Basnæs ved Skjelskjør 10 Juni 1862
Kjære Fru Koch!
De maa dog vide hvorledes jeg har det i min Landlighed, maaskee at jeg ved at skrive opnaaer at høre fra Dem og Deres, thi endnu vil der hengaae over en Maaned før jeg kommer til Kjøbenhavn. Veiret er smukt, Haven pranger med Rødtjørn, Seriner og Guldregn, Havet vexler med Blikstille og rullende Sø. Tiden er saa deilig riig, jeg faaer en Deel mere bestilt end hjemme i Kjøbenhavn, hvor jeg ideligt forstyrres. Forrige Mandag, som De veed, gik jeg med Morgentoget fra Kjøbenhavn; ihvor tidligt det end var havde dog Scharff indfundet sig for at sige mig Lev vel, han vilde Dagen efter reise til Wien og Venedig, hvorfra han ikke vender tilbage før først i August og da er jeg, om Gud vil, nede i Schweiz. Det fornøier mig hver Dag at jeg har lille Jørgens Photographi med og ligesaa Lieutenant Henrich Kocks; de to venlige Ansigter seer jeg ofte paa, hils dem begge to, Jørgen forstaaer nu ikke Hilsenen, men senere kommer nok Forstaaen. Hans Forældre maa De paa det hjerteligste hilse. Dagene glide stille hen herude, kun igaar vare vi Alle ude til Middag, vi besøgte Grev Holsteins paa Holsteinsborg, derhen tager jeg næste Mandag og bliver Ugen men saa igjen tilbage til Basnæs, Brev, dersom De glæder mig med et saadant, gaaer sikkrest til "Basnæs, ved Skjelskjør". Jeg læser i denne Tid Dietrichsons Indledning i Studiet af Sveriges Literatur, men er ikke i Alt enig med ham; han gjør Bellmanns Musa til den tragiske Musa, / et lystig Smil paa den Sørgendes Læber, mig er hun mere en Punschens Anadyomene, der nok imellem har salte Taarer i Øinene, men de ere ikke Udtryk af hendes stadige Humeur. Nyrup og Johan Wiehe hører jeg have givet Konsert i Slagelse og Nestved, men jeg har naturligviis ikke været der, Touren frem og tilbage er en heel Reise. Fra Basnæs gaaer jeg rimeligviis til Lærkenborg og derfra, midt i Juli, til Kjøbenhavn, da sees vi; jeg haaber at finde Dem Alle ved Sundhed og godt Humeur, tænker mig at Jørgen kan nye Kunster og har tillært sig flere Udtryk for det gode Hovede og den elskværdige yngste Herre i Huset! - (De seer jeg venter Storken bringer ham en lille Søster, thi jeg synes Jørgen maa ene være Herren, det seer han ud til det lille Menneske). / Paa Løverdag vente vi her Besøg af hele Herlufholms Skole, Eleverne der gjøre Skovtour og have mældt sig til Basnæs, det er en Slags Begivenhed. Jeg har engang med Soranerne gjort en saadan Tour ned til Antvorskov, da var jeg med Ingemanns, Mand og Kone fulgte med, det er saa længe siden. Det var mig iaar en egen Følelse at flyve forbi Sorø, det er første Gang jeg er taget ud fra Kjøbenhavn uden at hvile ud et Døgn i det mindste, under det gjestfrie Tag. Saa mange, altfor mange af Vennerne ere nu gaaet forud, selv rykker man i Geled til Afmarsch. Mange hjertelige Hilsener til Deres Børn! husk paa, at naar De faaer Deres Photographie, som Vesitkort, da erholder jeg eet. Deres meget hengivne
H.C. Andersen
