The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. juni 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

Florenz den 3 Juni 1861

Kjre Ven!

Det er paa Tiden at jeg skriver Dig til; der er rigtignok en heel Deel Egoisme deri; den at jeg saa gjerne snart nske at have et Brev fra Dig igjen og vide hvorledes Du, din Kone og Datter have det, hvor i ere og hvilke Planer i have lagt for Sommeren som nu holder Indtog hjemme medens den har jaget mig fra Rom. To Maaneder har jeg nu snart vret hjemme fra, de ere gaaede med Vindens Flugt, hver dag har oprullet rige Billeder. I tre Dage naaede jeg [overstr: gjennem] til Basel og i ligesaa kort Tid var jeg inde i det sydlige Frankerige hvor allerede Roserne blomstrede; Solen brndte som hos os paa en Dag i Juli; det frste Maal for Reisen var Nizza og her kom jeg over Lyon, Avignon og Marseille. Kjender Du ikke Nizza maa Du sandelig tage her hen; Du finder en Natur som ved Nepal og paa Sicilien; men / isr er det den deilige Vei fra Nizza til Genua (Via della Cornice) der er af henrivende Deilighed, den er sprngt i Klipperne langs Haven; Roser og Citroner hnge i Fylde ud over de hvide Mure, man kommer igjennem mrke Olieskove og vilde Fjeldpartier, jeg saae her for frste Gang en heel Palmeskov, den hvorfra Palmegrene hentes til Rom ved Paaskefesten. I Nizza traf jeg Nordmanden Glckstad, der var lngere Tid i Kjbenhavn (han opholdt sig i Nizza for sin Sundhed,) Grev Moltke-Ntshuus [Moltke-Ntschau], Grev Knuth Lilliendal, Auditeur Lassen og flere Danske. Genua kjender Du, Paladsernes By; naar man bare kunde ret see disse Pragtbygninger, de ligge klemte ind mod hinanden, stillede ovenpaa hverandre, de er som om de vare byggede hver for en stor Plads, men her satte hen indtil videre. Over Livorno og Civitta Vecchia naaede jeg allerede den 28 April Rom hvor Konsul Bravo havde srget for Leilighed til mig og den unge Collin vi [overstr: boede] kom til at boe hos ham i Via condotti; han beklagede meget at Du havde vret i Italien og ikke besgt Rom; du var sidst gaaet lige / til Neapel, han bad mig hilse Dig! Det var nu femten Aar siden jeg var her i Rom, jeg syntes paa hvert Sted der som om jeg havde vret der Ugen forud, ja her var jo rigtignok kommet Gas, her var opreist et stort Monument for Madonna, det staaer paa den spanske Plads ligeud for propaganda fidi; her var blevet en heel Deel livligt ved de mange franske Soldater; god Musik og Spdseretouren oppe paa monte del trinita srdeles forskjnnet; Aloer, Cacter og Palmer plantede og de stode mellem Cypresser og blomstrende Trer i riig Fylde, ellers var Alt som fr, Munke og Prster, Tiggere og Fremmede mellem hinanden, Klokkeringning og Processioner; jeg saae kun een Gang Paven, det er [overstr: een] corpulent smuk Mand, han saae [overstr: mig] meget alvorlig ud da han fra sin Vogn gav Velsignelse til alle Sider. Den kjre, elskvrdige Kuckler besgte jeg et Par Gange og han mig igjen; Du veed at han er franciscaner Munk i Klosteret / Bonaventura der ligge paa Keiserborgens Ruiner og har den deiligste Udsigt over hele Rom. Han har i selve Klostret et Atelier hvor han er meget flittig; hans seneste Billede er en Kopi efter Perugino; det er paa Veien hjem til Grosserer Pugaard. Amerikanere og Engelndere viiste mig megen Venlighed, og ved en Festlighed hvor Danske, Norske og Svenske samledes havde den norske Digter Bjrnstjerne Bjrnsen skrevet en smuk Sang til mig; Bjrnsen og Ravnkilde omgikkes jeg meest med, de vare begge to hjertelige og fortrffelige; begge have i dette Foraar ret arbeidet sammen, Bjrnson skrevet en deilig Samling lyriske Digte, som Ravnkilde har sat i Musik, Digter og Komponist ville vistnok faae re og Glde af deres Vrk, det var et ganske deiligt Arbeide af dem begge to. Ravnkilde er en musikalsk dygtig Natur og som Menneske hist elskvrdig, han er meget afholdt af de amerikanske og engelske Familier som boe i Rom og hos hvem han kommer. Bjrnsen er / en gte Digter-Natur, frisk og levende, har dertil en inderlig og dyb Flelse, vi sluttede os strax til hinanden, og jeg er ret kommet til at synes om hans Personlighed. Nu er han i Arezza hvor han fuldender sin Tragedie [overstr: Oluf] Sigurd Slemme. Det var mig tungt, efter en Maaneds Ophold, at sige Farvel til Rom, rimeligviis for altid; men Heden blev qvlende, Sciroccoen blste hele Tiden jeg var der, midt paa Dagen var det ikke mueligt at gaae uden for en Dr, jeg reiste derfor i Onsdagsmorges derfra, Jernbaneveien til Civitta-Vecchia for at trffe det franske Dampskib, der for ieblikket kun gaaer eengang om Ugen til Livorno; korpus Dominifesten der var i Torsdags og hrer til een af de smukkeste romerske Kirkefester, maatte jeg da opgive, vilde jeg ikke vente endnu en uge og det holdt jeg ikke ud, da jeg flte mig syg af den brndende Sol og Scirroco. Skibet var imidlertid saa overfyldt med Reisende, det kom fra Neapel, hvor nu alle sgte bort fra, da Varmen trykkede dem der; Halvdelen af de Reisende kunde derfor ikke faae en Koie, alle vi som kom fra Rom, maatte uagtet vi havde Billet til frste Plads, tilbringe Natten paa Dkket./

men Veiret var deiligt; Madratser bleve lagt Side om Side, og saaledes laae man, Herrer og Damer, under den stjerneklare Himmel, mens Skibet skar gjennem Vandet. I Pisa fik jeg Corpus Dominis, naturligviis var den ganske ringe mod den Festlighed Romerne havde at see, men saa kom jeg her til Florents at overvre Italienernes Nationalfest, frste Aar den feiredes, det var igaar den anden Juni; den grn-hvid-rde Fane vaiede fra alle Huse, Soldaterne holdt stor Parade og om Aftenen heelt ud paa Natten var den hele Stad, som et Lys-Hav af blussende Lamper. Glas Skaaler der saa ud som store Sbebobler bar de brndende Lamper, alle Broer, Taarne og Huse var at see i Ild-Konturer, prgtigt tog sig ud det hie slanke Taarn paa Palazzo Veccio, det syntes af gldende Ild i den mrkeblaa Luft. Gaderne vare opfyldte af kjrende og Gaaende, en blgende Vrimmel, men Alt i den strste Orden og det var en Glde at vre med i Musik og Sang til langt ud paa Natten.

Turin den 9 Juni 1861

Dette mit Brev skulde have vret sluttet i Florents og afsendt derfra, men da jeg vilde fuldende det, var det med eet forsvundet, jeg sgte forgjves og var da ikke i Stemning strax til at skrive / et nyt! nu jeg er her i Turin finder jeg Brevet gjemt mellem [overstr: mellem] andre Breve til mig selv, jeg havde bundet sammen, og vil altsaa strax benytte det Fundne og fortlle hvad jeg senere har oplevet siden jeg forlod Florenz. Jeg gik over Lucca, der er en stille kjedelig By og naaede Livorno hvor jeg med et fransk Dampskib tog Plads til Genua ogsaa Skibet her var overfyldt, Halvdelen af de Reisende, Damer og Herrer (paa frste Plads) maatte igjen ligge paa Dkket, det var stormende Veir, Sen slog over Fartiet, jeg var meget sesyg, og kom i en lidende Tilstand til Genua, her i Caffe Concordia, kom en Herre hen til mig og spurgte paa Dansk om jeg ikke var Hr Andersen, Manden som spurgte var en Ftter til Redacteur Goldschmidt og sagde at han var Korrespondent for sin Ftter; det var en hist tjenstvillig, venlig Mand, af ham hrte jeg den srgelige store Nyhed at Cavour var dd, Kongen og hele Landet i stor Sorg, jeg bestemte mig da til igaar, i hvor trt og lidende jeg var strax at gaae til Turin for at see / Cavours Begravelse, jeg kom her igaar Eftermiddags men allerede Eftermiddagen forud Klokken 6 var han begravet. Alle Aviser var opfydlt af denne betydende Mands Dd; hans Billed seer man overalt Photograferet, tegnet, trykt. Turin overrasker mig ved sine smukke Gader, sit Liv og sin Pragt, men Alt synes meget dyrt, her i Hotellet, til Exempel, koster et enkelt Vrelse 10 Frank i Dgnet og det skal dog, efter Reisebogen vre eet af de billigere Hoteller. Imorgen gaaer jeg til Milano, siden til Lago Magiore og ind i Schweitz, gld mig med et Brev i "Lausanne poste restante". Hils kjrligt din Kone og din Datter Dette Brev er kun for Dig og de to, er der en enkelt Ding deri medelelser vrdigt, da maa du selv stte det i Stiil, med in Tact og Smag. Nu Gud glde og velsigne Dig og dine.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 950-57)