The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Granada den 10 October 1862

Kjre Ven!

Fra Barcelona hrte De sidst fra mig; efter at Brevet var sendt afsted blev jeg der endnu to Dage, saae Tyrefgtning, der dog kun var en Leeg mod den jeg aenere har seet i Malaga og om hvilken jeg vil fortlle Dem, men hvad der i Barcelona isr overvldede mig var Synet af en Oversvmmelse, der ret lrte mig Bjergstrmmenes Magt; efter en strk Regn sprngte Floden alle Skranker, gjennembrd Jernbaner og Landeveie, rullede sit gule Vand gjennem Byens Gader med en Fart som en rivende Mllebk, flere Mennesker druknede, der var en Jamren et Skriig. Fra Barcelona kom jeg paa Dampskib til Valencia, der som De veed ligger i den meest frodige Dal, men heri fandt jeg dog ikke Behag og vil skynde mig over Alicante til hvad der mere overraskede mig, og det var frst og fremmest Landeveien til Murcia, en saa forfrdelig Vei kan den dristigste Phantasie ikke udmale sig, og dog frembd den de skjnneste Omgivelser jeg endnu har seet / jeg kom der gjennem en stor udstrakt Palmeskov hvor Dadlerne hang i tunge store Klasser; Granatblerne skinnede som ildrd Frugt og hele Marker strakte sig med Cacter hvis Stammer kunde maale sig med Trernes - De malerisk kldte Bnder, nsten i maurisk Dragt, tage sig prgtige ud; tre dage maatte jeg i Karthagena vente paa Skibsleilighed og den der kom var just ikke den bedste, men den bragte dog til Malaga hvor jeg her i den danske Konsul Hr har fundet en Ven, den meest opmrksomme og velvillige Mand; han er gift med en fransk Dame, en Veninde af Jenny Lind, her ere nydelige Brn og i den ldste hun er kun fire et halvt Aar, en lille Veninde, der alt i den fste Time sagde til sin Fader "Papa, ami me gusto mucho Andersen!" Den protestantiske Kirkegaard er her et af de deiligste Stederman kan tnke sig, den giver Indtryk af den venligste Have; man faaer Lyst til at blive der, ret udhvile; Pebertr der med deres fine rosenrde Br hnge deres Grene, som Grdepilens ned mod Jorden, Passionsblomster danne / Verandaer, Palmerne lfte grnne brede saftige Balde, og lige under os ruller det deilige blaa Middelhav, vi vare her ved Solnedgang og den den afrikanske Kyst. Jeg boede paa Alamaida, den store Spadseregang kunde see Havet og Havnen, i den laa for ioeblikket nogle og tyve danske Skibe, flere af disse vare fra Kjbenhavn der var et af Hrings,; jeg fik ogsaa Besg af Kaptain Ingerslev, en Broder til Prsten ovre ved Nrre-Wosborg. Hele Byen var i vrigt i stor Travlhed i Anledning af hendes Maiestts Ankomst, der forventes den 16de; Dronningen besger i Aar alle Rigets sydlige store Byer og det er utrolig de Festligheder hver Stad opbyder, hun synes meget elsket af sit Folk, der tales med stor Erkjendelse om det meget Gode der skeer under hendes Regjering og hvor meget Spanien gaaer fremad, og tilvisse, dette intelligente, herlige Folk vil faae en stor Betydning og naar om en halv Snees Aar Jernbanerne krydse heri Landet vil det blive ret beundret og beskrevet af / Fremmede rundt om fra, men en Deel af det Eiendommelige vil ogsaa udviskes, een af National Fornielserne, der som alle dannede Spanier, erkjende og udtale er raa og barbarisk, allerede nu blive mange Damer derfra, det er Tyrefgtningen. Saaledes som jeg saae den i Malaga, glemmer jeg den aldrig, det var et grueligt, blodigt Skuespil. Jeg saae en Tyr rive med sine Horn Bugen op paa fire Heste, vikle Tarmene om sine Horn, jeg saae Blodet sprite i Straale ud af Brystet paa Dyret, og alt under Skrig og Jubel; en Tyrefgter der fik et Stik i Lggen paa denne havnede og bldte, blev i Vittighed tilkastet en Krykke, jeg holdt ud at see fire Tyre delgge Hesten, der snart laa henslngede i deres Blod, de Andre bleve og saa enda, fire langt blodigere Scener. Jeg havde nok og skal engang i Ord levendegjre denne Erindring. - /[resten mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 225-28)