The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. november 1859
Fra: Ilia Fibiger   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fred.Hosp. den 6. November 1859

Jeg havde reent glemt, at min Broder endnu havde Stykket liggende, fra dnegang han havde det i Commisssion til Theaterdirectionen. Da jeg ikke kunde faae det fr igaaraftes, og jeg tnkte paa, hvad De havde sagt om Illustreret Tidende, har jeg imens benyttet Tiden til at samle og rodne, hvad jeg nrmest meente der vilde kunne bruges af mine Smaating. jeg beder Dem ikke at lee af den lille Skitse, en Opdagelse; saa taaget og mat Fremstillingen end er, er Sagen dog noget, der har gjort et underligt Indtryk pa mig selv, og vilde have gjort et endnu strkere, dersom ikke alle alvorlige Tanker uforvarende gled mig ud af Hnderne eller af Hovedet.

Jeg veed ikke, hvorledes jeg skal takke Dem for Deres Godhed og Venlighed imod mig. Det har ngstet mig, at jeg vidste - og veed - at De har meget for hie Tanker om mig. Jeg er ikke saaledes, som De mener; hovedgrundtonen i mit Vsen er et naturligt Driveri med nogen Idealitetstrang og mange Skyggesider til Modvgt. Og dertil en stor Lyst til Lier, for Exempel Virksomhed og Sligt. Det er igrunden Spg Altsammen.

Men Ingen kan vise mig en strre Tjeneste end ved at hjlpe mig til Midlerne til at stte Sagen igjennem. Og saa gjr det igjen stor Forskjel, paa hvad Maade det skeer; det er saa uendlig trist at fle sig at falde til Besvr. Derfor er jeg Dem saa ubeskrivelig taknemlig for Deres Velvilie, ikke mod mig alene, men for Det, at jeg nsten turde stole ligesaa godt paa Dem fr jeg havde talt med Dem, som efter. Dette beroliger mig ogsaa i Henseende til den Reaction, der naturligt maa foregaa i Deres Tanker om mig. Naar Enden er god, er Alting godt - og jeg fler sikkert, at vi ville kunne forstaae hinanden.

Deres taknemlige

Ilia Fibiger

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost