The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basns den 11 November 1860.

Kjre Ven!

Sidst var det nok fra Genf jeg skrev, i Dag er det fra Basns, hvor jeg kom i aftes; der ligger en lang Tid mellem dette Brev og det forrige, Meget seet og oplevet! alt dette glder jeg mig nu til at fortlle Dem og Deres Kone naar vi om en Ugestid sees, rimeligviis kommer jeg til Dem omtrent i Dag otte Dage og beder om et Hjem een a to Dage, dog jeg skal Dagen forud, fr jeg kommer, sende Brev, nu hrer jeg vel frst fra Dem hvorledes Alt staaer til. Det var mig tungt at opgive Vinter-Opholdet i Rom, men jeg troer ikke at jeg der, under disse Bevgelser, havde flt mig hyggelig; allerede i Genf havde jeg en Fornemmelse derom; / i Spanien var Cholera og Paris er ikke en By der i Lngden tiltaler mig, altsaa har jeg valgt at overvintre i Kjbenhavn og haaber der at min Musa besger mig; hun vil aldrig ret flge med paa Reise. I Basel aabnede en gjestfrie Familie mig deres Huus, i Stuttgart blev jeg en 8 a 10 Dage hos den velhavende, dygtige Boghandler Hoffmann og i Dresden hele tre Uger hos Serres, saa at jeg har, som De hrer, levet meget hyggelig i Familieliv, nydt Gjestfrihed, Deeltagelse og Opmrksomhed i hieste Grad; men Veiret var altid daarligt; i Mnchen sneede det allerede for 6 Uger siden, jeg blev strkt forkjlet, havde nogen Feber og det var meget piinligt at reise syg, den lange Vei, til Dresden hvor jeg i hele otte Dage maatte / holde mig inde. Over Berlin og Hamborg gik jeg i to Dage til Neumnster, her i Hotellet hvor jeg overnattede var Bal, jeg lukkede ikke mine ine og Natten derpaa kjrte jeg med Deligense fra Flensborg til Odense, prvede igjen den gamle Reisemaade, den saakaldte mere poetiske Maade at reise paa, end i vor Tid hvor Locomotivet bruser afsted. Men maa jeg blive ved Locomotivet, den gamle Deligense Fart, er den frygteligste Prosa, aldeles til at delgge et Menneske; vi sneglede frem den lange kolde Nat, sade ubeqvemt og stuvet i Vognen; i forgaars Middag naaede jeg Odense, som jeg for [36 rettet til:] 46 Aar siden forlod, og ikke i 18 Aar har besgt! hvor forandret! Det Huus [overstr: jeg] hvori jeg tilbragte min Barndom, var aldeles forandret, een Etage var lagt til, store Ruder i Vinduet og hvor mine Forldres lille Stue laae gik nu en lang Trappe-Gang. Byens gamle / Huse, med udskaaret Bjlkevrk, de eiendommelige store Trapper ud paa Gaden vare borte; nye, glatte, kjedelige velskabte Huse stode der. Byen var blevet saa net, men manglede aldeles det Romantiske, jeg endnu seer i Erindringen. Ganske ene gik jeg om i Gaderne, kjendte Ingen, sad allene om Aftenen i Vertshuset, medens jeg i alle store Byer i Udlandet seer mig omgivet af Venner og deeltagende Mennesker. Jeg gik til Kirkegaarden, selv de gamle Grave vare borte, nye, ubekjendte laae der. Jeg blev forunderlig veemodig og flte mig som om jeg gik i en fremmed Stad, jeg engang havde lst Noget om, men Virkeligheden smltede ikke sammen med det Lste. Nu er jeg da paa Basns og har et godt Indtryk af Hjemmet og det vil jeg igjen have i Sor, naar vi sees! Hils hjerteligt Deres Kone og mine soranske Venner.

Hjerteligst

H.C. Andersen

[i margen:]

NB. Breve til Basns gaae over "Skjelskjr".

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 592-95)