Brunnen den 24 Juli 1860.
Kjære Fru Kock!
Fra München skrev jeg Dem til den 21 Juni, altsaa nu for over en Maaned siden, men jeg har ikke hørt fra Dem igjen? De er dog vel? De og alle Deres vil jeg haabe leve godt! jeg blev fjorten dage i München og levede der meget med Kaulbach, der har stor Interesse for mine Eventyr og lovede at give nogle i Billeder. Een af de sidste Dage under mit Ophold her tog den bekjendte Hofraad Hampfstängl min Photographi for at udgive den i en Samling af bekjendte Mænd; det er et særdeles smukt Portræt, jeg blev aldeles overrasket ved at see det, aldrig troede jeg at der kunde komme Sligt ud af mit Ansigt. Alle tidligere Billeder af mig ere mod dette complet Caricatur. Fra München gjorte jeg Udflugt til Oberammergau og bivaanede een af Forestillinger[ne] derude i Bjergene. Aldrig glemmer / jeg dette mærkelige Skuespil, det mindede om de indiske Forestillinger i det Frie, hvor "Sacontala" opføres, det gav dertil en levende Forestiling om de gamle Grækeres Tragedier; jeg havde frygtet at det maatte blive forargeligt at see Christus bragt paa Scenen, men saaledes som her var det ingenlunde Tilfældet. Der var en Tro, en Uskyldighed, der ganske underligt greb og fyldte hver. Forestillingen varede fra Klokken halv otte om Morgenen til Klokken fem om Aftenen ogj eg holdt ud og det med den største Interesse. De vil om en Ugestid kunne læse det udførligere fra min Haand i Lose & Delbancos illustrerede Tidende, jeg har sendt ham en Beretning. - Det var Bønder, kun Bønder der udførte med Sang og Recitativ denne store Verdens Tragedie; der var en Smag udbredte over det Hele, Kostumerne saa tro og fortræffelige - kun var Korsfestelsen alfor naturtro, alfor piinlig, jeg leed med det arme Menneske, der hang naglet til Korset næsten i tre / Qvarteer. Jeg var godt indqvarteert hos Landsbyens Præst, havde det bedste Værelse i hele Byen; jeg forærede Manden et lille Hefte af mine Eventyr, han smilede ved Navnet Eventyr, men da han næste Morgen talte med mig, havde han læst Bogen og sagde det var ikke som andre Eventyr, "en Moder" vilde han benytte i een af sine Prædikener ogsaa "Vanddraaben", med nogle Forandringer kunde være anvendelig. Manden forærede mig derpaa Oberammergaus Historie, som han havde skrevet. Jeg har nu snart været henved to Uger her i den lille Schweitzerby Brunnen hvor jeg har indlogeret mig i Pension; vi ere en Deel, Engelændere, Amerikanere og Tydske, mine Eventyr blive, i de forskjellige Sprog læst op om Aftenen, og min lille Stue er ganske opfyldt af smukke Blomster; især Alperoser, Damerne sende mig.Jeg bliver her til paa Løverdag, / den 28 Juli, reise r da til Locle i jurabjergene hvor jeg ikke har været i 27 Aar. De erindrer maaskee af mit Livs Eventyr at jeg paa min første Reise til Italien tilbragte her en Maanedstid og hjemsendte "Agnete". - Glæd mig nu der med et Brev, jeg bliver der vistnok til den 14 August og kommer det senere vil man paa Posten vide hvor jeg er at søge. De skriver udenpaa "Locle, Canton Neufchatel; poste restante". Lad mig vide lidt om Dem og Deres Børn! Lad mig høre om hvorledes De tilbringer denne Sommer, bring Sønner og Svigerdøttre min Hilsen, ligesaa Conferentsraad Hauch. Jeg lider stadigt af Gigt i min lille Finger, den begyndte allerede i Vinter og vil ikke fort. Veiret er ogsaa meget vexlende, een Dag kan jeg gaae sommer klædt, en anden kryber jeg i min tykke Vinterfrakke, Sneen falder frisk i Bjergene. Lev nu hjertelig vel og glem ikke Deres trofast hengivne
H.C. Andersen
