The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

Montreux, ved den stlige Deel af Genfersen den 22 August 1860

Kjre Ven!

Allerede tidligere vilde jeg have skrevet Dig til, men i et Brev fra Etatsraad Thiele erfarede jeg at Du med din Kone og Datter var reist til Wien; nu antager jeg at Du igjen er hjemme, og uagtet jeg Intet har at meddele der kan benyttes i den berlingske Tidende, skriver jeg dog, det er et Brev kun til Dig, og om Du vil til Kone og Datter; at I have reist behageligt kan jeg tnke, og I have moret Eder: Reisen maa isr have vret en Oplivelse for din Kone, det er jo frste Gang hun har vret lidt syd paa og seet strre Steder. Veiret har imidlertid ikke vret det bedste, det har jeg isr prvet her i Schweitz, hvor det nsten dagligt regnede og var koldt som hjemme i September. Nu skulde jeg fortlle Dig lidt om min Flugt, Du veed hvor gldeligt jeg havde det i Rendsborg, ogsaa i Mnchen nd jeg smukke Dage / jeg levede meest med Kaulbach og hans Familie. Theatret besgte jeg hver Aften, men det er siden Dingelsted forlod det som Intendant gaaet betydeligt tilbage, vort staaer uendeligt hit over det; imildertid hrte jeg to interessante Operaer Wagners Tannhuser og Glucks Iphigenia i Tauris, hvor er dog isr den sidste fuld af Skjnhed, Kraft og Melodi. Fra Mnchen tog jeg til Oberammergau og saae Passions Skuespillet; du har vist i vor illustrerede Tidende lst hvad jeg har fortalt herom; det var af hieste Interesse og bliver mig for alle Tider uforglemmeligt. I Schweitz blev jeg frst i den lille By Brunnen, ved Vierwaldstadtersen, hvor jeg tilbragte 14 Dage i Pension hos en meget elskvrdig dannet Familie Aufdermauer. Ligeover for Brunnen veed Du ligger Rthi, hvor Schweitzerne med Tell samledes, her skal nu reises et Monument for Schiller, der saa smukt har besjunget deres Helt; i Luzern hvor jeg oftere har vret blev jeg kun kort; jeg besgte imidlertid den dende Lve efter Thorvaldsens Model, men det rgrer mig / altid at see, hvorledes de feilagtig har bogstaveret hans Navn, paa Foden af Klippen staaer med store Bogstaver indhugget Thorwadsen og ikke Thorvaldsen.

