The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. oktober 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[ca. 1. Okt. 1840]

Tak for Deres sidste Brev, der gik en Duft af Rose og Malurt derfra, dog Livet giver Bitterhed; selv i Deres stille idylliske Hjem maa Malurten trives, den skyder let frem i den Jordbund hvor Taarerne faldt. De faaer frst nu Brev fra mig, og dog hnger min Tanke ved Dem og Deres, som altid; i de sidste Maaneder har jeg lidt en Deel Modgang. Enten er jeg en meget stor Digter, eller slet ingen, det er Resultatet af hvad jeg har prvet. Heibergs staae kolde og fjendtlige mod mig, og dog har jeg kunnet elske denne Mand, dybt biet mig for Konen. Mod mit Stykke har der hver Dag taarnet sig nye Hindringer; det er som hvilede der en ond Stjerne over " Maurerpigen"; dette Arbeide, som jeg engang har elsket og sat saa hit, er mig nu ligegyldigt, piinligt; det var min Bestemmelse forleden Dag at reise bort med H. P. Holst, som reiser den 14 denne Maaned, og lade Stykke vre Stykke, men Collin raadede mig derfra, da det mueligt da vilde drages ud til nste Aar med Opfrelsen600 ; jeg maa altsaa blive i mit uhyggelige Hjem, i det kolde Danmark; nu reiser jeg rimeligviis frst den 14 eller 16 November601 over Hamborg, Braunsweig, Langensala og Nyrnberg til Mnchen, hvor Holst venter mig, vi blive kun 8 Dage i Mnchen og jage over Tyrol til Rom, der er vi ved Nytaar; efter Carnevalet gaae vi til Neapel og i Paasken til Sicilien, har jeg da ikke flere Penge kommer jeg alt i Sommer, ja i Mai, til Danmark, det er skrkkeligt at tnke paa. Danmarks Sommer er dog en Vinter for mig ! men staae mine Finantser godt, da reiser jeg sidst i April til Grkenland, maaskee til Orienten; er der derimod der Krig, da gaaer jeg til Africa. Gid jeg maa de ude ! det er mit inderligste nske, det er mig en Qval igjen at see Hjemmet, jeg fler mig her saa fremmet, saa ene. Den deilige Clara Falbe er i disse Dage blevet forlovet med min Ven Louis Rothe602 , Ssteren Ida er smukkere603 , var man riig tog man hende. Louise Collin skal have Bryllup, de frste Dage i nste Maaned, jeg har lovet en lystig Vise og den vil blive det, thi jeg skal jo see Italien604 .

Kjbenhavn den 16 October.

Alt paa den foregaaende Side blev skrevet for 14 Dage siden, Holst er imidlertid reist og mit Stykke er rykket endnu lngere tilbage paa Repertoiret ! jeg har prvet alle de Qvaler og Krnkelser nogen Digter kan prve fra et Theaters Personale, tilsidst gjr Hartmann mig ondt, Musikken skulde vre frdig til igaar og da den maa afhentes, har han kun et eneste Nummer frdigt, og lover ikke fr om 14 Dage Resten. Nu lb Bgeret over! jeg tog strax min lille Sum ud af Sparekassen, bad Collin arangere mine Pengesager, sagde mit Logie op og imorgen 14 Dage som er Lverdagen den 31 October seiler jeg med Dampskibet Chr. VIII til Kiel ! mange Penge har jeg ikke, men dog nok til at naae Rom og der er jeg fr Juul ! lad dem saa skalte og valte med min Tragedie, der mangler nu kun at Publicum skulde pibe af den, for at Alt kunde vre skeet mod den. Lad gaae ! Alt er en Skjbne, jeg maa udholde det, og vil ! i Italien aander jeg Luft ! stakkels Sster Jette der sidder i det lille Odense ! Dog der er hyggeligt, jeg flyver om fremmed mellem Fremmede! Improvisatorens Digter gaaer til sit Hjem! O, det var dog et slsomt Skjbne?Spil om han skulde blunde der under Grstrven ! Men min Grav vil ikke blive glemt, det fler jeg og har endnu den Kraft, at jeg drmmer om at see Grkenland og synge en nye Iliade ! Guds Villie skee! Tyrkerne, som jeg vil besge, ere min Troesforvante, de veed at der er en Skjbne ! Fortl Ove Thomsen at jeg reiser uden at bivaane Opfrelsen af mit Stykke; hils alle Venner og Bekjendte, Gud veed om vi mere mdes ! Deres Tante kalder mig vist et lykkeligt Menneske, siig hende, at ingen er lykkelig, siig hende at min nste Bog muelig bliver: "Den Lykkeligste", og hver som lser den vil see at denne er den ulykkeligste ! Kan jeg faae Brev fra Dem, men et langt Brev, for jeg reiser, da vil De glde mig meget ! Dm ikke mit broderlige Sind efter min lange Taushed ! i alle Tilflde faaer De et Epistel fra Mnchen eller Rom. Hils Deres Moder ! hun har lidt meget, prvet Alt hvad et stille Hjem, en rolig Havn kan fle af Storm og Ondt ! Hils de gode Sstre, beed dem tnke mildt paa mig; jeg flvver bort ! maaskee ind i det Land hvor vi alle mdes !

Broderen !

Tekst fra: H.C. Andersens Hus