Dato: 21. juni 1862
Fra: Jonas Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbhvn. 21.6.62.

Jo! Jeg har virkelig Lyst til at skrive, men det har hidtil ikke kunnet hjælpe, da Du holdt Dit Opholdssted saa godt skjult indtil for et Par Dage siden. Tak for Dine to Breve, de have fornøiet mig, blandt Andet fordi min for Tiden glødende Snegle-Iver bliver tilfredsstillet. Jeg kan vel nok, uden at være paatrængende, bede Dig at tage Alt, hvad Du seer, stort og smaat, skidt og godt, da det Alt er af Interesse for mig. Du slipper langt nemmere ved Intet at gjøre ved Sneglene men blot komme dem i tørre Æsker forsynede med saa nøiagtige Angivelser af Localiteterne som muligt (dette er nemlig af stor Vigtighed). Det er for Tiden især den danske Fauna, som beskjæftiger mig, og det er jo aabenbart det naturligste og det, hvormed Videnskaben indtil videre er bedst tjent, at Naturforskere behandle deres eget Lands Dyre- og Planteverden, da Stoffet der er tilgjængeligere og egentligt overalt uudtømmeligt. Min danske Conchyliesamling hører nu til de bedste her ere, og voxer hver Dag.-.

Svenskernes (under dette Navn gaae for Tiden baade Nordmændene og Svenskerne) Ophold har forskaffede mig en hel Del Fornøielse, især da jeg havde været saa heldig at faae to særdeles vakkre og elskværdige Gjæster. Den ene, en stud.zool. Stolpe knuste Hjerter saa det stod efter, men han gjorde det saa ubevidst og nysseligt, at det var en Fornøielse. Han selv græd, da han tog Afsked, og jeg, der ellers er lidt kluntet i den Retning, var ikke langt fra at gjøre ham Selskab, da jeg saae det. Den anden, Lector i Naturvidenskaberne, Manfred Mustapha Floderus, er her endnu. Han er et ypperligt Menneske, hjertelig, fuld af Interesser, dannet og naturlig, men har Kone og Børn, og er derfor mindre farlig. Han studerer Skolevæsenet her og reiser saa til Tydskland, hvor vi maaskee træffe ham. Min Fornøielse blev for en stor Del spoleret ved et stadigt Ildebefindende. I Theatret blev jeg syg (3die Bænk i Galleriet, 40° Varme), kastede op om Natten, fik saa Cholera og sad en hel Dag paa Locum, fik derefter store Hæmorrhoidal-Knuder i Endeskiven, som gjorde nedrigt ondt og ikke syntes om al den Vin og Punsch, jeg maatte drikke. To Nætter havde jeg Tandpine og i 14 Dage havde jeg gaaet med stadig Hovedpine, og naar saa dertil kommer forskjellige smaae Ærgrelser, saa maa Du indrømme, at der hører en næsten Andersensk Taalmodighed til for ikke at gjøre Indsigelser mod en saadan Behandling.

Veiret herhjemme er infamt; Regn og Blæst afløse hinanden og storme af og til løs med forenede Kræfter; koldt er det, og Solen er bleven borte. Jeg er glad over hver Dag der gaaer - af flere Grunde.

Din Ven

Jonas C.

Cl. Petersen fortalte mig forleden, at Bjørnson var i München og først kom hjem næste Foraar over Paris.-.

Mens jeg husker det; det gaaer ikke an at lægge en Seddel med Angivelse af Findestedet ind i Æsken til de levende Snegle, thi saa spise de den; det maa helst skrives uden paa Æsken.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost