The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Regensburg den 18 Juni 1860

Kjre Fru Kock!

Igaar kom jeg over Nrnberg her til og har i Formiddags besgt "Walhalla", imorgen om Gud vil, er jeg i Mnchen for at blive der et Par Uger og haaber da at faae Breve hjemmefra, mellem disse tr jeg ikke savne eet fra Dem; send det til mig "Munchen poste restante". Fra Kjbenhavn veed De jeg tog til Sor og blev der i to Dage da det den ene af Dagene var Ingemanns Fdselsdag; Thiele havde jeg med til Roeskilde, og Martensen til Ringsted. Jeg blev halvanden Dag i Flensborg, saa trt flte jeg mig, men tnk Dem! jeg blev i Rendsborg hele otte Dage og var Gudskeelov, dog ganske rask! De veed at jeg boede der hos Thieles Svigersn Kapitain Lnborg; han og hans Kone gjorte Alt for at gjre mig det hyggeligt; jeg havde det / velsignet; paa Volden, den frste Dag jeg var der oppe, greb jeg ned i Klverne og tog en Firklver, den betyder jo Lykke og Dagene her i Rendsborg bleve ogsaa lykkelige Dage; jeg var een Formiddag indbudt i en Have hvor flere Danske, Damer og Herrer vare hist elskvrdige mod mig, Musikchoret spillede danske Sange, Taler bleve holdte, alt var festligt og smukt; da jeg saa om Aftenen blev anmodet om jeg vilde, ligesom i Kjbenhavn for Arbeiderforeningen, lse her for vore "Jenser" var det i sin Orden at jeg sagde ja og lagde en Dag til Opholdet her, men hvor var jeg angest! De kjender min Frygt for Masserne, og her var det nok omtrent 1500 jeg kom til at lse for; men det var hist velsignet og gribende. "Tonhalle" er noget strre end Casinos lille Sal, denne var smykket med Danebrog, Kongens Buste stod over Tribunen. Officerer og deres Fruer, Underofficerer og deres Koner, / mange Menige; (disse fyldte Galleriet), vare samlede ogsaa et par Holstenere, der forstode dansk. Jeg blev modtaget med tre Gange Hurra, Orchestret spillede "Danevang" og Damerne tilkastede mig Bouquetter i Mngde, jeg var ganske betaget. Nu lste jeg fem Eventyr og da jeg forlod Salen udbragtes atter Hurra. Om Natten derpaa vaagnede jeg ved tydsk Sang, udenfor mine Vinduer, jeg tnkte at nu begyndte Demonstrationen, men det var ikke Tilfldet, i al Venlighed ld op til mig Sangen "Gute-Nacht!" jeg vil troe det var fra Holstenere. Nste Morgen, som jeg vilde afsted fik jeg af Regiments Musiken Hilsen og Afsked udenfor min Dr, de spillede nogle Stykker, og da jeg kom ud paa Banegaarden var her pyntet med Danebrogs Flag; en menig Soldat traadte frem og takkede mig i de Meniges Navn; en stor Deel Soldater var her, de sang danske Sange foran Vognen hvor jeg sad og gav mig atter Hurra, da jeg foer afsted. Jeg brast i Graad, flte mig uendelig bevget. Aldrig glemmer jeg den danske Hilsen i Rendsborg. Jeg blev to Dage i det gamle Hildesheim, hvor der ere gamle Huse at see paa. Brdrene Mller, Qvartetspillerne / boe i Meiningen, der var jeg i to Dage, jeg havde lovet at besge dem, gik saa til Bamberg og Nrnberg, hvorjeg saae i Germanische Musum, et nyt herligt Vgge-Maleri af Kaulbach: Keiser Otto III der gaaer ned i Karl den store[s] Grav, hvor denne som Liig, sidde paa Keiserstolen; jeg skrev mit Navn i "Fremden Buch" og strax om Aftenen da Directren, [overstr: en Baron] saae det, blev jeg indbudt der til Thee, da jeg saa traf sammen med Kaulbach, der ogsaa var her; han tog saa hjertelig mod mig og fortalte at hans Billede af mit Eventyr "Engelen", meget snart kom i Kunsthandlen og jeg skulde da faae det. Kaulbach bad mig lse et Eventyr paa Tydsk, jeg lste "Noget" og "Hjertesorg!" og han var aldeles henrykt. "Hvad er De dog for en Digter Andersen, altid ny og altid strre!" han var ved at omfavne mig og sagde at Ingen, heller ikke paa Tydsk, kunde lse disse Eventyr som jeg! Lidt Overdrivelse var der vel i hans Begeistring, men jeg vil dog saa gjerne troe en Deel deraf. Hils nu hjerteligst Deres Brn hjemme, ligesom ogsaa Hauchs, hils Brnene i Jylland og naar De selv er i Stemning skriver De mig jo til. Nu Lev hjertelig vel! Gud glde og velsigne Dem!

Deres inderligt hengivne H.C Andersen.

E.S.

Nu er jeg i Mnchen herfra sender jeg strax Brevet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 243, billed 6643-46)