The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. december 1862
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 20de December 1862.

Min kjere Herr Professor!

Jeg har modtaget Deres saa overordentlig velkomne og magels interessante Brev fra Cadix, hvorfor jeg siger Dem min hjertelige Tak. Det var smukt af Dem at De saa hurtig besvarede mine Linier og kan jeg ikke beskrive Dem hvormeget jeg har gldet mig med de hist interessante Meddelelser om Alt det Nye og Fremmede, som De paa denne Reise har oplevet. - Hvor mange Mennesker reise ikke Verden rundt, og blive uberrte af alt det Storartede, som Verden frembyder, hvor det ene Indtryk aflser det Andet, uden at de beholde noget Udbytte tilbage, hvormed de kunne berige Medmenneskers Kundskaber. Hvor herligt er det da ikke naar saa aandrige og begavede Mennesker, som De, min kjere Herr Professor, tage Vandring-Staven i Haanden og for en kort Tid forlader vor snevre Kreds for i fremmede Lande at samle Forraad, hvormed De da kunne glde saa uendelig Mange. Af min Svigerinde erfarer jeg at De ikke fler Dem rigtig tilpas i Madrid og at det er Deres Hensigt at reise til Paris, dog vil jeg forsge at sende mit Brev endnu til Spanien, da jeg dog har en Ahnelse om at det efterhaanden vil behage Dem der, da det jo skal vre en saa hist interessant By.

Jeg haaber imidlertid at Deres Helbred nu er godt og at ethvert Spor af Ildebefindende maa vre forsvunden. - Herhjemme have vi det Alle G.v.l godt og er Sundhedstilstanden i det det Hele taget god. Vinteren har meget tidlig indfundet sig hos os, og skjndt det for ieblikket er meget mildt, saa have vi dog allerede flere Gange havt 5 Graders Kulde. Siden jeg sidst tilskrev Dem, har min Mand, min ldste Datter Johanne og jeg selv vret en Tour til Hamborg, hvor vi have tilbragt en magels herlig Tid; det var nemlig for at feire min Mands Broders Slvbryllup, hvortil Slgt og Venner havde indfundet sig baade fra London, Manchester, Berlin og Kjbenhavn. Det var en Fest, der ligesom hos Bnderne vedvarede i 4 a 5 Dage men har jeg rigtig nok aldrig i nogen privat Kreds bivaanet en saa storartet og vellykket Opfrelse, med Declamation og Tableaux, som naturligviis var skrevet og arrangeret i den Anledning. En bekjendt Maler Ascher havde arrangeret Tableauerne, som virkelig vare mesterlige. Jeg besgte i Hamborg Anton Melby, som har indrettet sig et hyggeligt og godt Atelier hos den rige Herr Schulte, der i sin Tid bestilte et stort Maleri hos ham, og da han havde modtaget det og var saa magels tilfreds dermed, gjorde han en Mngde flere Bestillinger for sine Venner og tilbd han ham da at boe hos sig og ganske betragte sig, som hjemme. Jeg ved ikke om De muligen selv har besgt ham der, thi da vil jeg ikke indlade mig paa at beskrive Dem hans storartede og elegante Huus. Jeg traf Gertner hos ham, han var netop kommet tilbage fra Rom og vil blive nogen Tid i Hamborg, da han skal male Guldfuglen, Herr Schulte og det i Legems Strrelse. Jeg antager ikke at Gertner har nogen Skade deraf, han lader sig nok sin Uleilighed godt betale. -

