel Procession af egyptiske Kvinder og endelig Bruden, som nu efterfulgtes af en Skare smudsige og hujende Araberbrn. Saaledes gaaer hun nu hele Byen igjennem og naar hun kommer tilbage til hendes Hjem, bliver hun paa Skuldren baaren ind i Huset af sin Mand. Den samme Comoedie gjentages om Aftenen med Manden, han gaaer i Optog med Fakler. Vi have paa sler redet igjennem rkenen ud til Pyramiderne ved Gisa. Man forbauses over at betragte de Kjmpe Arbeider, som man har opfrt i Oldtiden, man kan slet ikke begribe hvorledes de have baaret sig ad dermed. Vi have besgt flere Haremmer, hvilket var magels interressant; jeg frygter virkelig for at jeg skal blive for vidtlftig, og dermed trtte Dem, min kjere Herr Professor, derfor vil jeg ikke gaa ind paa Detailler; dersom det i nogen Maade kan interressere Dem at hre nrmere om hvad vi have oplevet her, saa staae mine Breve til Familien til Tjeneste. Jeg maa dog fortlle Dem at vi have bivaanet en magels interressant Fest i Suez, nemlig ved Aabningen af den nye Kanal, som er bleven udgraven for at lede Nils Vandet ind til Byen, hvor de aldrig have havt andet fersk Vand end det man paa Jernbanen har sendt fra Cairo, og som blev betalt i dyre Domme. -

Af Oldtidsminder ere de fleste i vre Egypten, og for at see Alt rigtigt, maa man med en Baad seile op ad Nilen, hvilket i Almindelighed optager 2 til 3 Maaneder og da vi havde bestemt at ville vre til Carnevallet i Rom, saa turde vi ikke indlade os derpaa. Vi have lig vore Forfdre spadseret over det rde Hav; vi lode os stte over med en Baad, i Ebbetiden og gik saaledes en lang Strkning paa Sandbunden og samlede smukke Conchylier; i Frastand saae vi Moses Kilde og har jeg medtaget fra Suez en Oliven Green, som en Herre havde bragt mig derfra. Jeg har gaaet paa "Nilstrmmens Enge" og kastet speidende Blikke omkring for at opdage nogle af Deres Venner; men her saae jeg ingen, hvorimod jeg paa Veien til Pyramiderne, saae en lang Rkke af Storke drage forbi. Jeg kom uvilkaarlig til at tnke paa Dem, min kjere Professor og medgav dem i Tankerne en kjerlig Hilsen til Dem, som De jo nok vil mindes og modtage naar De frste Gang gjenser Forbudet for Sommeren i Omegnen af Kjbenhavn. - -

Rom d. 25de Januar

Dette Brev har ligget saa lnge og er blevet saa gammelt at jeg kunde fristes til at tilintetgjre det men da jeg frygter for at jeg ikke skal have Tid til at skrive et bedre, saa vil jeg afsende det, som det er, idet jeg som sdvanlig beder om Overbrelse. Jeg maa tilstaae at der altid er nogen Egenkjerlighed med i Spillet, naar jeg vover at tilskrive Dem, thi jeg veed jo at det er mig, der trkker det lngste Straa, idet jeg har Udsigt til at faa Brev til Svar fra Dem, og det vil gjre mig saa megen Glde at hre hvorledes det gaaer Dem og hvad De foretager Dem i den triste Vinter hjemme. Vi have nu allerede vret her flere Dage i den hellige Pavestad, men endnu ikke seet ret meget, da vi have vret beskjftiget med at sge om en god Leilighed, der i denne Tid er meget vanskelig at erholde. Vi have indtil idag boet i Htel Minerva, men ere vi nu flyttet til vor nye Bolig "Via in Arcione" ligeved Piazza di Spagnia. Vi forhrte os om Vrelser efter Collins Adresse, men de vare allerede bortleiede. Naar De taler med Fru Collin, maa jeg da bede Dem bringe hende min venlige Hilsen og sige hende at Photographierne rigtig ere afleveret baade til Consul Bravo og til hendes forrige Vrtinde, samt Datteren Agnese, der grd af Glde over at see de Kjre Venners Portraiter. Den frste Dag vi vare her fik vi et lille overfladisk Indtryk af den storartede By, idet vi havde til Cicerone Herr Architecht Stilling, der i lngere Tid har opholdt sig her tilligemed sin Familie. Vi saae Pantheon Coloseum, Forum Romanum, og spadserede til Fods til den pragtfulde Peterskirke, det er intet lille Arbeide. - Her gjres store Forberedelser til Carnevallet, og alligevel sige alle Mennesker at vi ville blive skuffet i vore Forventninger, da Italienerne slet ikke have Lyst til at deltage deri, og den mest bestaar af Fremmede, isr af det overveiende Antal Englndere. Ingen Masker ere tilladt ei engang tr de male sig i Ansigtet, og flgelig kan det ikke blive frit og ugenert; dog nous verrons, jeg tvivler ei om at det vil interressere os at see, da det dog er ganske fremmed for os. - Jeg maa dog fortlle Dem at jeg har talt med Kchler; vi havde et Brev med til ham og gik vi derned til Klostret Bonaventura han kom ned til os og beklagede meget at han ikke kunde byde Damerne at komme indenfor, men bad han os at opholde os i Kirken, imedens min Mand gik op med ham for at see hans Atelier, som skal vre udmrket indrettet, hvorimod det, efter min kjere Mands Omdmme skal vre gaaet tilbage med Konsten. Han maler jo nu blot hellige Sujetter og det er slet ikke hans Force; han var meget livlig og saae vel ud og jeg hrer at han fler sig lykkelig i sit selvvalgte Fngsel. Jeg har truffet ham senere hos Bravo og har han bedet om vor Adresse for at besge os, saa De seer at han dog blander sig lidt imellem andre Mennesker og erkyndigede han sig meget om gamle Venner fra Hjemmet, som han ikke har seet i 3o Aar. Dog nu for Alvor vil jeg sige Dem Farvel, idet jeg vedfier en hjertelig Hilsen med gode nsker for det nye Aar fra Johanne og Louise, som og fra mig selv, da en god Ting aldrig kan gjres for ofte. I Haab at see nogle Linier fra dem forbliver jeg, som altid med Hiagtelse og Beundring

Deres Dem hengivne

Dorothea Melchior

-/-

Rom d. 25 Januar 1864

Min kjre Herr Professor!

Jeg tilfier en venlig Hilsen og mine bedste nsker for Dem i det nye Aar. - Gid de Uveirsskyer, der truer vort elskede Fdreland maatte fortrkke, og Gud lade det gaa seierrigt ud af den forestaaende Kamp. Aviserne her indeholde dagligen Telegrammer med de nyeste Efterretninger fra Danmark, og dertil faae vi her de danske Aviser, som altid imdesees med Spnding, men som desvrre ikke bringe meget beroligende Nyheder. - Det er usdvanligt koldt her iaar, og vi fryse til trods for den saa ofte besjungne italienske Himmel, da Husene som De veed ikke ere indrettede til at beskytte sig mod Kulden. - Det vil glde os erdeles at hre fra Dem, vor Adresse er Consul Bravo.Vi agter at blive omtrent 4 Uger endnu i Rom. I Haab om at disse Liner maa trffe Dem vel forbliver jeg med Hiagtelse Deres Dem hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad