Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. oktober 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[ca. 1. Okt. 1840]

Tak for Deres sidste Brev, der gik en Duft af Rose og Malurt derfra, dog Livet giver Bitterhed; selv i Deres stille idylliske Hjem maa Malurten trives, den skyder let frem i den Jordbund hvor Taarerne faldt. – De faaer først nu Brev fra mig, og dog hænger min Tanke ved Dem og Deres, som altid; i de sidste Maaneder har jeg lidt en Deel Modgang. Enten er jeg en meget stor Digter, eller slet ingen, det er Resultatet af hvad jeg har prøvet. Heibergs staae kolde og fjendtlige mod mig, og dog har jeg kunnet elske denne Mand, dybt bøiet mig for Konen. Mod mit Stykke har der hver Dag taarnet sig nye Hindringer; det er som hvilede der en ond Stjerne over " Maurerpigen"; dette Arbeide, som jeg engang har elsket og sat saa høit, er mig nu ligegyldigt, piinligt; det var min Bestemmelse forleden Dag at reise bort med H. P. Holst, som reiser den 14 denne Maaned, og lade Stykke være Stykke, men Collin raadede mig derfra, da det mueligt da vilde drages ud til næste Aar med Opførelsen600 ; jeg maa altsaa blive i mit uhyggelige Hjem, i det kolde Danmark; nu reiser jeg rimeligviis først den 14 eller 16 November601 over Hamborg, Braunsweig, Langensala og Nyrnberg til München, hvor Holst venter mig, vi blive kun 8 Dage i München og jage over Tyrol til Rom, der er vi ved Nytaar; efter Carnevalet gaae vi til Neapel og i Paasken til Sicilien, har jeg da ikke flere Penge kommer jeg alt i Sommer, ja i Mai, til Danmark, det er skrækkeligt at tænke paa. Danmarks Sommer er dog en Vinter for mig ! men staae mine Finantser godt, da reiser jeg sidst i April til Grækenland, maaskee til Orienten; er der derimod der Krig, da gaaer jeg til Africa. Gid jeg maa døe ude ! det er mit inderligste Ønske, det er mig en Qval igjen at see Hjemmet, jeg føler mig her saa fremmet, saa ene. Den deilige Clara Falbe er i disse Dage blevet forlovet med min Ven Louis Rothe602 , Søsteren Ida er smukkere603 , var man riig tog man hende. Louise Collin skal have Bryllup, de første Dage i næste Maaned, jeg har lovet en lystig Vise og den vil blive det, thi jeg skal jo see Italien604 .

Kjøbenhavn den 16 October.

Alt paa den foregaaende Side blev skrevet for 14 Dage siden, Holst er imidlertid reist og mit Stykke er rykket endnu længere tilbage paa Repertoiret ! – jeg har prøvet alle de Qvaler og Krænkelser nogen Digter kan prøve fra et Theaters Personale, tilsidst gjør Hartmann mig ondt, Musikken skulde være færdig til igaar og da den maa afhentes, har han kun et eneste Nummer færdigt, og lover ikke før om 14 Dage Resten. Nu løb Bægeret over! jeg tog strax min lille Sum ud af Sparekassen, bad Collin arangere mine Pengesager, sagde mit Logie op og imorgen 14 Dage som er Løverdagen den 31 October seiler jeg med Dampskibet Chr. VIII til Kiel ! mange Penge har jeg ikke, men dog nok til at naae Rom og der er jeg før Juul ! lad dem saa skalte og valte med min Tragedie, der mangler nu kun at Publicum skulde pibe af den, for at Alt kunde være skeet mod den. Lad gaae ! Alt er en Skjæbne, jeg maa udholde det, og vil ! i Italien aander jeg Luft ! stakkels Søster Jette der sidder i det lille Odense ! Dog der er hyggeligt, jeg flyver om fremmed mellem Fremmede! – Improvisatorens Digter gaaer til sit Hjem! – O, det var dog et sælsomt Skjæbne?Spil om han skulde blunde der under Græstørven ! – Men min Grav vil ikke blive glemt, det føler jeg og har endnu den Kraft, at jeg drømmer om at see Grækenland og synge en nye Iliade ! Guds Villie skee! Tyrkerne, som jeg vil besøge, ere min Troesforvante, de veed at der er en Skjæbne ! – Fortæl Ove Thomsen at jeg reiser uden at bivaane Opførelsen af mit Stykke; hils alle Venner og Bekjendte, Gud veed om vi mere mødes ! – Deres Tante kalder mig vist et lykkeligt Menneske, siig hende, at ingen er lykkelig, siig hende at min næste Bog muelig bliver: "Den Lykkeligste", og hver som læser den vil see at denne er den ulykkeligste ! Kan jeg faae Brev fra Dem, men et langt Brev, for jeg reiser, da vil De glæde mig meget ! Døm ikke mit broderlige Sind efter min lange Taushed ! – i alle Tilfælde faaer De et Epistel fra München eller Rom. – Hils Deres Moder ! hun har lidt meget, prøvet Alt hvad et stille Hjem, en rolig Havn kan føle af Storm og Ondt ! Hils de gode Søstre, beed dem tænke mildt paa mig; jeg flvver bort ! maaskee ind i det Land hvor vi alle mødes !

Broderen !

Tekst fra: H.C. Andersens Hus