The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. januar 1862
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Stockholm den 31.de Januar 1862.

Kjre Andersen, histrede Ven!

Du er dog et magelst Menneske! Du glemmer mig ikke, Du tnker paa mig, sender mig Dine deilige Digtninger og langtfra at vredes over min altfor lange Taushed, skriver Du mig det kjrligste Brev til! Jeg vilde i Sandhed blive skamfuld om jeg ikke paa samme Tid var baade glad og stolt. - Du maa for Resten ikke troe at jeg jo mere end en Gang har vret ganske nrved [sic] at sende Dig en udfrlig Epistel, men for det Frste levner det af saa mange forskjellige detaljer bestaaende TheaterIntendantskab, kun saare liden Tid til nyttig Lsning og behageligt Skriveri; dernst har jeg allerede indenfor Familliens Omraade en saa vidtlftig Correspondance, at det kniber med at holde mine Venner au courant - Du vilde saaledes med Lethed have erfaret Noget om mig og min Stilling, dersom Du havde gldet min Datter Charlotte eller min Svigerinde Fru Suell med Dit Besg dog kan jeg godt begribe, at Du helst vil have et eget selvstndigt Brev fra mig og det skal Du ogsaa faae af et godt Hjerte, uagtet jeg veed at paa dine livlige Fortllings Enemrker, er det at byde Bagerbarnet, ja Bageren selv Hvedebrd. Jeg vil da begynde med at takke Dig for de tilsendte nye Historier, der ere ste af de tre gamle Kilder, Naturen, det menneskelige Hjerte og Geniet, hvormed Vorherre saa hderlig har begavet Dig. Du interesserer, morer og rrer. Ja Du overbeviser og styrker, mere kan man jo ikke begjre af en Digter, og det vil maaskee fornie Dig at vide hvad Beskow for nogle Dage [siden] sagde mig om Din Forfattervirksomhed nemlig: "Andersen har et stort Fortrin frem for andre Digtere, det er, at ved hver Generation fremvoxer der for ham et nyt Publicum" Han vilde dermed hentyde paa Brnene, men jeg svarede, at Du forstod at gjenfde os Gamle med det Samme. See saa, nu faaer Du ikke mere i dag af det Slags Sukkergodt, endskjndt Du vel kunde have fortjent det for ane de smukke Ting Du opvarter mig og min Musa med, dog kan jeg ikke lade vre at klappe Dig paa Kinden for den oprigtige Venlighed, der gaaer igjennem hele Dit Brev og som maa gjre ethvert varmt Hjerte godt at modtage; Tak, elskelige Ven for al Din Godhed og Deeltagelse og vr overbevist om at Du hos mig og min Famillie skal finde Taknemmelighed og sand Anerkjendelse. Du nvner om nye Reiseplaner til Spanien og Afrika! Du . bliver hjemme i Sommeren men drager med Din gode Ven "Storken" til Hsten mod Syden! Det er fuldkommen i sin Orden, men at Du skjulde blive borte et heelt Aar! Det troer jeg nppe: Primo overvlder stoffet Dig og Du maa hjem at ordne Dine Materialier - Secondo, kan Du umulig saa lnge undvre lidt Kjbenhavnsk Ondskab, til og med Trivialitet, hvis Indflydelse synes at give Dine Producter den ndvendige - eller om Du vil Bittersalt. Det er dog mrkeligt at den danske litteraire Jordbund, uagtet alle de Trsko og Traustvler [sic] der uophrlig trampe den til, alligevel kan vre saa frugtbar og at der midt imellem de Jammerskrig som Haan og Ligegyldighed afpresser vore Poeter, kan fremstaae saa liflige Toner, som dem, der ofte klinge fra de fdrelandske Harper. Jeg maa beundre Hauch og Dig, Herz [sic] og Paludan Mller [sic], men jeg (i min ringe Digterkreds) takke Gud ligesom Peer i Jacob v. Thybo - at jeg er blesseret og ikke behver at gaae i Krig mere; Ligesom Du har jeg med hver Generation, fundet et nyt Publicum i.e. det er at jeg hvert femte Aar har maattet begynde forfra at bevise Folk at min Kunst ikke var Gjgleri, at dens Blomsten ikke var skadelig for de andre sceniske Brancher og at Balletternes Udstyr ikke ruinerede Theatrets og Landets Finantser. - Jeg har kmpet i en Menneske-Alder med afvexlende Held og jeg maa ansee det for en stor Lykke at have kunnet slutte min Carriere med to Arbeider som de Balletter, Du er saa god at nvne! De ere blevne modtagne uden Mishagsyttringer og have ofte givet fuldt Huus. De faa men udvalgte Venner af min Musa have ingen Sorg havt af mig og Philistrene have kunnet beregne Ligevgten imellem hvad det trkker og hvad det koster. Min Kjrlighed til Scenen er usvkket og min Lyst til at virke er endnu den Samme, men... Philisteriet har kastet en Skygge over min Digter -Phantasie, dens Horizont afspejler ingen Fee - Eventyr mere. Mit Fata-Morgana er belemret med lutter praktiske Gjenstande og over det Hele svver Selvcritikens varslende Haand! Det er forbi - Jeg componerer ikke mere!!!! Naar Du altsaa nste Gang skriver mig til, saa viid, at jeg ikke kan vre Balletmester og aldrig vil vre Theater Directr, men hedder slet og ret: Intendenten och Riddaren Bournonville. Om denne stilling skal jeg herved- melde Dig flgende. Den Hervrende Theaterbestyrelse bestaaer af en Chef (Baron Eugene v. Stedingk en Mand paa nogle og Tredive, Kammerherre, Diplomat, litterair og musikalsk dannet, complet Gencleman, human i sit hele Vsen og mere indviet i Theatervirksomheden end Directrer i Almindelighed.) En Secretair Herr Hofkammerer Hwasser, der har med det rent oeconomiske at gjre og en Intendent Undertegnede, der har alle kunstneriske Brancher, (med Undtagelse af det specielt musikalske) under sin Ledning. Jeg har Stemme i Stykkernes antagelse, Rollernes Fordeling, Repertoirets Ordning, og Indstuderingerne. Under mig sorterer Instrueteurer og Regisseurer, Costumierer, Malere og Maskinister. Theatrets Arbeider af ethvert Slags fordeles af mig og tildeels bestyres og vil jeg have det rigtigt godt maa jeg ofte selv vre lrer. Orden og god Tone ligger ogsaa paa mit Ansvar, og kan det lykkes mig at indblse en livligere Aand i det Hele, hrer ogsaa dette til mit Embedes Functioner. I Operaen virker jeg tilsammen med Capelmesteren, der som sagt i reent musikalsk Henseende er min eneste Sideordnede.

Alt dette skulde forekomme Dig til en vis Grad byrdefuldt, men uagtet jeg just ikke modtog Theatret i den nskeligste Tilstand, navnlig laborerende under Vrvl og Uorden indenfor og en hist ubillig Miseredit udenfra, er det vidunderligt i hvor kort Tid, jeg har gjennemfrt de gavnligste Reformer: jeg har vistnok ikke uden Anstrngelse faaet et smukt Repertoire paa Benene, vi holde vore Prver i Characteer, ofte i Costurne og saa godt som uden Souffleurens Hjlp. Jeg dresserer de unge og udver af Discussionens Vei, en ganske god Indflydelse paa de ldres Opfatning og Declamation. - Du maa for Resten vide at jeg allerede et halvt Aar frend min Tiltrdelse h,avde studeret det Svenske grundigt, og forbausede strax Personalet ved min Prsentation at holde en udfrlig Tale paa det Sprog, der behersker den Scene, hvis Styrismand, jeg var kaldet til at vre: Hjemme i mit Huus tales Dansk, men ude, taler og skriver jeg ikke andet end Svensk og det med den strste Omhue for Udtalen, som om det kunde vre Fransk eller Engelsk jeg udtrykte mig i - Denne Omstndighed, saavelsom mit velsignet gode Humeur, min Arbeidslyst og frem for alt mit Ubekjendtskab til alle Cotterier og Intriguer, har sat mig i det behageligste forhold til det hele Personale der kommer mig i mde med en Tillid og en Velvillie, der har sit fornemste Udtryk hos Chefen selv, for hvem jeg paa min Side nrer det strste Hiagtelse. Jeg hnger i Forretningerne baade For - og Eftermiddag, og man er saa god at bemrke (ligesom fordum hjemme ved Balletten) at min Nrvrelse giver selve Forestillingerne' en livligere Fart; kort sagt jeg virker usynlig uden at mit Navn kommer personlig frem men, der siges rigtignok overalt, at man mrker et nyt Liv i Tingene, og det kan Du vel tnke fornier mig i hi Grad.

