The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. september 1862
Fra: I. P. E. Hartmann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Roeskilde 3 Septbr. 1862

Hjertenskjre, trofaste Ven!

Om det har varet Noget inden jeg er kommen til at skrive Dig til, for at takke Dig for dit venlige Brev, saa maa Du vide, at det er Iver for at componere paa Ravnen, der har forsinket mine Correspondencer; og at faae Ravnen frdig er, om end ikke "meer end Guld og grnne Skove", saa dog i det mindste ligesaa godt som Guld, omsat i Smr, som du har sagt til Thora. - Jeg troer at jeg ret har faaet en livlig og god Scene ud af Begyndelsen til anden Akt, som nok vil gjre sin Virkning naar den udfres af Phiste? og Schram. Blot nu det i 3die Act maatte lykkes mig ligesaa godt naar jeg naaer dertil; men jeg har alt begyndt at gjre et Udkast, og jeg tnker nok at det skal gaae. Hvad siger Du forvrigt om, hvis man lod Tppet et jeblik gaae ned efter Forvandlingen, og da efter et kort Ophold begyndte en 4de Act med den nye Scene. Det er faldet mig ind, og man vilde jo derved vinde at Folk fik Tid at sunde sig efter Hovedkatastrophen, saa det Flgende kom mindre brat, ligesom der da ogsaa vandtes lidt mere Tid til Scenearrangementet for det, der kommer efter, hvilket muligviis kan give dem en Del at bestille. Allerdings - de 2 sidste Akter blev noget korte, men gjorde det Noget? Tnk derpaa, og siig mig Din Mening naar Du, sank ende gloende Kul paa min Isse, skriver igjen. For materielle Tilskuere falder ogsaa det Hele naturligere, synes mig, efter Indholdet af den nye Scene, at Historien om Forvandlingen har kunnet faae Tid til at lbe Byen rundt, som Smeralda, der har hrt det paa Vagtparaden, fortller. -

Hvad vore hjemlige Forhold angaaer, da leve vi endnu herude paa Landet i Ro og Fred, og samle Krfter til Vinterens mangehaande Travlhed. Begyndelsen af Sommeren var kold og trist; nu, i Hstens Tid, har det i en fire Uger vret udmrket smukt; Dagene ere varme, og om Aftenen lyse Maane og Stjerner, og man veed, at det er de samme, der skinne for Vennerne, hvad enten de ere fjernt eller nr; det er altid et smukt Sammenbindingsled. - Fra Fru Ortved skal jeg hilse; hun takker Dig fordi Du erindrede hende i dit Brev til mig, og glder sig til Opfyldelsen af Dit Lfte, at skrive hende til. Provsten er nu ganske rask igjen. - Theatersaisonen, som aabnedes den pte, har endnu ikke vret meget heldig med sine Nyheder: - der begyndtes med Ambasadricen, Operaen af Auber, som er givet her for flere Aar siden. Strax den anden Dag modtoge Bladene den barskt, som en Hund i et Spil Kegler, og tildeeis som en Flge deraf var Huset allerede anden Gang, da jeg saae den, forfrdelig tomt. Det er ganske vist en Ubetydelighed baade fra Musiks og Texts Side, men mig synes alligevel at den nok lod sig see. Ulykken er at de hverken - med Undtagelse af Phister - kan spille eller synge den godt. Disse comiske Operaer, hvor det gjlder om at de Syngende accentuere Repliken skarpt, kan de slet ikke magte;jeg troer endnu til sidst at den alvorligere Opera for Tiden egner sig bedre for vore Krfter. En anden Nyhed, "Landligt Koketteri["] kalded, af Charles Dickens, har heller ikke behaget; jeg har ikke endnu se et det. - Holst6 synes at anstrnge sig meget i Casino; han og Folketheatret concurrere og give naturligviis de samme Stykker. Hvad Du skriver om Collins Velbefindende paa Reisen glder mig meget; han trngte til at komme ud at lufte sig, som vi alle kunde gjre naar det ikke kostede saa mange Penge. - Hils ham naar Du skriver, og modtag selv de hjerteligste Hilsener fra Kone og Bm. Din trofast hengivne

I:P:E:Hartmann

[I marginen:] Af Eckhardt hrte jeg igaar i Theatret at Du alt er i Spanien; jeg haaber at Adressen er rigtig efter hans Opgivelse.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter