Dato: 26. juni 1862
Fra: Jonas Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbhvn. 26.6.62.

Hjertelig Tak kjære Andersen for den venlige Interesse, Du viser mig og mine Samlinger, og hvorom jeg ikke har tvivle t, men hvorpaa jeg idag har seet Beviser. Imorges kom først Dit Brev og en Times Tid senere Æsken med Sneglene. Det er nu Alt indlemmet i Samlingen med Paaskrift: H. C. Andersenleg. For at faae Orden i Papirerne vil jeg strax besvare en Mængde Spørgsmaal, Du har gjort l) »Hvilke ønsker Du især«. Svar: Dem alle! vi Naturforskere ere umættelige, ja vi blive endogsaa desto hungrigere og begjærligere, jo mere vi faae. 2) »Opgiv mig Localiteter« -. »Overalt!« Snegle findes paa, i og over Jorden, og de ere alle herlige.-. Farverne danne ikke Artsmærker kun er den Art, som har sort Læbe (»Indgang« kalder Du det) forskjellig fra den med hvid (1) Helix nemoralis, 2) Helix hortensis), men Baand-Tegningerne og Grundfarven danne kun Varieteter indenfor Arterne. Jeg glemte at bede Dig, endeligt at tage nogle Ferskvands-Snegle med fra Graven om Basnæs; der findes idetmindste 16-20 Arter af saadanne, er jeg vis paa. En ypperlig Maade at samle ganske smaae Snegle (. saa store) paa, er at ryste Løvet i Skovbunden ud paa et hvidt Klæde, derpaa bortfjerne de større Dele, Løv, Kviste o.s.v. og gjernme alt Smulderet i en Æske; dette undersøges saa med Loupe; men det er naturligvis ikke min Mening, at Du skulde gjøre dette, der hører desuden nogen Øvelse til Undersøgelsen, men dersom Du virkeligt vil samle noget Smulder fra Skovbunden til mig, saa er jeg vis paa at finde sjeldne Sager derimellem, maaskee bliver Du Opdageren af ganske nye Arter for den danske Fauna.-. Naar Tante Ingeborg kommer, vides ikke, idetmindste ikke af Viggo, men jeg har hørt noget om Onsdagen d: 2 den. Du skal Intet skrive til Fatter om Reisepenge, da jeg helst vil have mere end 100rd (paa den forrige brugte jeg 175!); de forsvinde saa forbandet umærkeligt.

Et Portrait til Amberger med den reglementerede Løgne-Inscription følger med.

2 det Brev.

Tak! Æggene vare af den store Snegl (Helix Pomatia) men ikke mærkelige. Gartnerens Udsagn om Snoge-Æg af Størrelse som Due-Æg er røverhistorisk, de ere kun lidt større end dem, Du sendte. At Sneglen laae paa Æg har været tilfældigt, den ruger ikke. Den langagtige, skjøre Snegl hedder Succinea putris, og den kom, som alt det Øvrige, uskadt. Din Opdagelse, at Sneglene ved deres Slim opløse Papiret er ganske rigtig, men de gnave det itu med deres hornagtige Kjæbe. Du er nu vist kjed af alt mit Snegle-Sludder, og jeg vil derfor holde op, skjøndtjeg kunde have Lyst til at give Dig Mængde Anvisninger, Raad, Anmodninger og Oplysninger. Blot vil jeg endnu engang takke Dig for Din Iver og Tjenstvillighed imod mig.

I Eftermiddags reiste vor Svensker, Magister Floderus. Vi træffe ham vist i Heidelberg; Du vil nok synes om ham, han er en prægtig Fyr. Jeg har rædsomt travlt i denne Tid og har det i Grunden skidt, men det giver sig nok; man kan jo skyde Skylden paa Hæmorhoiderne.

Jeg trænger mere end nogensinde til at komme hjemmefra, bort, langt bort, »over de høie Fjelde«, og jeg troer, at vi, trods vor store Forskjellighed i Alder, Udvikling, Interesser og Anskuelser, ville have det langt bedre med hinanden end paa den forrige Reise, der vil være større Ugeneerthed hos mig, Du har jo selv givet mig Lov til at dundre i Bordene og sige »Vrøvl!«.

Din Ven

Jonas Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost