The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. juli 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Brunnen 16 Juli 1860.

Kjre Ven!

Tak for det hjertelig Brev jeg fik i Mnchen! Deilige Dage har jeg levet der og var nsten daglig sammen med den geniale Maler Kaulbach der har et velsignet Hjem, Kone og Brn. Til mit Eventyr "Engelen" har han givet et srdeles smukt Billed, der i disse Dage er kommet ud i Kunsthandelen. Hofraad Hampfstangel der udgiver de prgtige Photographi-Billeder af "Zeitgenossen" har beret mig med at jeg faaer Plads i samme Vrk og aldrig har jeg anet at Sollyset og en kunstnerisk ordnende Haand kunde faae Sligt ud af mit Ansigt! jeg blev aldeles overrasket ved det Billed, saaledes vil jeg nok see ud, det er forunderligt smukt jeg brd ud i Forbauselse over dette Sollys-Smigreri! - Ja De skal selv see! Glucks Opera "Iphigenia i Tauris" og Wagners "Tannheuser", hrer til den musikalske Nydelse Mnchen frembd, Skuespillet derimod er meget gaaet tilbage, vor danske Skueplads staaer anderledes hit; men hvad jeg aldrig vil glemme, Glandspunktet ude, efter den smukke Afsked i Rendsborg, er mit Besg i Oberammergau ved Passions Skuespillet; det er hist mrkeligt og minder om de indiske Forestillinger, hvor "Sacontala" jo varer en heel Dag! ogsaa her sad vi fra 7 om Morgenen til 5 om Eftermiddagen, og jeg holdt ud, thi det interesserede mig. Det Hele havde ogsaa noget Beslgtet med de grske Tragedier, saaledes her Choret og Chorfrerne; det er utroligt at Bnder kunne udfre Sligt saaledes og dog er det Tilfldet. Sang og Recitativ blev srdeles vel givet, Dragterne vare korecte og prgtige, Sceneri og Grupper kunstnerisk ordnet. Det var hele Lidelseshistorien, fra Indtoget i Jerusalem til Opstandelsen. / Jeg havde frygtet at det maatte forarge at see et Menneske fremstille Christus, men saaledes som her var det gribende; kun pletfri Personer i Menigheden vlges til de hellige Roller; Christus blev givet af en ung Billedskjrer, en Bonde, med et srdeles delt Ydre, Skjg og Haar var groet som man seer det paa Christusbilleder, han var i Lilla Tunica og violetrd Kappe, ved Opstandelsen derimod i grn Tunica. Fr hver Forestilling tager han Sacramentet og efter Skuespillet er han saa overvldet at han maa ud i Skoven i Eensomhed. Hans Fremstilling var en Indskydelse, en from Handling; han var saa gjennemtrngt af Tro at det virkede igjen paa alle Tilskuere. Jesus, Judas og Pilatus vare ypperlige, ingen Skuespiller vil saaledes kunde fremstille Christus. Scenen var i tre Afdelinger, en lukket Scene, hvor der ideligt gaves Illustrationer til Lidelseshistorien, alle tagne fra det gamle Testament; "Tobias og Engelen", "Job" og "Ester" vare udmrkede; vist 500 til 600 Personer, toge Deel i disse Grupper. Chorfrere og Choret kom og gik kun i Forgrunden. Scenen selv begrndsedes af to Bygninger, det ene Huus for Cajaphas, det andet for Pilatus; begge Huse havde Altaner, hvor ogsaa Scener fremstilledes; fra hvert Huus saae man op i en Gade, og her bevgede Folket sig ved Indtoget og da Korsvandringen begyndte. Grueligt var det at see hvorledes det arme Menneske hang tre Qvarteer paa Korset og uskjnt var det at da de jog ham Spydet i Siden og der fld Blodet ned af hans Laar og Been. Vi havde Regnveir de frste to Timer, siden blev det bedre Veir og ved Gravlgningen brd Guds klare Sol tilfldigt frem, og belyste Skuepladsen og de store Bjerge rundt om os. Efter Forestillingen droge Folk bort, der blev stille i Byen, som efter en Alvors Fest. Den eneste Munterhed, som yttrede sig hos Tilskuerne, var at Bnderne loe og nsten haanede Vagten, der kom at sge efter Christus i Graven, da han var opstanden. Da Vagten overraskedes, loe / Folk og raabte ganske hit "ho! ho!" Alle, de meest forskjellige Tilskuere vare ivrigt betagne og fyldestgjorte; jeg glemmer det aldrig. De skal i illustrerede Tidende snart lse, fra mig, en fuldstndig Beskrivelse. Nu er jeg i den lille By Brunnen ved Vierwaldstadter Sen, for at vre her i pension 14 Dage; Sneen ligger paa Bjergene, Skovene og Grsgangene ere saa grnne, Sen saa dyb sgrn, Dampskibe komme og gaae; igaar da jeg stod ved Strandbreden hilsede mig en Familie ombord, det var Excellensen Tillisch med Kone og Datter der syntes glade overraskede ved at see mig her, de kom fra Luzern og vilde ned til Fluelen, men de vendte lidt tidligere tilbage og gik i Land for at vre sammen med mig, de saae min lille Stue, med den storartede Udsigt og blev henved 1 Time her fr de vendte tilbage. Jeg reiser den 26de Juli til Locle i Kanton Neuchatel vil De der (fr den 12 August) glde mig med et Brev poste restante. Jeg bliver ganske vist i Locle til den 12te, men veed saa ikke endnu hvor jeg lgger Veien, Alle raade mig fra at reise til Rom, mange Fremmede strmmede fra Italien her ned i Schweitz og sige der er ikke hyggeligt at reise i det deilige italienske Land. Dersom De i danske Aviser seer nogen Slags Anmldelse fra Engeland om mine sidste Eventyr som der er udkomne, vr da saa venlig at skrive det lille Stykke af, dersom det ikke kan klippes ud af Bladet, [overstr: thi] jeg hrer slet Intet om den engelske Udgave her hvor jeg er, men udkommen er den og omtalt. Hils kjrligt og hjerteligt Deres Kone, ogsaa Pigen i Huset! Seer De Boyesens, Harder og Zeuthens, fordeel da en Haandfuld Hilsener. Breve faaer jeg nsten ingen hjemme fra og efter disse lnges jeg dog srdeles; i gamle Dage var Jette Wulff den kjrligt skrivende fremfor Alle, men hun er nu i det Land, hvorfra ingen Hilsener komme vi forstaae at tyde.

Vedlagte lille bitte Brev srger De nok for, det vil fornie Jonna at det kommer ved Dem

Lev hjertelig vel!

Deres trofast

hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 584-87)