The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. august 1859
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 18 Aug 1859.

Kjre Professor!

Tusind Tak for Lyngblomsterne fra Bangsbo, de kom srdeles vel bevarede hertil, og gav mig en frisk Hilsen fra Dem og fra Lyngheden, som jeg elsker saameget; Ligesaa tak for Deres Breve, som vedblive med at bringe det gldelige Budskab, at De og Jylland synes godt om hinanden, hvor kunde det ogsaa vre andet, thi Begge ere, hver paa sin Viis, fuldberettigede til ugx. - Det eiendommelige Jylland vil vist skaffe os eiendommelige Historier, foruden dem, vi have faaet. Der er endog et vist Familieskab mellem de to store Magter, thi ligesom Jylland kan blse paa Folk, saa Huden revner, med sine vilde Zephyrer, saaledes kan den anden Stormagt, - fordum saa godmodig - ogsaa puste sine Riposter paa stakkels Ddelige, saa de svie gjennem Hud og Haar. Det gjr mig ondt, at De har vret syg i Frederikshavn, frst fordi det altid gjr mig ondt, naar De ikke har det godt, og dernst fordi Sygdommen har borttaget Noget af den Tid, De ellers kunde anvende paa at see og kjende Jylland. Den frste Grund udspringer af min bekjendte Menneskekjrlighed, den anden af min, mig velbekjendte, Egenkjrlighed; thi jo meer, De lrer Jylland at kjende, desto meer, antager jeg ogsaa, vi faae fra Dem derom; og omvendt, jo mindre - des mindre.

Sangen fra Hjrring var meget smuk. Jeg vilde nske, De havde hrt min Svigerfader udtale det Samme, og dernst, hvormeget det gldede ham, at De har faaet saamange Beviser paa Paaskjnnelse i Jylland. - Jeg har sendt Sangen med Deres Brev ud til Christinelund, hvor Ingeborg endnu er (: og bliver sin Fdselsdag over;) der fandt de den ogsaa smuk; fortiden er den hos Gottliebs, og gaaer derfra til Edvards.-,

Her er det temmelig stille, da saa mange af den vante Kreds ere borte; og jeg veed Intet Mrkeligt herfra at fortlle; ikke engang om Theatret, skjndt der nu begynder at komme Liv i Cadaveret;& men Theodor har endnu ikke mdt der, saa Referaterne mangle.

- Alhambra holder en Fest, kaldet: i Danmark; den har det Motto:

Jeg troer, der er skjnnest i Danmark.

H. C. Andersen.

Saaledes figurerer Histrede i denne Tid paa alle Gadehjrner og i alle kjbenhavnske Aviser.

Det glder mig, De kommer til Skagen, heelt op i Fjerbusken af Danmarks Hjelm, hvor De kan spytte i de to Have paa engang", nei fy! det var for prosaisk! - hvor De, Deres udadelige Geni indesluttende Lemmer kunne styrkes i et kjligt Bad, saa at den hire Haand klapper Kattegattets Blger, medens det vilde Vesterhav pidsker den venstre!! - eller, for at vre erkeprosaisk, hvor De kan gjre et stort rinde i Vesterhavet, medens De gjr et lille i Kattegattet. - Jeg veed ikke om De har aflagt Dyndkongen et rigtigt Besg i Vildmosen, det er langtfra nok, at De sender ham et Visitkort; - men forsigtig maa man vre! sank De ned i Dyndet, som Prindsessen, han beholdt Dem bestemt dernede, for at De kunde fortlle ham Eventyr og Historier; havde han frst hrt et, saa slap De aldrig op!

Saa, nu har jeg malet hele 4 Sider op, skjndt jeg egentlig Intet havde at skrive om. Kan De finde Indhold deri, skal det vre mig kjrt, jeg kan ikke. Godt, at Papiret siger: Stop! Bare De alligevel ikke siger, som Deres gode Ven Tysken: Zu viel auf einmal einzunehmen! Vil De hilse Dahlstrms fra

Deres hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost