Dato: 27. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Malaga den 27 October 1862

Kjære Fru Kock!

Hjertelig Tak for Deres kjærkomne Brev, det jeg fik i Barcelona; allerede er der gaaet en Tid siden, Meget har jeg seet, Meget har jeg at fortælle, om Gud vil at vi samles igjen. I den sidste Tid har jeg ikke været vel; Overgangen fra den tropiske Varme til den fine kolde Luft oppe paa Alhambra, Sierra Nevada ligger med Snee, virkede stærkt ind paa mig; det friske kolde Vand, [op rettet til:] ned fra Bjerg-Høiden, var en Vederqvægelse ovenpaa de hede spanske Vine, men Vandet er kalket, indeholder megen Magnesia og Resultatet var jeg følte mig syg, men slæbte mig dog daglig ned i Granadas varmere Gader; da jeg nu en Dag kom igjen op til Hotellet de los Siete Suelos fandt jeg Collin tilsengs, han havde stærk Feber; jeg løb igjen ned til Granada fik fat paa en Læge, men Dagen efter laae jeg selv tilsengs; saa snart vi følte os bedre satte vi os strax i / Deligense til Malaga og havde en temmelig besværlig Nattereise over Bjergene. Her nede ere vi i et mildere Klimat og har en opmærksom, fortræffelig Ven i vor danske Consul Scholtz. Collin synes nu at være aldeles vel, men jeg har de sidste to Dage vegeteret ved Riisvand og en løierlig mælkeagtig Medicin. Lægen mener at jeg imorgen er saa rask at jeg nok tør vove mig til Gibraltar, det er [indskudt:] et gods [godt?] Skib som gaaer, vi ere der paa otte Timer; der vil jeg slutte Brevet; nu i min Eensomhed iaften vil jeg ellers fortælle Eet og Andet af hvad der især har opfyldt mig siden jeg modtog Deres Brev i Barcelona; der var jeg Vidne til en hygtelig Oversvømmelse, ved hvilken Folk druknede i Gaderne; Vandet gik enkelte Steder op til den første Balkon; i een af Kirkerne stod Vandet høit op om Præsterne der sang Messen foran Altret. Da Collin og jeg Dagen derpaa seilede til Valencia, var en heel Miil ude Havet endnu bruunguult af OversvømmeIsens Vand. Byen Valencia frembød intet særdeles Eiendommeligt uden at de fleste Gader ikke vare brolagte; Omegnen er som en Have og deiligt løftede sig enkelte Palmer i den røde Morgenluft da vi paa Jernbane fore til Alicante. Herfra til Murcia er Egnen det Skjønneste jeg har seet! det er en glødende tropisk Natur, udbrændte Bjerge, frodige Dale eller rettere Oaser; saaledes kom vi ved Elche gjennem en forbausende stor Palmeskov, Granat Æblerne blussede mellem det mørke Løv og dannede Palmeskovens Krat. Mørkere var et Vildnis af Cae ter hvor den modne Frugt glødede i Saft og Kraft. Beboerne vare ganske afrikanske klædte, Zigeunere saae vi i Mængde, kun vort Savn var en Draabe Drikkevand, det der blev solgt som Vand havde en tør ulædskelig Smag. I Kartagena der vist ved sin mageløse Havn, naar nu Jernbanenættet i Spanien fuldendes, vil blive een af Landets betydeligste Byer; her maatte vi flere Dage vente paa Dampskib og det der kom var i høi Grad snavset, jeg maatte tage en reen / Skjorte og svøbe om Hovedpuden før jeg kunde lægge min Kind til den. l Malaga fik vi gode Værelser ud til Alamedaen og Havnen, nogle og tyve danske Flag veiede der, det var en Fornøielse. - Vort BesØg i Granada traf sammen med Dronningens og der blev sagt os at vi neppe kom under Tag i de Dage; vi lod telegraphere og endelig fik vi Leilighed, men denne og Alt var i utroligste Grad opskruet, saa at i 9 Dage i Granada gav 100 Rdlr mere ud end jeg havde beregnet til dette Ophold, det forbittrede lidt Glæden. Det er kjedeligt at man skal ogsaa lægge Pengepungen i dens Vægtskaal. Oppe paa Alhambra, efter Dronningens Afreise, havde vi rimelige Priser. Alhambra selv, naar jeg skal være ærlig, er under min Forventning, jeg blev ikke overrasket, det blev jeg derimod ved Beliggenheden af Xenerelife, det mindre mauriske Slot paa Nabobjerget, med den dybe Nedsigt til Floden Darro. Festlighederne for Dronningen, Iluminationen f Ex, var som et Stykke af 1001 Nat. Zigeunere dandsede i Gaderne[;] det var et broget, et mærkeligt Folkeliv. - /

