Dato: 21. februar 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Winther
Sprog: dansk.

Paris den 21 Februar 1863.

Kjære Professor Winther!

Det var et venligt, velsignet Brev De gav mig; tak derfor! Det gjorde mig godt og jeg trængte der til. Da mit forrige Brev allerede var afsendt kom mig i Tanke hvorledes der kan klares op i det Væsenlige, som nu og rimeligviis oftere stiller os mod hinanden ved Uddeelelsen af det Ankerske Legat. Jeg foreslaaer, at vi lade Formanden i Comiteen, Professor Hartmann bede Hans Excellense Cultusministeren at udsige om det er mod Testamentets Ord og Aand, at Digtere, i den Alder som nu Paludan-Müller, Brosbøl og Kaalund ere, erholde Legatet og hvilken Alder, der maa sættes som Grændse for, at Digtere endnu kunne uddannes og udvikles; dersom da Cultusministeren er af den Mening at de nybenævnte Digtere, ved deres Alder ere udelukkede og maa betragtes som færdige, da bliver jeg let enig med Dem kjære Professor Winther, men er hans Excellense Cultusministeren af samme Anskuelse som jeg, at Testamentet ikke antyder nogen Alder for Digteren, og jeg antager at en sand Digter aldrig er færdig, altid kan endmere udvikles, og at Legatet bør gives til den ansøgende Digter fra hvem man kan vente sig det bedste Resultat af Reisen, den være ham et aandeligt forfriskende Bad, saa stemmer jeg iaar ubetinget for Hr. Paludan-Müller og giver herved Fuldmagt til at denne min Stemme nedskrives.

Der bliver saaledes fra min Side ingen Tale om Udtrædelse af Comiteen, og jeg vil haabe og troe, heller ikke fra Deres.

See nu troer jeg, at dette er stillet til at klares og jeg kan sætte mig hos Dem og sladdre om Reisen. Paris trætter mig, det er som gik jeg i Trædemølle og saae altid ind i et dreiende, broget Kaleidoskop, og naar jeg da efter Midnat gaaer tilsengs har jeg fra hele Dagen kun Træthed. Om Spanien vil jeg hellere fortælle, men hvor kan al dets Deilighed rummes paa dette lille Blad; jeg vil nedskrive et Par Digte, udsprungne der, disse ere kun for Dem og Deres Kone, Digtene maa ikke trykkes, jeg har selv en Bestemmelse for dem; i det jeg bemærker dette vil jeg tilføie, at de Smaavers jeg havde den Fornøielse at sende Dem til Deres "Samling af danske Digte", antager jeg at have Ret til senere ogsaa at benytte, ellers kan jeg ikke modtage Honorar. Meget længes jeg efter at see hvad de forskjellige Forfattere have bragt!

Hils hjerteligst Deres fortræffelige Kone og Datter.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 200-01)