The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. august 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Montreux den 20 August 1862

Kjre Fru Kock!

Nu lnges jeg betydeligt efter at hre lidt fra Dem om Hjemmet i ny Kongensgade. Tak fordi De var saa trofast at see mig endnu engang ude paa Banegaarden, De var den eneste og sidste af V ennerne jeg saae. Fru Ingemann blev meget glad ved mit Besg, De veed jeg blev nogle Timer i Sor hos hende; hun var aldeles vis paa at jeg nok kom fr jeg reiste ud af Landet; hun var usdvanlig vel, som jeg ikke i mange Aar har seet hende; hun var dertil saa trstet og glad, thi netop Natten forud havde hun drmt om Ingemann, talt med ham, flt sig saa lykkelig at hun ordenlig var styrket derved. Festen i Flensborg var meget gribende, Lven tager sig fortrffelig ud, men at Bissen ikke var tilstede kan jeg ikke forstaae, og det synes jeg ikke om. Paa tre Dage gjennemreiste jeg Tydskland, det var en Varme ikke til at udholde, 28 Grader i Skyggen. Da Jonas Collin og jeg kom til Brunnen vare hans Forldre og Sster allerede indtrufne, vi bleve der med dem i otte Dage, gik saa den nye Vei over Brnig til Interlaken; herfra have vi besgt Giessbach og de to Gletscher ved Grindelwald. Kossuth boede i Hotellet ved Siden af os i Interlaken, jeg saae ham flere Gange. Vi havde ellers der et Par regnfulde meget kolde Dage, forresten har det vret gldende Sommervarme lige siden jeg forlod Kjbenhavn; her i Montreux have vi 30 Grader i Skyggen. I Selskab med Collins er Reisen gjort her til over Thun, Bern og Friebourg, hvor jeg paa det sidste Sted igjen frydedes ved at hre det prgtige Orgel, og den geniale Orgelspiller, som her altid giver de Fremmede Aften Concerter. Det er utnkeligt, naar man ei har vret revidne, dette Spil, disse Toner; man troer at hre de deiligste Alt-Stemmer, Tordenen ruller i Kraft og Fylde, Lynet slaaer ned og Kirkeklokkerne ringe. Jeg kan tnke mig at det har vret noget Lignende Abed Vogler gav paa Orgel, hvorom Weyse tidt talte og var henrykt over. Til Udgangen af denne Maaned blive vi alle her i Montreux, hvor vi boe i Pension hos Madam Depalens, / Huset ligger midtveis mellem Sen og Montreux, vi have en deilig Have-Terrasse med Laurbr, Granatbuske, Roser og en blomstrende Cactus. Figen og giftige Laurus cerasus med Frugt skygge over os; [overstr: og] lige under Terrassen lber Banetoget; men det Herligste er den altid farvevexlende S, der som et Hav strkker sig ned mod Jurabjergene; lige her ligge de vilde savoiske Bjerge og det sneedkkede dent de Midi. Chillon har jeg lige ud for mit ene Vindue. Der henne vare vi igaar og saae Boniwards Fngsel og Silen hvori Byron har hugget sit Navn mellem en Million indridsede og skrevne ubekjendte Navne. Ved Maanedens Udgang reise Collins over Simplon ind i Italien og Jonas og jeg tage Veien gjennem Frankerige til Barzelona, der vilde jeg blive meget glad om jeg fra Dem hos vor danske Consul, fandt et Brev til mig. Mathilde rsted er den eneste endnu der fra Kjbenhavn har forundt mig et Brev. Lad mig endelig vide lidt om Dem selv og Deres Brn; hils dem Alle, ligesom Deres Broder Peters hele elskvrdige Kreds. Siig mig hvorledes den unge Bissen har det! send hans Fader venlige Hilsener. Min lille Ven Jrgen haaberjeg har det godt og hans Sster ligesaa;ja, det er jo en Sster og ikke en Broder? Conferentsraad Hauchs beder jeg om at De hilser paa det varmeste; Fru Hauch havde forladt Brunnen da jeg kom der, Collinerne meente at hun var reist til Selisberg, men vidste det ikke sikkert jeg boede i Hotel med en Berliner Aronz[?], som fortalte at han kjendte Dem og Deres afdde Mand godt, de havde meget vret sammen i Rom ligesom ogsaa med Kold og Pedersdorff. Reisen gjr i srdeleshed Etatsraad Collin godt, han var halv opslidt ved Arbeide hjemme, nu er han som forynget, seer idetmindste ti Aar yngere ud, end ved Mreisen. Seer De nogen afvore flles Venner da hils dem fra mig! gid nu min Musa vre mig god naar jeg kommer over Pyrenerne. "Maurerpigen" havde jeg ikke megen Fornielse af, Maurerlandet maae ndvendigviis give Erstatning. Nu Gud glde og bevare Dem og Deres.

Hjerteligst

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 258, billed 6685-88)