The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. november 1863
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

1863 d 14 Nov.

Kjre Andersen!

Tak for I Spanien og for den hjertelige Tilskrift; jeg skjnner paa Deres Venskab og glder mig derved.

Jeg har med stoer Interesse fulgt Dem gjennem Spanien, et Land der alt fra min Barndom af, har havt en stoer Tiltrkning for mig. Jeg har sjelden talt med Spanier; men et Billed af dem, staaer levende i min Erindring fra jeg var 16 Aar. Det var 1808 jeg besgte med min Moder Fru Ran og hendes Dttre, som vare mine Veninder. De havde Sommervrelser i Gartner Mhrs Gaard, nr Indgangen til Fredriksberg Alee. 2, eller 3, Vogne med en Mngde Spanske Soldater bleve kjrte tt forbie Vinduerne. Vi fli naturligvis, alle med stor Deeltagelse til Vinduet. Vi var 5 Brunetter og mine 4 Veninder var meget smukke. Det var forunderligt gribende, at see disse lnkede Mennesker, som saa uskyldige bleve frte til Dden, ligge der i deres hvide Uniformer, med de brune Ansigter og idet de saae os unge Piger glemme hvad de drog imde, brede Armene ud mod os, med Overraskelses Udbrud, medens de sorte ine straalede af Glde. Dette Barnlige i Sjelen er saa deiligt. For os, som vidste at de, som Deserteurer, skulle skydes af de Franske, var det smertelig at see det sidste Glimt af dem. Hvor de spanske kom til i Landet holdt alle af dem. Her i Huset boede dengang Frue Borck (Frits Paludan Mllers Svigermoder). Hun havde flere Soldater i Indqvartering de vare alle saa nydelig opmrksomme mod hende. Her uden for hvor Keglebanen nu er, dansede Soldaterne med de spanske Koner, som fulgte med deres Mnd, lystelig Fandango ved Castannietternes Klang, og paa den venstre Pilaster ved vor Gadedr, havde de hngt et Madonnabillede, hvor de knlende holdt deres Andagt. Jeg har ofte tnkt mig, at det var en Gjenstand for en Genremaler.

Ogsaa Deres Ophold ved Tanger, har naturligvis interesseret mig meget, isr Contrasten i det Ydre, hos de to Jdefamilier. Det er saa ypperligt, at den fattige Jde er saa glad over sin Kone og sit Barn at han synes den Herlighed nok er Vrd at sees af en Frmmed, og det blev ogsaa seet af de rette ine. Den anden Jde kunde vel forudstte at den orientalske Kldningspragt i hans kones Brudedragt ville med Fornielse, sees og kjendes af en Fremmed. Dette Liv i det Indre af Vaaningerne, disse rigt smykkede Gaarde, baade der og i de fleste spanske Byer, maae have noget meget Overraskende, da den ydre Bygning, Intet deraf bebuder. At De udtrykker Dem i begeistrede Ord naar Gjenstanden begejstrer Dem, er saa naturligt, at jeg for min Deel, vilde nske, at der aldrig kom nogen Indledning eller undskyldende Udfald i den Anledning, man kommer derved ud af Stemningen og kommer til at reflectere over, om der skulde vre brugt upassende Udtryk, vre sagt for meget eller Noget, som maaeskee kunde misforstaaes af Andre. Det er nu kun min supjective Flelse, maaeskee gir det, den tilsigtede Virkning paa Andre. Jo mere ubemrket Digte indtrder (som paa flere Steder, isr hvor de spanske Romancer indflettes, der ofte er, som om det var en Stbning med Fortllingen) jo smukkere finder jeg det, det er da en naturlig Stigen i Flelsen en hiere Begeistring, som af sig selv bliver til Rytmer. Men hvor Prosaformen, som hos Dem, er saa gldende og rig farved, er det vist nok vanskeligt, at stige hiere. Jeg har med Glde lst hvad De skriver om Literaturen og hvad der skrives om Konsten, griber jeg altid med Begierlighed. Det Romantiske hos Spanierne omtaager mig rigtignok, en heel Deel, ved den megen Cigarrg og betager mig meget af den theriske Duft. Deres Tyrefgtninger er Resten af vilde Nationers Barbari og Inqvisitionen, som deres Optrden i Amerika, viser os Muligheden af det Grusomme, der endnu ved mange Leiligheder er traadt frem; men dog er og bliver mig dette Folk srdeles kjrt og ethvert Fremskridt hos det glder mig. Nu Gud velsigne Dem. De har en riig Billedverden i Deres Erindring, som vil glde baade Dem selv og mange Andre. I Morgen for 51 Aar siden var det min Fo [r ]lovelsesdag, jeg kan aldrig takke Gud nok for den, for de Maaneder, der gik forud og for de Aar, som fulgte efter [;] det siger jeg mig ofte selv, hvor stor end Lngselen er i mig, efter en salig Gienforening. Endnu en Gang Tak. Gud bevare Dem!

Deres

gamle Veninde

L M Ingemann fd Mandix

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter