The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. december 1859
Fra: Camillo Bruun   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Du kjre Digter, tag imod min Tak,

Der kun er fattig mod Din rige Gave. –

Hvor Sandet hvirvler vildt ved Skagerak,

Du plukkede Blomster for Din Digterhave;

Du bar dem ved dit Bryst en stakket Stund,

Saa slog de Rod i Digterhjertets Grund.

Saa skd de frem med Yppighed og Glands,

Med Duft som Blomster fra et himmelsk Eden,

Og dog det var den lille, simple Krands,

Du samlede i Klitten og paa Heden –

Kun Lyngens Blomst og Sandets vilde Tjrn,

Som fra dit Hjerte skd, liig Englebrn.

Saa flagrede de ud, i Verden om

Ved Vintertid, som Sneens hvide Flager,

Og dog med Vaarens Farvepragt de kom,

Med iet mildt og Kinden rosenfager;

Fra Dig de kom med Kjrlighedens Bud:

Det var Dit Hjertes Brn, Du sendte ud.

Jeg har fornummet deres Englerst,

Og deres Toner kan jeg ei forglemme;

Her hrte jeg dem, her ved Havets Kyst,

I selve Klitten, hvor de have hjemme,

Her, hvor den vilde Blge for Dig sang,

Her, hvor Du nylig gik din Digtergang.

Hvor Sandet lngst har dkket Kirkens Muur,

Og Taarnet rager frem fra Klittens Banker,

Du blev begeistret af en vild Natur,

Et deiligt Syn gik op for dine Tanker;

Da var det, at dit Seerie saae

Hin Kongesnekke med den gyldne Raa.

Da var det, at Du hrte Psalmesang

Og Orgeltoner under Kirkens Bue,

Da var det, at din dle Digtertrang

Brd frem i Phantasiens hie Lue,

Da var det, Lyngens Blomst og Klittens Tjrn

Skd fra dit Hjerte ud, liig Englebrn.

Hjrring , December 1859.

Camillo Bruun.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost