The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr 1860

Kjre Ven!

for et ieblik siden modtog jeg Deres venlige Brev, tak fordi De saa snart skrev, tak for Bilaget, den vedlagte Skrivelse fra Frken Bremer; rimeligviis har De selv Brev fra hende og veed altsaa hun er paa Naxos, har besgt Jerusalem og senest Athen. Hvor dog det lille Menneske kan flyve omkring! jeg har i fire, fem Aar ikke hrt fra hende, ikke vidst hvor i Verden hun var, jeg blev derfor meget glad ved engang igjen at hre og vide Noget om hende og fra hende. Det var min Bestemmelse at vre i Sor paa Sndag, thi jeg lnges / efter Dem og Deres Kone, saaledes som jeg ogsaa lnges efter Collins i Kjbenhavn, (der tnkte jeg at vre paa Tirsdag), ingen af disse Bestemmelser gaaer i Opfyldelse men opskydes een eller to Dage. Samtidig med Deres Brev i Dag fik jeg et inderligt hjerteligt Brev fra Grevinde Holstein paa Holsteinborg om at komme der et Par Dage, nu jeg er paa Basns; De veed der er Hjertesorg derovre, den stakkels Wanda Zahrtmann har prvet Verdens Modgang, er dybt nedbiet, maaskee kan jeg dog oplive de Bedrvede lidt og altsaa tager jeg derover; De husker maaskee at jeg i Foraaret ved min Afreise til Udlandet, modtog i Sor en Indbydelse om at lgge Udreisen / over Holsteinborg, den tog jeg ikke imod, nu har jeg virkelig Trang efter at komme der, da de nske at see mig og altsaa gaaer jeg paa Lverdag derhen og bliver der Sndag og maaskee Mandag; fra Holsteinborg kjrer jeg lige til Sor og det enten Mandag eller Tirsdag, saa betids at jeg kommer til Middagsbordet, skeer der endnu Forandring, skriver jeg til Dem Dagen forud. Her er meget stille paa Basns, Veiret koldt og graat, det er mig halv som en Drm at jeg er hjemme og ikke i Italien, ret trykkende har jeg fornummet det disse to Dage; det er som forestod mig noget ondt; jeg kan ikke forklare min nedtrykte Stemning; den ligesom fik Bevidsthed ved en Ubetydelighed, jeg lste i Avisen under Overskrift: / "Folkelige Foredrag", Hr Karup lste i Mandags over H.C. Andersens Levnet fortalt af ham selv", det var mig ubehageligt. Hr Karup har engang i sin Livshistorie overvldet mig med Uvenlighed, stillet mig sammen med denne stakkels Skrdder og Digter Utberg, lyst en Corsar Tale ud over mig, og noget Lignende er vel dette Foredrag; som sagt dette forstemte mig, det var mig, i det jeg betraadte Hjemmets Grund som fik jeg en vaad Klud i Ansigtet, alle klamme, vaade Erindringer omtaagede mig og et tungt Humeur der overvldede mig i Genf og saa temmeligt har fulgt mig nord paa, fik Magt over mig, men der er jo intet Andet for end at tage Verden og Menneskene som de ere, ret see til at dvle ved Lyspunkterne, og det er da hvert Besg hos kjre, prvede Venner. Tak for al Deres Kjrlighed og Godhed.

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

[langs kanten:]

Fru Scavenius takker Dem hjerteligt for Hilsenen og sender Hilsen igjen!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 561-64)