Desuden har jeg Agrementer, som hjemme hos os ikke tilstedes en Embedsmand: Jeg kan, naar jeg vil, requirere to Parketbilletter til min Famillie og vil jeg skaffe en Kunstner eller Forfatter en Billet, behver jeg blot skrive paa en Seddel. Dertil har jeg et yderst elegant Vrelse tt ved Theatret, charmant meubleret og med en vidunderlig deilig Udsigt ud mod Strmmen, Slottet, Havnen og Sodermalm. Varme og Lys i Overflod; Skrivematerialer og Bger. Kort sagt comfortabelt i alle Maader. Lg nu dertil, et hyggeligt Hjem. - Vi bor nemlig hos Concertmester d'Aubert, der er Enkemand og har sat sig i kost hos os hvorimod vi benytte hans Vrelser. Meubler, Linned, Slvti, Bger og Fortepiano Alt til en forholdsmssig billig Leie. - Vi have vor egen danske Jomfrue med os og spise ganske fortrffeligt. Behver jeg at sige Dig hvad Helene og vor kjre Therese ere for mig? Enfin, Jeg befinder mig ypperligt Tiden flyver og uagtet jeg med Glde tnker paa sommeren, der skal samle os paa Fredensborg, er jeg dog saa glad og veltilfreds i min Stilling, at jeg maa ansee den for en lykkelig og refuld Slutsteen paa min theatralske Bane.

Det kunde maaske interessere Dig at kjende lidt til det svenske Theaters Krfter og det vil da forundre Dig at vide, uagtet Operaen her staaer verst hos Publicum, det reciterende Skuespil er i besiddelse af de strste Talenter: navnlig i Conversations-Stykkerne have vi ganske fortrinlige Folk. NB Strrelser som Phister og Wiehe i det comiske og groteske Fag eie vi ikke, men Damerne Hedin, Bock, Hwasser og ikke mindre end tre unge talentfulde og srdeles smukke Aspirantinder, give os en Kraft, der ikke findes i Kjbenhavn, til trods for de glimrende Traditioner, der ere fstede ved vor store Skuespillerinde Fru Heiberg. En udmrket pere noble i Almlof ypperlige Characteerroller i Dah1qvist og Schwartz og meget individuel vis comica hos Hedin, Tolin, Brornan og Norrby, i.e. Forvandlingskunstenere de ikke synderlig fortrolig med, dertil have vi et Par unge Elskere som love og en ldre ditto, der staaer paa Springet at gaa over i et andet Fag. Her anvendes en ganske anden Omhue paa Stykkernes Udstyr end hjemme i Kjbenhavn, hvor dog de pecuniaire Hjlpekilder ere langt betydligere derved at her intet Abonnement findes, og vi her lbe al den Risico, som Veiret, Dineer, Baller o. desl. medfrer, ikke at tale om en frygtelig Concurrence af det Mindre Theater og et Par andre Godtkjbsboutiker, der alle ere svrt understttede af Bladene. Du veed hvor vel det svenske Sprog egner sig for Tragedien, men paa den anden Side, let gaaer over til en svulstig Declamation, det har derfor vret mig en stor Triumph, at faa vore Skuespillere til at slaae ind paa en naturliger_ Diction og holde Characteeren indenfor det dle Naturliges Grndser. Jeg kan ikke ngte at jeg til en stor Deel og nsten overalt med Held har gjort vor geniale Hedts Principer gjldende. Ak! hvilken Jammerskade for den danske Scene at denne fortrffelige Skuespiller er bragt til Taushed paa Scenen, thi den var hans egentlige Plads!! - Men for at komme tilbage til min dramatiske Virksomhed vil jeg blot sige Dig at vi have givet Shakespeares Midsommernatsdrm med Musik af Mendelson hans Comedy of errors som jeg har sat i Scene, og vi agte om nogen Tid at give Hamlet, der skal vre fortrinlig monteret. Carit Etlars "Naar Solen gaaer ned" (med nogle gavnlige Forkortninger) staaer for Tour, En Velgjrers Testamente oversttes i denne Tid, og det er min Hensigt til Foraaret at give Palnatoke i en ny Oversttelse. Dog maa Du ikke troe at vi leve at lutter fremmed Gods: En meget poetisk Folke - Skuespil Wermlanningarne af Dahlgren har gaaet med stort Bifald; vi venter en ny Comedie afJolin: "Smadeskrifvaren" og vi have netop i disse Dage opnaaet en stormende Succes med Beskows historiske Drama Torkel Knutson. Dette Stykke har vret trykt i hen ved 30 Aar og er blevet oversat af 0ehlenschlager baade paa Tydsk og Dansk, men er frst iaar kommet paa Scenen og jeg har af Forfatteren selv faaet det smigrende Vidnesbyrd, at nu kunde han frst forstaae Skjbnens Luner, da en saadan indstudering og Arrangement havde man endnu ikke seet paa den svenske Scene. Det er et virkeligt National Skuespil udstyret med en Glands, der vilde bringe vore Bondevenner til at raabe paa Hospitaler Fngsler og Galehuse, det Eneste, der nu fortjener Pragt og Elegance. Det vilde blive for vidtlftig at gaae i Details med dette storartede Drama men jeg vil kort bemrke at Dahlqvist udfrer Titelrollen paa en Maade, der vilde have gjort vor afdde Ryge re. - Det skulde glde mig om Du vilde tage al denne Ros for contant, thi jeg har Bevidstheden om, at hvis jeg rev ned eller fremhvede Mangler, vilde jeg aldrig mde nogen Tvivl. - Operaen har her mange Fortrin frem for den danske, vel fattes hist og her fremstaaende Talenter, men der gaaer en dyb musikalsk Sands igjennem det Hele Chorene ere fortrinlige og Orchesteraccompagnementet exemplarisk Opera-Repertoiret er meget betydeligt og optager nsten alle Genrer. Jeg har sat Kronjuvelerne og Den Stumme paa nyi Scene og jublende Applaus har lnnet vore Bestrbelser. Vi have havt en sjelden musikalsk Nydelse i de to Sstre og en Broder Neruda, men det er isr den ldste Wilma, der har henrevet Publicum ved sit mesterlige Violinspil, der er af aller frste Rang: i hi Grad personligt. Tnk Dig, de have spillet 21 Gange paa Mindre Theatren og 9 Gange paa Operaen bestandig med fuldt Huus og stormende Fremkaldelser. En saadan Epoke har man aldrig kjendt. Jeg tvivler ikke paa at en lignende Lykke ville vente dem i Kbhvn det er noget ganske overordentligt. Dog troer jeg at de reise frst til Christiania. De have tjent mange, mange Penge, som man under dem, da de ere meget vakkre Folk. Om Balletten er her ikke meget at sige, men jeg vil ikke blive min gamle Musa utro thi naar jeg har faaet Hovedbrancherne i Orden, kommer Touren ogsaa til Dandsen, der har et ikke lidet Publicum, isr blandt de hiere Regioner, jeg mener 3.e 4.e og 5.e Etage.

Jeg maa nu slutte mit alt for lange Brev og beder Dig bringe min Hilsen til Valkyriens Klverblad samt til alle gode Venner ved og udenfor Theatret. Min Kone og Datter takke for Din venlige Erindring og sende Dig Tak og hjertelig Omfavnelse. Min hengivne og rbdige Hilsen til Famillien Collin - Fru Drewsen i Spidsen - og nu Farvel for Dennegang. - Gld mig snart igjen med nogle Linier

Din trofaste Ven og Schtzer

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter