Dato: 20. december 1862
Fra: Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 20de December 1862.

Min kjere Herr Professor!

Jeg har modtaget Deres saa overordentlig velkomne og mageløs interessante Brev fra Cadix, hvorfor jeg siger Dem min hjertelige Tak. Det var smukt af Dem at De saa hurtig besvarede mine Linier og kan jeg ikke beskrive Dem hvormeget jeg har glædet mig med de høist interessante Meddelelser om Alt det Nye og Fremmede, som De paa denne Reise har oplevet. - Hvor mange Mennesker reise ikke Verden rundt, og blive uberørte af alt det Storartede, som Verden frembyder, hvor det ene Indtryk afløser det Andet, uden at de beholde noget Udbytte tilbage, hvormed de kunne berige Medmenneskers Kundskaber. Hvor herligt er det da ikke naar saa aandrige og begavede Mennesker, som De, min kjere Herr Professor, tage Vandring-Staven i Haanden og for en kort Tid forlader vor snevre Kreds for i fremmede Lande at samle Forraad, hvormed De da kunne glæde saa uendelig Mange. Af min Svigerinde erfarer jeg at De ikke føler Dem rigtig tilpas i Madrid og at det er Deres Hensigt at reise til Paris, dog vil jeg forsøge at sende mit Brev endnu til Spanien, da jeg dog har en Ahnelse om at det efterhaanden vil behage Dem der, da det jo skal være en saa høist interessant By.

Jeg haaber imidlertid at Deres Helbred nu er godt og at ethvert Spor af Ildebefindende maa være forsvunden. - Herhjemme have vi det Alle G.v.l godt og er Sundhedstilstanden i det det Hele taget god. Vinteren har meget tidlig indfundet sig hos os, og skjøndt det for Øieblikket er meget mildt, saa have vi dog allerede flere Gange havt 5 Graders Kulde. Siden jeg sidst tilskrev Dem, har min Mand, min ældste Datter Johanne og jeg selv været en Tour til Hamborg, hvor vi have tilbragt en mageløs herlig Tid; det var nemlig for at feire min Mands Broders Sølvbryllup, hvortil Slægt og Venner havde indfundet sig baade fra London, Manchester, Berlin og Kjøbenhavn. Det var en Fest, der ligesom hos Bønderne vedvarede i 4 a 5 Dage men har jeg rigtig nok aldrig i nogen privat Kreds bivaanet en saa storartet og vellykket Opførelse, med Declamation og Tableaux, som naturligviis var skrevet og arrangeret i den Anledning. En bekjendt Maler Ascher havde arrangeret Tableauerne, som virkelig vare mesterlige. Jeg besøgte i Hamborg Anton Melby, som har indrettet sig et hyggeligt og godt Atelier hos den rige Herr Schulte, der i sin Tid bestilte et stort Maleri hos ham, og da han havde modtaget det og var saa mageløs tilfreds dermed, gjorde han en Mængde flere Bestillinger for sine Venner og tilbød han ham da at boe hos sig og ganske betragte sig, som hjemme. Jeg ved ikke om De muligen selv har besøgt ham der, thi da vil jeg ikke indlade mig paa at beskrive Dem hans storartede og elegante Huus. Jeg traf Gertner hos ham, han var netop kommet tilbage fra Rom og vil blive nogen Tid i Hamborg, da han skal male Guldfuglen, Herr Schulte og det i Legems Størrelse. Jeg antager ikke at Gertner har nogen Skade deraf, han lader sig nok sin Uleilighed godt betale. -

I denne Uge besøgte jeg Fru Jerichau, fra hvem jeg kan bringe Dem en varm og venlig Hilsen. Jeg glædede mig over at see de mange forskjellige Malerier hun havde i Arbeide. Hun har malet et meget rart Genrebillede, som min Mand har bestilt hos hende. Sujettet er en Fisker, som er kommet nede fra Stranden og staaer i Haven lænende sig imod Vindueskarmen, og gjør en ung Pige som sidder indenfor i Stuen, en Kjærligheds Erklæring. Den unge Pige danner Forgrunden og Fiskeren seer man kun den øverste Deel af Kroppen af. Jeg holder grumme meget af hendes Maade at male paa, hun har en rask Pensel og forekommer det mig at hun har, i de sidste Aar, forbedret sig betydeligt. Hun maler nu for femte Gang Huus-Andagten, og mærkelig nok, hvergang med samme Interesse, som første Gang. - Professor Jerichau har i disse Dage modtaget Bestilling paa en Gruppe i Marmor, forestillende Adam og Eva før Syndefaldet, som nogle af de adelige Godsbesiddere vil forære Prindsesse Alexandra i Brudegave. Det er en smuk Foræring og tvivler jeg ei om at Udførelsen vil blive smuk. - Jeg kommer i dette Øieblik hjem fra Musik-Foreningen, som gav sin anden Symphonie Concert og er jeg aldeles begeistret over den brillante Udførelse af en af Bethovens bekjendte Trio's, som blev spillet af Holm, Vinding, som henrev med sit skjønne Foredrag og Mr Servais, en af Nutidens største Violoncellister. Hans Tone er endnu mere gribende end Kellermanns og har han ogsaa betydelig mere Færdighed; han har gjort stormende Lykke her i Byen. Fru Kellermann skal meget naivt have yttret "at han spillede unægtelig smukt, det var imidlertid kun meget lette Sager han kunde udføre". Jeg troer nok at den gode Frue i sin Iver for at forsvare sin Mands Talent, har været lidt uretfærdig imod den fremmede Kunstner. Dersom min ringe Dom kunne være hende tilstrækkelig, da vilde jeg trøste hende med at Kellermanns Spil tiltaler mig ligesaa meget. - Jeg kan da ogsaa fortælle Dem, at de atter have optaget Deres saa meget yndede og velbekjendte Stykke "Meer end Perler og Guld" paa Casino, og er det i Aften, første Gang, gaaet for fuldt Huus og under stormende Bifald. Folk glæder sig meget over at de fremdrage de ældre gode Stykker istedetfor at fylde Scenen med det saakaldte Fyldekalk af daarlige smaa Piecer.

Den 24de

Saa langt kom jeg forleden Aften, og griber jeg nu atter Pennen, forinden jeg gaar til Roe for at sende Dem mine bedste Ønsker for "en glædelig og behagelig Juul". Jeg gad nok vidst, hvor og hvorledes De feirer den; jeg tvivler ei om at Deres Tanker føre Dem til Hjemmet, og da vil De være Vidne til den glade Travlhed, der hersker i denne Tid, saavel paa Gaden, i Butikkerne, som i Husene og lader det til at Folk ere mindre forknytte og at der er lidt mere Liv i Forretningerne end ifjor. Jeg sidder i min lille hyggelige Stue og skriver dette, de kjære Børn ere gaaet tilsengs og drømmer vist om den store Glæde, de have havt af at uddele Foræringer fra Juletræet, til Store og Smaa i Huset, og af og til bliver jeg afbrudt af glade Jubelraab fra Kjøkken-Departementet, hvor Tjeneste-Folkene holde en storartet Soupée. Jeg betragter Julen, som en Folkefest, da jeg naturligviis ingen religiøs Betydning kan lægge deri for mit Vedkommende.

- Frøken Zahle har jeg overbragt Deres Hilsen, hvormed hun glædede sig meget og bad hun mig om at retournere den. Min Svigerinde Henriette Melchior er endnu i Hamborg, hvorfra vi imidlertid vente hende snart hjem. -

Man taler i disse Dage om at Frøken Zartmann skal være forlovet med en af de unge Danneskjolds; gid at hun denne Gang maatte være heldigere i sit Valg. - Af Bladene seer jeg ogsaa at gamle Fru Dannemand i disse Dage er afgaaet ved Døden, jeg seer at hun blev kun 76 Aar, jeg troede at hun var meget ældre, det er saa mange Aar siden at hun spillede en Rolle i Verden. - -

De erindrer vist at jeg omtalte i mit forrige Brev, at Børne Pleieforeningen skulle have en Bazar; den er nu overstaaet og skjøndt Resultatet ei har været meget glimrende, saa have vi dog Grund til at være ret tilfredse, efter de smaa Forventninger vi stillede. Der er indkommet 1100 Rbd og dermed kunne vi allerede udrette en Deel i Vinter, dersom den ikke bliver alt for streng. Nyrop havde tilbudt sig at synge (det v. s. efter en god Vens Opfordring) dersom Theater Chefen ikke havde noget derimod, jeg gik i den Anledning op til Gade for at bede ham interessere sig derfor og han udvirkede ogsaa Tilladelsen, paa det Vilkaar, at der ikke maatte averteres Noget derom i Bladene. Da vi nu havde bestemt Dagen hvorpaa Bazaren skulle afholdes, læse vi til vor ubehagelige Overraskelse i Repertoiret at den "Stumme" netop skulle paa den Aften. Det var en fiffig Maade at Theater Chefen blev befriet for sit Løfte, og da vi nu var gaaet Glip af dette "Trække-Middel" maatte vi tage tiltakke med Maler-Sang-Foreningen, som havde tilbudt sin Tjeneste. -

Vore politiske Forhold see noget brogede ud for Øieblikket og er her en almindelig Uvillie imod Lord John Russels Note, især da man nu, siden den Alliance der har fundet Sted imellem det danske og engelske Kongehuus, havde ventet en ganske anden Sympathie fra den Kant. - Dog jeg frygter for min kjære Professor at jeg har opholdt Dem altfor længe og vil jeg endnu blot tilføie forinden jeg slutter mit Brev et hjerteligt "Glædeligt Nytaar", med Ønsket om at vi i det nye Aar maa see Dem vende tilbage til Deres mange Venner karsk paa Legem' og Sjæl og i Besiddelse af den samme elskværdige Ungdomlighed i Sind og Tanker, som man er saa vant til at beundre hos Dem. - Jeg erindrer nu at jeg i Hamborg hørte et Brev oplæst fra Professor Steinheim, hvori han omtaler at han i Rom har truffet Familien Collin, og kan det sikkert interessere Deres unge Ven og Reisefælle at faae en indirekte Hilsen fra sine Forældre; jeg vil ligeledes bede Dem "unbekannter Weise" at bringe ham en Hilsen fra mig selv. - Jeg tænker nok at De en anden Gang er mere forsigtig med at opfordre mig til at skrive, thi De seer nu at jeg ikke er saa let at blive qvit, og kan jeg ikke nægte at Fristelsen, om muligen igjen at see nogle Linier fra Dem, er altfor stor til at modstaa; men jeg vil trøste Dem med, dersom De blot vil være lidt overbærende imod mig og tage Villien for Evnen, at De ikke altfor snart igjen skal blive plaget med lignende prosaiske Breve fra Deres Dem

hjertelig hengivne og høiagtende

Dorothea Melchior

Kbhvn. 28 Dec 1862

Kjære Herr Professor! Jeg takker Dem for Deres venlige Hilsen i Brevet til min Kone, og benytter denne Leilighed for at sende Dem mine bedste Ønsker til det nye Aar. Gid det i alle Henseender maatte være heldbringende for Dem, og naar vi ikke iaar til Julen ere blevne berigede med noget Større fra Deres Haand, saa haaber jeg at De kun samler, for at vi i Løbet af næste Aar skulle kunne glæde os over Frugten af Deres vistnok interessante Reise. - Skjøndt jeg er mindre udførlig end min Kone, haaber jeg at De vil være overbevist om, at jeg med ligesaa stor Interesse følger Dem paa Deres Vei og glæder mig over fra Tid til anden gjennem Bladene saavel som gennem Deres private Breve at erfare, hvorledes De har det. Maatte disse Linier træffe Dem munter og vel, og beder jeg Dem om at beholde i venlig Erindring Deres Dem med Høiagtelse hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad