The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Efterat jeg fra Barcelona havde skrevet Dem til, blev jeg der endnu i to Dage og var Vidne til en voldsom Oversvmmelse; en af Bjergstrmmene svulmede ved et strkt Regnskyl, gjennembrd Jernbanen og Landeveien, rev Trer, Tmmer, selv belssede Vogne med sig, trngte ind i Byens Gader og Hus; flere Mennesker druknede, det var en Jammer og Nd. Det er den mest levende Erindring, jeg har fra Barceona. Valencia, som vi derpaa besgte, frembd for mig intet srligt Nyt, uden at jeg her fik et Par spanske Retter, som jeg ikke fr kjendte, nemlig Blksprutte stegt i Olie, og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der laae i deres Huus, ligesom de vare komne fra Marken. Den frugtbare Deel om Valencia er tit nokomtalt, ig interesserede mere den Deel af Landet, hvor nsten al Vegetation hrte op, og hvor de eensomme Gaarde laae som smaa Fstninger i det udbrndte Landskab. Fra Alicante tog vi med Diligencen til Murcia, og det paa en af de forfrdeligste Veie, jeg endnu har kjrt; det var, som om man foer over Grfter og Jerder og Vadesteder. Men Naturen rundtom er den deiligste, man kan tnke sig; vi kom gjennem en stor Palmeskov, hvor Frugten hang i tunge Klaser, Granatblerne skinnede ildrde melem det mrke Lv; hele Marker saae vi overgroede med Kaller [Cacter - dagb. V, s. 231], hvis Stammer havde et Tres Tykkelse; Aloer lftede deres favnhie, blomstrende Stngler; Alt var saa malerisk deiligt, selv de udbrndte hie Bjerge. Befolkningen gaaer maurisk kldt, Mnd og Kvinder ere srdeles smukke. Her saa jeg de frste Zigeunere. De veed, at en heel Forstad ved Murcia beboes af denne Slgt. Alt var mig nyt og interessant, her som overalt maa jeg rose Spaniernes srdeles Velvillie imod den Fremmede. Efter et Par Dages Ophold i Murcia kjrte vi til Carthagena, hvor vi da maatte vente i tre Dage, frend vi fandt Skibsleilighed, og just ikke den bedste, til Malaga. Her laae i Havnen fireogtyve danske Skibe, flere af disse vare fra Kjbenhavn; jeg saae eet af Grosserer Heerings og eet der frtes af Kapitain Ingerslev. Paa Alamedaen, den store Spadseregang, fik vi Vrelser med en deilig Udsigt over Havet, hvor vi ved Solendgang inede den afrikanske Kyst. Vor danske Konsul, Hr. Scholz, skylde vi isr, at Opholdet i Malaga blev os saa behageligt, og at vi glde os til at komme der tilbage igjen. Hr. Scholz var utrttelig i at vise os Opmrksomhed og Tjenester. I Omegnen ere deilige Haver at see, hvor Citrontrer, Planer og ficus elastica give Skygge. Den protestantiske Kirkegard er saa uendelig smuk; den har en Fred, en Skjnhed, man faaer Lyst til ret at udhvile sig her under de med rosenrde Br hngende Grene af Pebertrerne. Passionsblomster danne Verandaer, Plamer med store, saftige Blade brede deres Vigter, og tt under sig har man det udstrakte blaae Middelhav. Hele Byen var ivrigt i stor Travlhed, da Hds. Maj. Dronningen af Spanien i denne Tid besger de store Byeri Landets sydlige Deel og modtages med stor Jubel og Festlighed, hun ventes til Malaga den 16de efterat have besgt Granada. Netop paa denne Tid laae det i vor Reiseplan at komme her, og vi kunde ikke forandre denne, da Regntiden snart vil begynde, men under Festlighederne, sagde man os, blev det nsten en Umulighed at finde Huusleilighed; ved vor Konsuls Iver og ved, at vi i Granada have en Landsmand, Hr. Wisby, der forestaaer en Papirfabrik, lykkdes det os at erholde Leilighed, selv i det bedste Hotel, rigtignok for en saa opskruet Priis, at Opholdet der vil vre Skyld i, at jeg een Maaned tidligere end jeg tnkte det, maa forlade dette Land, der har mig saa meget Nyt og Eiendommeligt. Men det er da ogsaa vundet, at jeg seer Granada i en Glands og Festlighed, som i Maurernes Tid.

For at erholde en Plads i Diligencen maatte vi allerede for flere Dage siden tage hertil; Veien gik over Sierra Nevada, og to bevbnede Soldater fulgte os, thi uagtet Veiene nu ere temmelig sikkre i Spanien, er der mellem Malaga og Granada dog for nogle Maaneder siden skeet et Overfald, vi reist heldig, og den frste Velsignelse i disse Bjerge var, at vi efter mange Uger fik et Glads godt og koldt Vand, det var en Nektar ovenpaa de hede spanske Vine og det vand, vi hidtil havde maatte drikke. Jeg veed ignen By uden Rom,hvor jeg strax har flt mig hjemme som her i Granada. nsten i hver Gade stder man paa mauriske Rster, Alhambra selv er et Slot fra "Tusind og een Nat", Sierra Nevada ligger med Snee, men nedenfor er en Rigdom af Grnt; Granattrer, overfyldte med gldende rde Frugter. Aloer med favnlange blade, mgtige Cypresser, Bananer og blomstrende Oleander. De tit besjungne Floder Xenil og Darro ere for ieblikket kun to smaa Vandlb, man kan godt slippe over dem, uden at Vandet gaaer En oveer Skoene; men jeg tvivler ikke om deres Magt til andre Tider, jeg har her i Spanien lrt at kjende Flodernes Stigen og voldsomme Kraft. - Allerede nu i tre Dage har Granada vret gjennemsuset af Musik og Klokkeklang. I Torsdags, den 10de holdt Dronningen her sit Indtog under den mest hjertelige Jubel; den klinger endnu. Hvert Huus er festlig smykket, Balkonerne ere bekldte med brogede Tpper, paa alle Pladser er der reist Triumfbuer, mest i maurisk Stiil, Vandstraaler springe ud fra kunstige Lilier og Tulipaner, og fra Huus til Huus hnger et helt Nt af brogede Lamper, der skinne som en Mylren af Kolbrier. En af de smalleste, meget lange Gader har over sig et heelt Tag af svvende, blaae og rde lange Slr, den ene Lysekrone hnger ved den anden, man troer at gaae i en uendlig Balsal. Alamedaens mrke Plataner imod den klare blae Luft og de Millioner Lampers Farvespil har noget sa Eventyrligt; Vandet plasker i Springvandene, Kastagnetterne klinge, det ene Billede vexler med det andet. Her komme pyntede Skarer af Bnder, Faderen sidder paa sit sel, og i hver Kurv paa Siden af dette titter frem en nydelig lille Unge, lyksalig ved al den Herlighed rundtom, nu kommer en Skare dandsende Zigeunere, forfrdelig udmaiede med Baand og Blomster; Mndene klimpre paa et Strenge-Instrument, Kvinderne slaae med Kastagnetter. Iaften have vi stort Fyrvrkeri. Naar Festlighederne ere forbi, flytte vi op paa Alhambra, hvorvidt jeg her vil fle mig vel, veed jeg ikke, den kolde Aften- og Morgenluft er mimg ikke god, nu jeg i flere Uger har levet i nsten tropisk Varme; det er, som om jeg skylde blive syg, og det har jeg ikke Tid til. Meget lnges jeg efter Breve fra det kjre Hjem, men der komme kun faa; Vennerne tnke ikke paa, hvilken velsignet Luftning det er.

Fra Granada gaaer jeg til Malaga for at finde Skibsleilighed til Gibraltar; derfra, om Gud vil, besge vi Tanger, vende igjen tilbage til Gibraltar for at kunne naae Cadiz.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost