The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. oktober 1862
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 26de Octob. 1862.

Min kjere Herr Professor!

De vil sikkert forundres over at modtage Brev fra mig, men jeg har ikke kunnet ngte mig selv den Fornielse at henvende nogle Linier til Dem, da De saa ofte har vret saa venlig at betnke mig og Mine med en Hilsen, i Brevene til min kjre Svigerinde, og jeg kan forsikkre Dem at det altid er med den strste Interesse at jeg sger at hre Nyt fra Dem og har jeg meget moret mig over Deres interessante Meddelelser, som baade "Dagbladet" og "Berlingske" have vret saa velvillige at glde os med. Det Sidste fra Valencia hvor De i Slutningen omtaler at De saa sjelden hrer Noget fra Hjemmet, gav mig den Idee, at smaa Bidrag undertiden ogsaa blive modtaget med Taknemmelighed, og at jeg saaledes vilde forsge om jeg ikke var istand til at kunne fortlle Dem lidt om hvorledes det staaer til i vort kjere fredelige Kjbenhavn. Frst og fremmest vil jeg fortlle Dem lidt om min egen Kreds, at vi have, til Trods for det meget slette Veir, tilbragt en magels deilig Sommer, idet hele Brneflokken, min Mand og jeg selv have nydt et godt Helbred, ja alle Lger ere enige om, at der har vret paafaldende lidt Sygdom og faa Epidemier iaar. Gud give, at vi ved Vinterens Slutning kunne sige det Samme, og at vi ligeledes maatte faa Underretning fra Dem at Deres Befindende var efter nske, og at De rigtig godt kunne taale det spanske Climat, saaledes at De ret maatte fle Dem disponeret til at nedskrive alt det Storartede og Mrkvrdige De nu oplever, for deraf, med Deres herlige Talent at kunne fremtrylle nye Eventyr, hvormed De vil glde hele den civiliserede Verden. - Min Mand og jeg have foretaget en meget smuk Reise i Sommer. Vi forlode Kjbenhavn i Juni Maaned, tilligemed de to ldste Dttre, som vi toge med til Hamborg, hvor de bleve tilbage hos vore Slgtninge der, og reiste vi videre til London, hvor vi bleve i 14 Dage. Det var tredie Gang at jeg var i denne Kjmpe-By, men aldrig har den forbauset mig, som dennegang. Udstillingen, som havde hidkaldt en utrolig Mngde Fremmede fra alle Verdens Dele, bidrog ikke lidet til at forhie det storartede Indtryk. Tnk Dem blot, min kjre Herr Professor, jeg havde den Nydelse at hre Jenny Lind igjen og kan jeg forsikkre Dem at hun endnu henrev Publicum med sine uforlignelige Nattergale Toner, og kan jeg ikke ngte at hun sang alle de andre bermte Sangerinder snder og sammen; det var nu min Mening, skjndt mange af de Yngre vilde paastaa at hun havde mistet sin Stemme. Lige i Begyndelsen forekom hendes Stemme mig lidt mindre klar, men det varede ei lnge frend Tonerne smeltede hen og blev forvandlet til gte Perler, som den store Sal blev overfyldt med. Hun saae meget ldet og daarlig ud og maatte jeg anstrenge mig for at gjenfinde de gamle Trk. Hun, tilligemed Madame Michaeli, Rubenstein og flere udmrkede Strrelser assisterede hele det dervrende Italienske Opera-Selskab, der gav 2 Concerter til Indtgt for Opbyggelsen af Skoler i Syd-Italien. En anden Nydelse havde jeg atter, i det Feeagtige "Sydenham Palace", hvor jeg hrte det storartede Hndels Oratorium, og bestod Orchesteret af 4000 Personer; man kan ikke tnke sig noget mere Oplftende og Skjnt. - Jeg formoder, at De har hrt den bermte lille Mademoiselle Patti omtale; hun er Prima Donna i den italienske Opera i Covent-garden og er hun den strste Yndighed, man kan tnke sig; jeg saae hende i Zerlinas Rolle i Don Juan og gav hun den med et Skjelmeri og en Ynde som jeg aldrig har seet Magen til; hun ligner en ung, smuk, gracieuse Pepita; er det vel saa ilde? Jeg vil ikke trtte Dem med at opregne Alt hvad jeg har hrt og seet i London, men blot endnu derfra fortlle Dem at jeg har besgt Alfred og Henry Holmes. Vi vare indbudte til Middag hos en gift Sster, hvor jeg gjorde Bekjendtskab med hele deres Familie, der lige som de 2 unge Kunstnere selv behagede mig meget. - De have efter den Tid havt den store Sorg at miste deres Fader, og var det de unge Menneskers Idee at reise til Amerika for at forsge deres Lykke der, men har Krigen gjort det umuligt for dem og saae jeg nu af Bladene at de gaae til Stokholm og frst paa Gjennemreisen give nogle Concerter her. Jeg vil nske dem mere Held end forrige Gang. --- Vi havde en meget venskabelig Indbydelse fra Marryats om at tilbringe nogle Dage hos dem i "Tunnbridge Wells" at the sea-side, men da vor Tid var saa meget optaget, saa kunde vi ikke modtaget den. I flere engelske Familier hvor jeg var indfrt havde jeg den Glde at forefinde Deres Eventyr, som der bliver lst med samme Begeistring, som hjemme. Fru Bushby, som De vist har hrt omtale, en ldre Dame, har oversat flere af Eventyrene; hun kan lse lidt Dansk, men aldeles ei tale det. - Fra London reiste vi til Skotland og Hilandene, hvor vi uheldigviis havde meget daarligt Veir. Jeg var henrykt over Edinborg, man kan jo ei tnke sig nogen skjnnere og mere malerisk By; hvilken Beliggenhed! og hvor interessant ved sine mange historiske Minder; dog De har jo selv vret der, og vil jeg ei forsge at give Dem en Beskrivelse derom. - Vi er frst for et Par Dage siden kommet hjem fra "Rolighed" hvor vi den sidste Deel af Sommeren have faaet Erstatning for det daarlige Veir og ret de sidste Par Maaneder havt det varmt. Jeg beklager at vi aldrig have havt den Glde at see Dem paa Landet, thi der er virkelig et lille Paradis, og vil jeg haabe, at De med G. H. til nste Aar vil besge os der. - - -

Jeg maa ogsaa fortlle Dem at min Mand i disse Dage har havt den re at blive udnvnt til Ridder af Dannebroge. Skjndt at det i og for sig selv ei har meget at betyde og min Mand ikke stter saa stor Priis paa slige Ting, saa er det jo dog gldeligt at vide, at han maaskee har gjort sig fortjent dertil. Hans Majestt er endnu ei kommet hjem fra sin Reise i Slesvig, men ventes snart. I Gothenborg skal der i disse Dage vre storartede Festligheder i Anledning af Jernbanens Aabning til Stokholm, og ventes den svenske Konge dertil. Men hvad siger De om Prindsesse Alexandras Forlovelse? den har vakt megen Fornielse herhjemme og man er nu ivrig beskjftiget med at udtnke en smuk Brudegave, som man vil give dem. I forrige Uge var hun med hele sin Familie i Casino for at hre de to Underbrn, Violinspillerinderne Juliette 9 Aar og Julia Delepierre, 6 Aar gammel, der henriver Publicum, med deres fabelagtige Spil, og blev hun ved Indtrdelsen modtaget med "God save the queen" som Orchesteret spillede; hvorpaa Agent Clausen reiste sig og raabte "Prindsesse Alexandra leve", hvorpaa Prinds Christian reiste sig og i Datterens Navn udtalte hendes rrte Hjertes Tak; nu bragte Clausen atter Prinds Christian et "Leve", hvorpaa man spillede "Kong Christian" og endelig efter at Prindsen havde takket bad han den rede Forsamling med ham at istemme et rungende 9 Gange Hurra for hans Majestt. Det var et lille behageligt og for os Danske usdvanligt Intermezzo. Jeg havde igaar Besg af Professor A. Munk, som har vret her i lngere Tid og agter forelbigen at blive her indtil Nytaar. Han spurgte med megen Interesse om Dem, og beklagede han meget at De aldrig havde besgt Norge; han sagde mig at de lngtes saa meget efter at gjre Deres personlige Bekjendtskab. - Jeg antager, at disse Linier ville trffe Dem i Cadix og vil jeg da gjre Dem opmrksom paa at De endelig m see ud efter Skibet "Birgitte Melchior" frt af Capitain Harbo, som vil blive henrykt og gjre sig en stor Fornielse af at modtage Dem ombord; han er nu frst paa Veien derud og veed han nppe at De er derude ellers vilde han vist opsge Dem. - Jeg har mange Jern i Ilden i November Maaned. For det Frste er jeg meget beskjftiget til en forestaaende Bazar, som skal afholdes for "Brneplejeforeningen" og da jeg hrer med til Dame Comiteen gjr jeg stor Anstrengelse for at bringe noget ud deraf. Enhver af Damerne, blandt flere Andre, Fru Waage Petersen og Fru Eschricht, lgger Hovedet i Bld for at udtnke en Maade at lokke Folk derhen, og tnke vi paa at bede Hedt eller Wiehe at oplse Noget eller paa een eller anden Maade at assistere os. Ja, havde De vret i Kjbenhavn, min kjere Herr Professor, saa havde vi sikkert forenet vore Bnner for at formaae Dem til at staae os bi, og jeg er overbevist om at De med Deres sdvanlige Beredvillighed ikke havde ngtet os Deres Bistand, og kunde vi da have vret sikker paa et talrigt Besg. Dernst har jeg meget travlt med at indrette Brnenes private Timer for Vinteren. De ere meget beskjftiget i Frken Zahles Skole og er det saaledes vanskelig at faa Tiden til at slaa til.

Efter at have vret til en Nieces Bryllup agter min kjre Mand og jeg at reise til Hamborg til min Svoger Melchiors Slvbryllup, hvor vi kun ville opholde os meget kort Tid. Fra Therese kan jeg bringe Dem en varm Hilsen, da hun var her i Formiddag; hun har det godt og saae meget vel ud; hun spiller en Time om Ugen med Vinding, da hun saaledes fler sig mere opfordret til at ve sig, hvilket er meget fornuftigt af hende. Og nu min kjere Herr Professor vil jeg haabe at De ikke er vred paa mig fordi jeg aldeles uopfordret tilskriver Dem og maaske ved mine prosaiske Meddelelser stter Dem ud af en poetisk Stemning; dog Villien var god om end ikke Evnen svarede dertil. - Kunne vi glde os til at faa noget Nyt hertil til Nytaar? Et lille Eventyr om "de spanske Piger" om det er sandt hvad "Rygtet siger"? Eller maa vi vente til De selv bringer dem?

Med mange venlige Hilsener fra alle de kjre Brn fra min Svigerinde Henriette Melchior, og fra min Mand, som nu hviler i Morpheus's Arme, Klokken er nemlig blevet 2 om Natten, det er den eneste Tid at jeg uforstyrret kan skrive - slutter jeg min vistnok alt for lange og uinteressante Epistel, idet jeg beder Dem at betragte min Skrivelse som et Beviis paa den Hiagtelse og det Venskab jeg nrer for Dem, beder jeg Dem med Overbrenhed og lidt Venskab at mindes Deres hengivne og med megen Agtelse og Hengivenhed

Dorothea Melchior.

E.S. Jeg maa indstndig bede Dem om at stte denne vrvlagtige Slutning paa Ole Lukies Regning, thi jeg har vret utilregnelig.

Kjbenhavn d. 31 Oct 1862

Kjre Herr Professor. Tillad mig at komme med en kort Hilsen. Da min Kone ikke fik Brevet afsendt fr idag, paa Grund af at hun ikke vidste Deres Adresse, vil jeg dog heller selv tilfie Hilsenen og haaber jeg at disse Linier trffer Dem munter og vel. Intet vil vre mig kjrere end at erfare at denne Reise maatte virke heldbringende paa Legeme og Sjl og at De rigtig forynget maatte vende tilbage til Deres mange Venner i Danmark. Lev ret vel som det nskes af Deres med Agtelse hengivne

Moritz G Melchior

[udskrift]

S.T. Herr Professor H.C.Andersen

R af D

DM m.m.

Tekst fra: Niels Oxenvad