Dato: 19. juni 1862
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbhvn 19 Juni 1862.

Kjære Professor!

Deres Brev til Ingeborg sendte jeg strax indeni et fra mig, - for Deres venlige Linier til mig takker jeg Dem. Med Undtagelse af Hovedpine, der forfølger hende, har Ingeborg det meget godt i Norge, som hun synes meget godt om, hun gjør flere Udflugter; men hendes Reise derop var meget slem, da det var i en Storm. Jeg lever nu paa Østerbro i stor Eensomhed, dog har en gammel Ven, som trofast er fulgt mig derud, og ufortrødent holder mig med Selskab, det er mit Hold over Lænden; jeg tænkte næsten i de sidste Dage, at den havde Ærinde andetsteds, men idag har den atter meldt mig sin Tilstædeværelse. - Nu er her da stor Stilhed ovenpaa de bevægede skandinaviske Dage; jeg var afholdt fra at deeltage deri og saae kun meget lidet deraf; af Bladene vil De have faaet meer end nok af Beskrivelser og Sange, og nu kommer Ondskaben fra »Schleswigholsteinerne« vide Itzehoer Wochenblatt. - [. . . .]

- Det glæder mig meget at see Dem fortælle, at De har bestilt saameget; De er da altsaa atter blevet Fader til udødelige Børn, hvis Bekjendtskab jeg længes meget efter at gjøre. At Deres Børn ere ægtefødte kan jeg ogsaa mærke derpaa, at De ikke give Anledning til Paternitets sager, hvoraf vi have nok her ved Retten. -

Sønnerne leve som sædvanligt, jeg veed ikke noget Mærkeligt at fortælle, dem betræffende; heller ikke om Familiens øvrige Ungdom, som tildeels har været meget optaget af de skandinaviske Historier. - Velhaven siges at skulle have været ubehagelig; navnlig ved at afbryde Grev Hamilton i en Tale. - Hos Hamilton var der en Fest, hvortil blandt andet Bestyrelsen af Studentermødet var tilstæde, og man stod om Bordet. Ved Desserten styrtede dette sammen midt i en Tale, Hamilton holdt; han fortsatte den, og hans Kone bevarede ogsaa Roligheden. Paa Desserten var en Mængde smaa Faner af de 3 Rigers; de laae naturligviis hulter til pulter. H. sagde derpaa, pegende paa dem: det synes, at naar de 3 Riger skal falde, saa vil de falde sammen! -

Edvards havde to Svenske, som de syntes overmaade godt om; men derom skriver de da selv; den ene blev her og boer i Deres Leilighed. -

Det er beklageligt, at det ei vil bl[ive] Sommer; i Norge have de ogsaa daarligt Veir. - Det meget Regn har ikke formindsket Studenternes Glæde, og Chr. Lund forsikkrede i Gaar Aftes, at det Skybrud i Fredensborg, der tvang dem til at krybe under Kongens Borde, vilde de ikke have undværet! -

- Glædeligt Basnæs! glædelig Skov og Mark! glædelig Sommer! og endeligt, glædelige Eventyr til os! især til

Deres hengivne

Drewsen

Jeg havde igaar Brev fra Ingeborg, hun har det godi; og vedbliver med Udflugter.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost