The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Vernex nr ved Chillon ved Genfersen den 23 August 1860.

Kjre Ven!

Tak for Deres kjre Brev, det jeg fik i Locle, for 27 Aar siden var jeg der sidst, da kom man med Diligense fra Neuchatel i fire Timer derop, nu gik det med Damp i 1 1/4 Time 3000 Fod opover Havfladen, saaledes troede jeg ikke man kunde stige paa Jernbane; snart saae man de andre Baner under sig og tilsidst de lavtsvvende Skyer. Tunnel fulgte paa Tunnel, den lngste er 3/4 Miil dansk, man blev der, og det i Farten, 7 Minutter inde i det blmrke Fjeld, det var hist uhyggeligt, isr da Tunnelen er lav og saa smal at man kun paa Siden kan skyde sig forbi Toget naar dette holder stille derinde. Det var kun fjorten Dage siden Banen var aabnet og jeg kunde ikke lade vre at tnke paa om nu Hvlvingen styrtede sammen og vi blev herinde. Hos en Sn af vor afdde bermte Urban Jrgensen, der har en stor udstrakt Virksomhed, og hvis Uhre fra Locle med Navnet "Kjbenhavn" paa gaae til Amerika, blev jeg i 14 Dage. Alle tidligere Bekjendte vare bortdde, jeg maatte besge deres Grave. Fr brugte man fra Locle en Times Vandring ind over den franske Grndse, nu var Klippen sprngt og i faae Minutter var man der i den meest romantiske Egn ned mod Doub-Faldet. Her var ellers skrkkeligt koldt, hver Morgen havde vi kun 4 til 6 Graders Varme. Herfra sgte jeg ned for at sole mig ved Genfersen og boede et Par Dage i Ouchy, Havnen til Lausanne, i Hotellet der hvor jeg tog ind, har / Byron skrevet sit Digt Fangen i Chillon; Vrelset bliver nu viist frem for alle Reisende. Over Vevay tog jeg til Montreux og her i en lille Flkke: Vernex hvor Rousseau har levet og digtet Heloise er jeg nu en Ugestid; Sen er saa dyb og granblaa, store Grdepile hnge deres Grene ned i Vandet; Maismarker og Viinhaver strkke sig op ad Bjergsiden til store Grupper af Valdnd Trer, og nu lfte sig de flielsgrnne Bjerge, med Hoteller, og Landsbyer. Alt har italiensk Udseende. Figentrer, store som vore bletrer, voxe udenfor Bondens Dr. Morbrtret og Granatblomsterne pynte foran de hvide Mure; Laurbr og Cypresser trives godt i det Frie; men jeg fler mig meget ene og ingen Digtning beskjftiger min Tanke, dog den kommer, vil jeg haabe. Paa Mandag agter jeg at vre i Genf, der tager jeg i Pension en fjorten Dage, og hrer saaledes hvorledes det tegner til Fred og Ro i Italien, for ieblikket er det ikke saa indbydende at komme der, dog De lser mere om Tilstanden der end jeg, thi i alle de Smaabyer hvor jeg nu har levet flere Maaneder seer jeg kun Provinds Aviser, der nsten sletintet meddele; gid at jeg, / om kun en Aftentime havde Dem og Deres Kone her paa min lille Altan, med Udsigt over den rullende S; [overstr: thi] den er nsten altid i Bevgelse; Savoiens Bjerge ligge lige overfor mig saa sortblaa med skinnende Sneetoppe. Savoyard Drenge dandse nede paa Veien hvor Deligensen endnu farer afsted saa Klokkerne klinge paa de svre Heste, men snart er den Klokkeklang forbi, Jernbanen er nsten frdig og saa damper man op over Simplon; man betaler ivrigt meget lidt i disse velindrettede Pensioner her ved den stlige Deel af Genfersen, for Alt i Dgnet er Taxten 5 Frank altsaa omtrent to Rigsdaler, (dog uden Viin), saa billigt har man det ikke hjemme. Her vrimler af Engelndere, flere Familier boe her hele Vinteren for at spare. Vr nu saa kjrlig at glde mig med Brev i Genf poste restante, jeg faaer ikke ofte Breve hjemme fra, saa jeg ret maa lgge mine Vennerne det paa Hjerte at skrive mig til. - Deres Kone vil jeg haabe er nu fri for Tandpine, hoster ikke, fler sig vel, og De arbeider paa en eller anden Digtning. Min lille Skildring om Oberammergau, altid udfrligere end De fik den i Brevet til Dem, har De vel nu lst. Det undrer mig at Alle jeg skriftligt har fortalt derom sige: de ikke kunde have lyst til at see det, de ikke kunde gaae med paa denne fromme Naivetet. / Jeg var aldeles bevget derved og syntes det var Virkelighed jeg oplevede. Nu er vel Zeuthen, Boyesens og alle Bortfline igjen i deres Skovrede? Vil De hilse venligst; i Tankerne flyver jeg med til Sor og sidder ved Deres Laurbrtr, lg Mrke til, om det ikke rrer sig, det har det jo fr gjort. Lev hjertelig vel!

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

[Udskrift:]

Hivelbaarne

Hr Konferentsraad B. S. Ingemann

Ridder af flere hie Ordener

i Sor.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 588-91)