The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. april 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Niels W. Gade
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 25 April 1862

Kjre Ven!

Her er Planen til min Omdigtning af Schikaneders Syngestykke Tryllefliten; ls den igjennem, udtal Dem for Excellensen og lad mig i Lbet af 14 Dage faae Besked, jeg haaber da, om man nsker det, at kunne levere min Digtning til Udgangen af Juli. Deres hengivne

H. C. Andersen

Velbaarne Hr. Professor, Ridder N. W. Gade


Tryllefliten

Eventyr-Opera i fire Akter

af H. C. Andersen til Musik af Mozart.

Scene for Scene og Sang for Sang flges den gamle Text, men denne selv kastes bort, omdigtes og som vi haabe faaer mere Klarhed i Handlingen. Personerne og deres Navne blive de samme.

Sarastro er saaledes Yppersteprst i Isis og Osiris Tempel; han er en mgtig Magier, en Lysets Sn af kongelig t, hans Strben er at virke for det Skjnne, Sande og Gode, hans afdde kongelige Broder havde forelsket sig i en Mrkets Fee, deilig var hun, men fuld af Synd og Lidenskab, hun fdte hem en Datter der fik sin Faders dle Natur, men denne stod under Moderens onde Indvirkning idet Pamina blev hos hende efter Faderens dd. I den unge Piges attende Aar vilde det afgjres om hun gik Mrkets eller Lysets Vei; Moder og Farbroder vidste at paa den Tid, vilde fra hiin Side Bjergene, det var Gudernes Villie, en ung Prinds en Dag stige ned, forelske sig i den unge Pige, hun gjenglde hans Flelse, og paa hans Indvirkning vilde det bero om hun sluttede sig til Mrkets Fee eller Lysets Magter. Farbroderen Sarastro har, idet Prve-Aaret nrmer sig, rvet fra Moderen Pamina, der saaledes nu befinder sig paa hans Slot, ikke langt fra Gudernes Tempel, men een af Mrkets, Lidenskabens Snner, har maattet flge hende, som den sorte Skygge af den Mrkets Slgt, hun selv hre til, Guderne ville det, og saaledes er Monostatos hendes Vogter.

Nu begynder Eventyr-Operaen, der, som sagt, Scene for Scene, men med ny Dialog og Sange, flger den gamle Digtning. Den unge Prinds Tamino, paa Jagten forvildet fra sit Flge, og efter at have bortskudt alle Pile, forflges af en Slange, han nu ikke kan bekjmpe, afmgtig synker han om; ved Hjlp af Nattens Fee bliver han frelst og Gjentjenesten derfor er at befri og hjembringe til Moderen den bortfrte Pamina. Han erholder hendes Billed, og til Papageno gives det sandseligt daarende lystige Klokkespil; men Lysets Magter havde ogsaa deres Gaver, ved de tre Genier bruges Tryllefliten, Klangen af den rene dle Natur der styrker og hver i Livets Prvelser. Tamino er den vrdig, han viser under Handlingens Fremadskriden den hiere Kjrligheds Magt, medes Papageno fremstiller Hverdags Naturen, der er tilfreds naar man har det pnt og godt, faaer sin Mad og Drikke, og ikke skal prve stor Besvr. Snart er det klart for Tamino at Lysets Vei er den rette og paa denne, styrer han freidig fremad. I den gamle Bearbeidelse af "Tryllefliten" er som billedlig Tegn paa den strste Prvelse givet at de to Elskende "gaae gjennem Ild-Vand", Fremstillingen tog sig aldrig ud, vi troe imidlertid at den kan faae scenisk Virkning ved at der frst fremstilles et Krater (et saadant kan paa vort Theater antydes ved et Par Ststykker anbragte om den Aabning i Gulvet vi benytte i Balleten "Festen i Albano;)" herfra lyser den rde Ild og hen over den er lagt for de Vandrende en solid Bro at gaae paa, men samme skjules ved en Slags Vxt, der forestiller en sig bugtende, slibrig Slange; hen over dens Ryg, det brndende Svlg, skulle de Elskende gaae, Siden forandres Ild-Svlget til en rullende S, og hen over Blgerne, gaae paa Sslangens Ryg Tamino og Pamina. Hvor i Lysets Tempel Nattens Fee og hendes Tjenerinder aabenbare sig, tro vi at disse tidligere i den gamle Text, br trde legemlig frem i Forgrunden, men vise sig som Skyggebilleder; Sangen vil ikke tabe derved, de Syngende sees bag en Flors Vg, saaledes som Havfruen i Ravnen og Fader og Sstre i Gretrys Opera Zemire og Azor. Det Godes Seier og det Ondes Undergang slutte paa samme Maade som i Schikaneders Text.

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 56, 131-33)