I 27 Aar havde jeg ikke vret i Locle, den lille Uhrmagerby oppe paa Jurabjergne det var 1833 paa min frste Reise til Italien jeg kom her, da gik Veien fra Neuchatel derop saa langsommelig, man brugte med Deligensen fire gode Timer, nu flyver man med Damp derop i en Time og et Qvarteer, det er den mees stigende Jernbane jeg har vret paa; de andre Baner lbe dybt nede under den, Tunnel flger paa Tunnel, men er nsten en dansk Miil, meget lav og smal, man stiger dernede i den saa at der for hvert Tog som kommer maa stres Sand at ikke Vognene skulle glide tilbage; vi vare herinde hele 7 Minutter og det uagtet vi gik med Fart, her var tilsidst hist uhyggeligt og Luften ubehagelig. Locle ligger 3000 Fod over Havfladen, vi havde daglig kun fire til fem Graders Varme; Byen er afbrndt og igjen bygget op siden jeg sidst var her, fr brugte man en Timestid til at naae ind over den franske Grndse nu ere Klipperne sprngte, en bred Kjrevei frer i fem Minutter derind, her er hist / romantisk, den lille By Brouet, ikke langt fra Doubfaldet, ligger deiligt. Alle mine gamle Venner, fra sidst jeg var her, laae nu i Graven, de to gamle Tanter Rosalie og Lydia, Hr Houriet og Kone, som forrige Gang gjstfrit modtoge mig, Alle dde, paa Kirkegaarden maatte jeg sge dem. Ellers havde jeg det hjemlig og godt hos vor Landsmand Jules Jrgensen, der ved sin Virksomhed er bermt, som Faderen var det. Han var saa lykkelig ved igjen ret at tale Dansk med en Ven en Landsmand, hre fortlle om Hjemmet alle gode danske Egenskaber lyste frem hos ham; han er ivrigt gift har voxne meget begavede Brn. Hans Virksomhed og de mange Forbedringer han har gjort i sin Kunst paaskjnnes og i Mngde gaae hans Uhre til Paris og Amerika. Derovre vil Landsmndene finde paa disse ved hans Navn, ikke Locle, men Kjbenhavn, saaledes begyndte han og saaledes vedbliver han. Her saae jeg ellers det nye i Paris udkomne "Dictionaires des Contemporains" de Vapereau, hvori ganske mrkvrdig udfrlig findes om nsten alle Dygtigheder i Danmark. Din Forfatter Virksomhed er smukt og udfrlig synes mig gjengivet, Paludan-Muller / Heiberg, ja selv fra vort Theater nvntes og omtales nogle Personer saaledes Fru Heiberg, Professor Nielsen og Kone. Jeg gjr Dig opmrksom paa dette Lexicon, der har taget saa srdeles Hensyn til vort Land. Thiele, Collin, Hartmann, ja saaledes hver jeg sgte, fandt jeg; Du skulde dog faae fat paa det og omtale samme. Fra Engeland hrer jeg at mine "Eventyr og Historier" gjre srdeles Lykke, de skulde i the Athenum vre meget vel omtalte; dersom et eller andet af vore Blade har meddelt noget deraf, da klip det ud og lad mig faae det i et Brev, et saadant glder jeg mig til i Lbet af tre Uger fra Dato og Brevet sendes til "Genf poste restante". Den 13 August reiste jeg fra Locle gjennem den smukke Travers Dal, som Rousseau har beskrevet; tre Dage blev jeg i Ouchy, Havnen for Lausanne; her boede jeg i Hotellet "Ankeret" og netop hvor Byron har boet og Digtet sin Sang "Chillon". Her ved Genfersen fik jeg den frste Sommervarme, jeg har ret solet mig kan Du tro, uagtet Aftenen begynder at blive kold. Nu er jeg heelt nede ved den stlige Ende af Genfersen ved Montreaux i en lille Bondeby Vernex, bermt nok ved Rousseaus Heloise, som jeg ikke kjender, jeg har herfra kun en halv Times Vandring til Chillon, den hele Egn er nsten italiensk. /

nede fra den graablaa Genferse lfter sig Maismarker og Viinhaver, hiere oppe voxer hele Skove af Valdndder og ved Bndernes Huse Figentrer og Laurbr; de rde Granatblomster skinne fra det mrke Lv, Grsset er grnt og seer ud som et Fliels Tppe. Sneen ligger paa de savoiske Bjerge og idelig lyder, som Kanonade Springning af Klipperne hvor Jernbanen skal gaae for at fortsttes over Simplon. Jeg bliver her kun til paa Lverdag, da reiser jeg til Genf hvor jeg tager Pension [overstr: hos] nogen Tid, for at faae lidt mere velse i Fransk end jeg for ieblikket har. I Locle var det en god Skole for mig daglig at maatte tale Fransk men her hvor jeg boer har jeg kun Engelndere om mig og maa tale Engelsk, hvilket ikke er min Hensigt med Opholdet her ved Genfersen.

Hils hjerteligt Hedt, han har vist vret en behagelig Reisekammerat. Siig mig lidt om hvad I saae og hvor langt Reisen gik. Nu Lev vel! Gud glde og velsigne Dig og dine kjre, hils din Kone og Datter. br over med dette noget afjagede Brev.

Din hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 944-49)