I denne Uge besgte jeg Fru Jerichau, fra hvem jeg kan bringe Dem en varm og venlig Hilsen. Jeg gldede mig over at see de mange forskjellige Malerier hun havde i Arbeide. Hun har malet et meget rart Genrebillede, som min Mand har bestilt hos hende. Sujettet er en Fisker, som er kommet nede fra Stranden og staaer i Haven lnende sig imod Vindueskarmen, og gjr en ung Pige som sidder indenfor i Stuen, en Kjrligheds Erklring. Den unge Pige danner Forgrunden og Fiskeren seer man kun den verste Deel af Kroppen af. Jeg holder grumme meget af hendes Maade at male paa, hun har en rask Pensel og forekommer det mig at hun har, i de sidste Aar, forbedret sig betydeligt. Hun maler nu for femte Gang Huus-Andagten, og mrkelig nok, hvergang med samme Interesse, som frste Gang. - Professor Jerichau har i disse Dage modtaget Bestilling paa en Gruppe i Marmor, forestillende Adam og Eva fr Syndefaldet, som nogle af de adelige Godsbesiddere vil forre Prindsesse Alexandra i Brudegave. Det er en smuk Forring og tvivler jeg ei om at Udfrelsen vil blive smuk. - Jeg kommer i dette ieblik hjem fra Musik-Foreningen, som gav sin anden Symphonie Concert og er jeg aldeles begeistret over den brillante Udfrelse af en af Bethovens bekjendte Trio's, som blev spillet af Holm, Vinding, som henrev med sit skjnne Foredrag og Mr Servais, en af Nutidens strste Violoncellister. Hans Tone er endnu mere gribende end Kellermanns og har han ogsaa betydelig mere Frdighed; han har gjort stormende Lykke her i Byen. Fru Kellermann skal meget naivt have yttret "at han spillede ungtelig smukt, det var imidlertid kun meget lette Sager han kunde udfre". Jeg troer nok at den gode Frue i sin Iver for at forsvare sin Mands Talent, har vret lidt uretfrdig imod den fremmede Kunstner. Dersom min ringe Dom kunne vre hende tilstrkkelig, da vilde jeg trste hende med at Kellermanns Spil tiltaler mig ligesaa meget. - Jeg kan da ogsaa fortlle Dem, at de atter have optaget Deres saa meget yndede og velbekjendte Stykke "Meer end Perler og Guld" paa Casino, og er det i Aften, frste Gang, gaaet for fuldt Huus og under stormende Bifald. Folk glder sig meget over at de fremdrage de ldre gode Stykker istedetfor at fylde Scenen med det saakaldte Fyldekalk af daarlige smaa Piecer.

Den 24de

Saa langt kom jeg forleden Aften, og griber jeg nu atter Pennen, forinden jeg gaar til Roe for at sende Dem mine bedste nsker for "en gldelig og behagelig Juul". Jeg gad nok vidst, hvor og hvorledes De feirer den; jeg tvivler ei om at Deres Tanker fre Dem til Hjemmet, og da vil De vre Vidne til den glade Travlhed, der hersker i denne Tid, saavel paa Gaden, i Butikkerne, som i Husene og lader det til at Folk ere mindre forknytte og at der er lidt mere Liv i Forretningerne end ifjor. Jeg sidder i min lille hyggelige Stue og skriver dette, de kjre Brn ere gaaet tilsengs og drmmer vist om den store Glde, de have havt af at uddele Forringer fra Juletret, til Store og Smaa i Huset, og af og til bliver jeg afbrudt af glade Jubelraab fra Kjkken-Departementet, hvor Tjeneste-Folkene holde en storartet Soupe. Jeg betragter Julen, som en Folkefest, da jeg naturligviis ingen religis Betydning kan lgge deri for mit Vedkommende.

- Frken Zahle har jeg overbragt Deres Hilsen, hvormed hun gldede sig meget og bad hun mig om at retournere den. Min Svigerinde Henriette Melchior er endnu i Hamborg, hvorfra vi imidlertid vente hende snart hjem. -

Man taler i disse Dage om at Frken Zartmann skal vre forlovet med en af de unge Danneskjolds; gid at hun denne Gang maatte vre heldigere i sit Valg. - Af Bladene seer jeg ogsaa at gamle Fru Dannemand i disse Dage er afgaaet ved Dden, jeg seer at hun blev kun 76 Aar, jeg troede at hun var meget ldre, det er saa mange Aar siden at hun spillede en Rolle i Verden. - -

De erindrer vist at jeg omtalte i mit forrige Brev, at Brne Pleieforeningen skulle have en Bazar; den er nu overstaaet og skjndt Resultatet ei har vret meget glimrende, saa have vi dog Grund til at vre ret tilfredse, efter de smaa Forventninger vi stillede. Der er indkommet 1100 Rbd og dermed kunne vi allerede udrette en Deel i Vinter, dersom den ikke bliver alt for streng. Nyrop havde tilbudt sig at synge (det v. s. efter en god Vens Opfordring) dersom Theater Chefen ikke havde noget derimod, jeg gik i den Anledning op til Gade for at bede ham interessere sig derfor og han udvirkede ogsaa Tilladelsen, paa det Vilkaar, at der ikke maatte averteres Noget derom i Bladene. Da vi nu havde bestemt Dagen hvorpaa Bazaren skulle afholdes, lse vi til vor ubehagelige Overraskelse i Repertoiret at den "Stumme" netop skulle paa den Aften. Det var en fiffig Maade at Theater Chefen blev befriet for sit Lfte, og da vi nu var gaaet Glip af dette "Trkke-Middel" maatte vi tage tiltakke med Maler-Sang-Foreningen, som havde tilbudt sin Tjeneste. -

Vore politiske Forhold see noget brogede ud for ieblikket og er her en almindelig Uvillie imod Lord John Russels Note, isr da man nu, siden den Alliance der har fundet Sted imellem det danske og engelske Kongehuus, havde ventet en ganske anden Sympathie fra den Kant. - Dog jeg frygter for min kjre Professor at jeg har opholdt Dem altfor lnge og vil jeg endnu blot tilfie forinden jeg slutter mit Brev et hjerteligt "Gldeligt Nytaar", med nsket om at vi i det nye Aar maa see Dem vende tilbage til Deres mange Venner karsk paa Legem' og Sjl og i Besiddelse af den samme elskvrdige Ungdomlighed i Sind og Tanker, som man er saa vant til at beundre hos Dem. - Jeg erindrer nu at jeg i Hamborg hrte et Brev oplst fra Professor Steinheim, hvori han omtaler at han i Rom har truffet Familien Collin, og kan det sikkert interessere Deres unge Ven og Reiseflle at faae en indirekte Hilsen fra sine Forldre; jeg vil ligeledes bede Dem "unbekannter Weise" at bringe ham en Hilsen fra mig selv. - Jeg tnker nok at De en anden Gang er mere forsigtig med at opfordre mig til at skrive, thi De seer nu at jeg ikke er saa let at blive qvit, og kan jeg ikke ngte at Fristelsen, om muligen igjen at see nogle Linier fra Dem, er altfor stor til at modstaa; men jeg vil trste Dem med, dersom De blot vil vre lidt overbrende imod mig og tage Villien for Evnen, at De ikke altfor snart igjen skal blive plaget med lignende prosaiske Breve fra Deres Dem

hjertelig hengivne og hiagtende

Dorothea Melchior

Kbhvn. 28 Dec 1862

Kjre Herr Professor! Jeg takker Dem for Deres venlige Hilsen i Brevet til min Kone, og benytter denne Leilighed for at sende Dem mine bedste nsker til det nye Aar. Gid det i alle Henseender maatte vre heldbringende for Dem, og naar vi ikke iaar til Julen ere blevne berigede med noget Strre fra Deres Haand, saa haaber jeg at De kun samler, for at vi i Lbet af nste Aar skulle kunne glde os over Frugten af Deres vistnok interessante Reise. - Skjndt jeg er mindre udfrlig end min Kone, haaber jeg at De vil vre overbevist om, at jeg med ligesaa stor Interesse flger Dem paa Deres Vei og glder mig over fra Tid til anden gjennem Bladene saavel som gennem Deres private Breve at erfare, hvorledes De har det. Maatte disse Linier trffe Dem munter og vel, og beder jeg Dem om at beholde i venlig Erindring Deres Dem med Hiagtelse hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad