The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Tanger i Marokko den 4 Nov: 1862

Kjre Fru Ingemann!

Nu er jeg i Africa! fra denne hist-interessante malerisk[!] Kyst flyver dette lille Brev til Sor, gid at det maa finde Dem styrket og mild-glad, som da vi sidst talte sammen; i det min Hilsen flyver til Dem og alle Venner der, flyver den, veed De nok ogsaa over til den grnne Hi under Kirkemuren; dog, Ingemann er mig maaske [overstr: dog] nrmere end alle de Andre. Saa tidt er han i min Tanke, men han vil ikke komme i mine Drmme. Reisen gjennem Spanien har ikke vret saa besvrlig som jeg frygtede, meget Nyt og Interessant har jeg der seet, men ingen Steder var Egnen deiligere end om Murcia, jeg kom gjennem en uendelig stor Palmeskov; Granatblerne hang blussende rde tt ved Veien, Menneskene vare saa smukke og saa maleriske kldte, jeg saae mange Zigeunere, dog flest af disse saae jeg i Granada, hvor de dandsede i Gaderne og sloge Tamburinerne. /

Alhambra er tilvisse som et Blad revet ud af Tusinde og een Nat, men det overvldede mig ikke, overgik ikke min Forventning, dertil kom at baade Collin og jeg bleve syge, ja maatte sge Lgehjlp; det var et meget dyrt Opholdsted, i det Dronningen af Spanien kom der i Besg og alle Priser i Hotellerne skruedes op til det fem dobbelte. Fra Malaga kom vi til Gibraltar hvor jeg havde Brev fra den engelske [Gesandt rettet til:] Minister Resident i Tanger, han indbd mig og Collin at boe hos sig naar vi besgte den afrikanske Kyst; her kom vi i Sndags Formiddag. [overstr: Det var] Da vor Baad nrmede sig Kysten, sprang en Snees Mennesker ud i Vandet, der naaede dem til Brystet og bare os paa deres Skuldre gjennem Brndingen, i Ministerens Hotel [overstr: ventede] holdt [overstr: os] Muuldyr, vi satte os op og rede nu den meest romantiske Vei, mellem Bambus Rr og favnehie Cacter ud til det smukke Landsted / hvor vi nu have et Hjem. Sir John Drumond Hay, der tillige varetager vore danske Sager i det Marokanske, er en magels elskvrdig Mand og gift med en Sster til Gouverneuren Carstensen som nu boer i Ringsted-Sor; hun er en velsignet rar Kone og der er to nydelige unge Dttre hjemme, den ene er fdt i Kjbenhavn. De kan ikke tro nok hvor magelse gode disse kjre Mennesker er mod os, ikke at tale om at vi boe rigt, have al engelsk Komfort, men vi have saa deiligt Flelsen af at vi ere velkomne, Fru Hay taler godt dansk, jeg glder mig til i Sor at fortlle hendes Broder om dette lykkelige Hjem, vil De lade ham hilse! Fra mit Vindue seer jeg Spaniens Kyst, seer ud over Atlanterhavet og bag ved mig strkker sig grnne Bjerge der i Horizonten begrndses af en Green fra Atlasbjergene; Vifte Palmer Laurbr voxe vildt i Mngde, Schakaler hyle om Aftenen, nylig brd et Vildsviin ind i Haven og for nogle Aar siden har man endogsaa her seet en Lve. Alt er mig saa Nyt, saa Interessant, / Opholdet her vil blive mig uforglemmeligt som Hr og Fru Hays magelse Gjestfrihed og Elskvrdighed. Lev nu vel! hils Deres Sophie fra mig, siig hende det er en Hilsen fra en anden Verdens Deel.

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen

Til Fru Konferentsraadinde Ingemann i Sor.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 262, billed 6699-6702)