Fortsættelse

Malaga den 28 October 1862.

Imorges skulde vi have været afsted, men endnu høit op ad Dagen er det franske Dampskib ikke at see; man formoder det har været i stærk Storm paa Atlanterhavet og dermed forsinket. Det gaaer fra Nantes til Lissabon, Cadiz, Gibraltar og Malaga, derpaa samme Tour tilbage; vi vente nu til det komme; men mit Brev vil jeg ikke skal ligge og vente, derfor skriver jeg det færdigt her i Dag; med mit Befindende er det ogsaa bedre, jeg tør, med nogen Forsigtighed, igjen begynde at spise og drikke. I de to sidste Dage har her været Skyer paa Himlen, iforgaars faJdt nogle Draaber og den Begivenhed kom strax i Avisen, thi i ni Maaneder har her ikke regnet; Avisen tilføiede dernæst, "nu begynder Vinteren". - Luften er ellers aldeles sommervarm, kun Morgen og Aften kommer en isnende Vind ned fra Bjergene saa man maa holde Tørklædet for Munden, den skal være farlig; i Madrid er den endogsaa dræbende. Det er noget vanskeligt for en Fremmed at kjende og iagtage alle Forsigtigheds Regler, man maa lade det staae til. Nu har De vel Regn hjemme i Guds Velsignelse? Min lille Ven Jørgen er frisk og livfuld som altid, begynder at tænke en Deel, men / tænker neppe paa sin spansk-danske Ven! hver Dag seer jeg paa hans Billed hvor han sidder og gjør store Øine; hils hans Forældre, hils alle Conferensraad Hauchs og send til Deres Børn i Jylland ligesaa mine hjertelige Hilsener; Deres norske Veninde har vel forladt Dem? Lieutenant Henny veed jeg ikke hvor jeg skal tænke mig, sidst skrev De at han var til Søes, naar De skriver til ham, da siig ham at jeg nu er paa Veien til Sevilla; Reiseplanen er nemlig fra Malaga til Gibraltar, Tanger; (hvor jeg igjen maa tilbage til Gibraltar for at komme videre,) til Cadiz og Sevilla. Vær nu saa elskværdig at glæde mig med Brev [slettet: til] i Sevilla, adresseret til den danske Consul der; De maa ikke betale det, jeg maa dog betale det om igjen, der er ingen Forbindelse, hvad Breve angaae, mellem Danmark og Spanien, jeg kan saaledes heller ikke frankere hjem. - I Berlings Tidende har nok staaet aftrykt Noget af et Brev fra mig hjem, rimeligviis eet til H.P. Holst [Brev], deri stod nok: "Jeg venter Brev fra Dig i Granada!" - Dette har givet et vittigt Hoved Anledning til at skrive mig et Brev til, i det han antager at dette "Dig!" gjælder hver Abonent af Berlings Tidende. Jeg ærgrede mig derover, men De skal ikke videre omtale denne Sag jeg kunde faae f1ere ufrankerede Vittigheder af samme Slags, det ligner Godtfolk!

Nu lev hjertelig vel!

Deres trofast hengivne H.C. Andersen.

[langs kanten s. 5:] Hils Deres Broder, hans Familie paa Østerbro.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 261, billed 6693-98)