Dato: 12. marts 1863
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

370. Fra Adolph Drewsen.

Østerbro 12 Marts 1863.

Kjære Andersen!

Edvards ere vel nu komne til Paris, naar De faaer disse Linier, da De skriver, at De venter dem til den 15de; i saa Fald maaDe bringe dem mine kjærligste Hilsener. Det vilde jo være rart, om De kunde være nogen Tid sammen, i Paris. De maa ellers have været en Fristelse for Dem at gjøre en Afstikker til London for at see Alexandra Indtoget; det maa være forunderligt for en Dansk at see London overalt prydet med Dannebrogsfaner; og at finde dansk. Indskrift der paa Transparenter, som ifølge Bladene idetmindste var Tilfældet etsted. Her har været en formelig Alexandra Feber og 10 Marts lader til at være feiret over hele Landet. Jeg var den Dag tilsagt til Kongens Taffel; det heed sig, at Enkedronningen og Caroline kom der, men der kom kun Grevinde, Danner med 2 Hofdamer. Kongen udbragte Skaalen smukt. Efter Taffelet gik jeg over GI. Torv, nedad Vimmelskaftet, Østergade. og Bredgade; der var saadan Trængsel for at see Illuminationen, at jeg flere Steder i lang Tid slet ikke kunde komme frem, og det uagtet det var en meget kold østen Storm, som ud blæste næsten alle uden paa den engelske Ministers Huus anbragte Lamper; men da det Meste var indenfor, tog Huset sig dog godt ud. Alle engelske Ministre i Udlandet havde faaet Ordre at illuminere og udhænge det danske Flag; han i Frankfurth kunde ikke opdrive noget dansk Flag og skrev hertil om et, og der sendtes ham et af de største, der kunde opdrives i Marinen, nemlig et til et Orlogsskib. -- Poeterne have just ikke været saa meget frugtbare; jeg læste en Sang af Paludan Müller til Festballet, men syntes slet ikke om den. Det smukkeste Digt til Prindsessen har jeg læst i - incredibile dictu - Sandhedsfaklen; det var et indsendt. Nu nok om den Sag.

Det er en Selvfølge, at ingen af de Breve, jeg har modtaget fra Dem, blive trykkede, hverken: det Hele eller nogen Deel deraf. De indlagte Breve til Frøken Mathilde Ørsted ere strax sendte hende; jeg traf hende forleden paa Gaden, hun bad mig hilse og takke Dem.

Deres »Usynlige paa Sprogø«gjør i denne Tid Lykke paa Casino; jeg veed ellers intet mærkeligt Theaternyt at fortælle, da jeg næsten aldrig kommer i Theatrene og i Reglen kun seer Theodor om Tirsdag Middag" siden vi ere flyttede herud.

Min Kammerat, som De altid kalder ham, Cfr. Bræstrup har faaet sin Afsked fra 1ste April, og .Efterretningen er ingen Aprilsnar, ,thi det staaer idag i Berling ; Justitsraad Crone Politimesteren i Helsingøer, er udnævnt til hans Eftermand; man vilde ikke lade Br. gjennemføre den store Politireform, der skal træde i Kraft fra 1stejuli. - Han er bl. Geheime-Conferentsraad, og Crone Etatsraad; der er febrilsk Clima paa Politikamret; nogle vente Afsked, Andre Forfremmelse, men alle Noget. For nogle Dage siden havde j eg den sørgelige Forretning at følge Thieles Datter, Fru Wilde tiljorden; hendes-Død har længe været forudseet, men de stakkels 4 Børn, hun forlader, og som ere saa svagelige! [ . . . ]

Her hjemme er Alt omtrent ved det Gamle; der arbeides paa Kraft i Rosenvænget, og paa Flytningen. Viggo er nu her hjemme, Øinene fremdeles daarlige; i disse Dage kan han slet ikke gaae ud, ikke om Dagen, fordi der ligger Snee (i de sidste 5-6 Dage have vi havt Vinter med skarp Østenvind, men nu tøer det) og ikke om Aftenen for Lampeskjæret; han bærer det med stor Taalmodighed; Harald concurrerer til Sølvmedaillen og har meget travlt.

Om Politik skriver jeg Intet, da den i lang Tid ganske har hvilet, deels for Styret, Preussen har hjemme hos sig, deels for Alexandra Begeistringen, jo - det er dog sandt, den holstenske Stænderforsamling har klaget over Danmark til Frankfurth, og det vil nok give Vrøvl, naar Tiden kommer, c: naar Tyskland finder Øieblikket gunstigt til at pine os. De har været saa naive i Forsamlingens Adresse til Kongen at sige, at det, som det egentlig kommer dem an paa, er igjen at faae Slesvig forbundet med Holsteen. Derfor kunde Kongen naturligviis ikke tage mod Addressen, og derfor er det, at de have klaget til Frankfurth over deres retsløse Tilstand under denne Regjering! Nette Karle! - Dette bliver vel sidste Brev, snart sees vi, vil Gud

Deres

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost