The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. februar 1863
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Stockholm den 3.die Februar 1863.

Kjre Andersen, histrede Ven!

Du er et magelst Menneske, der midt i Reiselivets Adspredelse omgivet af det romantiske Spaniens Fortryllelser tnker paa Dine gamle Venner i Norden, ikke alene dem, der lever i Hjemmet, men Dem ogsaa, der ere tyede op mod Vinterens egentlige Regioner. - Jeg kan begribe at Du tnker lidt paa mig, naar Du seer Balletter og hre Kastagnetternes Klang, men at Du stter Dig ned og skriver for at sende mig en kjrlig Hilsen og meddeler mig lidt om Dine Indtryk, det er virkelig saa smukt at det hrer til "mit Livs ventyr". Jeg modtog som sagt Dit venlige Brev, netop en Dag i Julen, da jeg besgte vor fortrffelige Beskow, der den 21.de Decbr havde vret saa god at invitere mig til sin storeacademiske Middag, hvor jeg befandt mig tilsammen med Stockholms strste Celebriteter i Kunst og Litteratur. - Vi talte meget om Dig og Din Digtervirksomhed og nskede at Du snart maatte komme herop igjen for at plukke de Laurbr der ere groede for Din Regning, siden Du sidste var her. Jeg seer saavel af Dit Brev, som af nogle af de offentlige Meddelelser, at Du i det Hele taget har vret forniet med Udbyttet af Din Reise, og at De Egne, som Du saa ofte har besgt i Dine Fantasier, langtfra at have staaet under Din Forestilling tvertimod have opfyldt Dig med Begeistring og nye Billeder, der ville yngle og udvikle sig, naar Du komme i Ro, paa Dit lille Kammer i Kjbenhavn eller under Glorups gjstevenlige Tag. Jeg glder mig allerede dertil, thi Ingen fortller som Du - Man bliver Barn paany og flokker sig nysgjrrig omkring Dig, naar Du begynder med Dine Historier - Kom snart hjem igjen, til Nordens Sommerland og naar Du har lrt os - Dine Unger, at flyve - saa i Guds N avn, drag atter mod Syden, men glem ikke Reden paa den danske Bondes Gavl.

Du seer, Kjre Ven, at jeg til trods for min Stilling ved Den svenske Skueplads, for mine Studier i det svenske Sprog og uagtet alle de Sympathier, der binde mig til det ridderlige Broderfolk - dog er ivrig dansk og aldrig vil ophre at vre det. - Jeg er meget tilfreds og dersom de sidste halvandet Aar af mit Ophold ville ligne de frste, saa maa jeg regne denne Tid iblandt de lykkeligste Dage, jeg har havt, fordi jeg, uden at lide Kunstnerens og Digterens Qyaler af Uro og Ansvar, nyder alle dens Glder, ved at kunne leve for Ideen og virke i dens Tjeneste. Endskjndt jeg ikke smigrer mig med at kunne stte alt det Gode igjennem som jeg har tnkt mig for Theatret i sin Heelhed, har man dog anerkjendt en almindelig gavnlig Indflydelse paa den svenske Scene i dens forskjellige Brancher. - Repertoiret har vundet saavel i Afvexling som i sthetisk Vrd; Kunstnerne have faaet strre Lyst og Iver under min Bestyrelse og hvad Mange anser for det vigtigste resultat: Indtgterne ere stegne til en hidtil ukjendt Hide!!!

Med min Kone og Datter Wilhelmine, (der Begge sende Dig de hjerteligste Hilsener), danne vi tilsammen en gv lille Husholdning, (omtrent som i fjor, da jeg gav Dig en omstndelig Beretning derom) vi see af og til, nogle gode Venner som vi traktere paa tarvelig dansk Viis men propert og gemytligt. - De fornemme ere udmrket galante imod os, men dem kan jeg jo ikke invitere, derimod gjenglder jeg deres Artighed paa Theatrets Artister, blandt hvilke der hersker en KameratAand som vi nok kunde nske at see trives i vort Fdeland. Som sagt, jeg har vret saa lykkelig i min vanskelige Virkekreds at trffe den rigtige Tone: Hovedsagen er at holde Humeuret oppe og aldrig lade Sindet forbittres af Coulissegjenvordigheder - det er en Stning som jeg vistnok for dyre Lrepenge har tilkjbt mig, men som jeg nu hster Frugter af i Personalets og min Chefs ubegrndsede Tillid og Velvillie.

Jeg vil ikke friste Din Taalmodighed med Beskrivelser af vort Repertoire i Forhold til det, hvormed den urokkelige Tillisch opvarter sine god modige Abonnenter, men jeg vil blot sige Dig, at dersom vi ikke anvendte de strste Anstrngelser, vilde vi riskere de grusomste Krakbtter, thi uagtet vore store Indtgter, ere Lnningerne og Depenserne saa betydelige at vore Finantser nu som fr staae paa yderst svage Fdder, og true med at udve en skadelig Indflydelse paa den egentlige Kunst, hvis Interesser, jeg er sat til at forsvare. Vinteren heroppe har vret usdvanlig mild og frst igaar og i dag have vi havt nogen egentlig Frost - Veirliget har lignet det Kjbenhavnsclimat som Du saa humoristisk beskriver. Det har frembragt endeel Sygelighed, men jeg og min Famillie, som gte Grnnegadevsener - befinde os inderlig vel derved og Gud lade os sige det i en god tid - have ikke kjendt til den mindste Upasselighed. - Vi have ogsaa de bedste Underretninger fra Famillien derhjemme. Edmond gaaer stadig frem i Dygtighed og Kraft, Charlotte i Christelige Dyder - f. Ex. Taalmod - thi den Tilsidesttelse som Tillisch af Had og Hvn imod mig, lader hende fle, gjr man sig ingen Forestilling om. - Det er dog kun i Kjbenhavn, hvor man med Haardnakkethed ngter Talentet sin vigtigste Ret - den at producere sig - !!! - Men den kjre Pige, beholder sin Tro paa Fremtiden og dermed sit elskvrdige Lune - Hun har mange Lectioner og endnu flere oprigtige Venner - Blandt andre fortrffelige Hjerter, har hun vundet vor dle Ingeborg Drewsens og stter ogsaa Priis derpaa - Din "lille Viggo" er blevet haardt prvet, med sit svkkede Syn - men ogsaa han ver sig i Taalmodighed.

Fra H P Holst faaer jeg jvnlig Brev som oftest i Anledning af hans Theaterbestyrelse, der har gaaet yderst brilliant i denne Vinter. -. Han udvikler en sjelden Virksomhed og har virkelig erhvervet et stort Publicum for Casino.

Dersom Du trffer paa Den Berlingske for disse Dage, vil Du deri finde en Anmeldelse af Leonard, der vil stte Dig ind i den svenske dramatiske Scenes interessante Forhold for ieblikket. Operaen staaer altid paa en hist respectabel Fod, men den dygtige Sangerinde Fru Michaelli er meget farlig syg, og vil nppe kunne synge mere i denne Saison. - For ikke at slutte mit Brev med denne srgelige Nyhed, vil jeg blot antyde at vor sde Therese og hendes forlovede Otto Irminger ere i den syvende Himmel og hans Forldre ligesaa indtagen af hende som han.

Lev nu ret vel i det storartede Paris, hils den unge Reisekamerat.- Scharff har spillet Bellman i Kbhvn, skulde han have i sinde at besge mig i Stockholm? Du har vel bevaret Din Godhed for den brave Fyr?

Din hengivne Ven

August Bournonville.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter