The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. juli 1859
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

336. Fra Adolph Drewsen.

Kjbenhavn. 14 Juli 1859.

Kjre Andersen!

Det var en star Glde, De gjorde mig ved Deres Brev fra Nrre-Vosborg; frst og fremmest fordi De tnkte paa mig, dernst fordi De netop tnkte paa mig, da De var midt inde ide gte danske Omgivelser og vore stolte Minder, ag endelig fordi den Beskrivelse, De gav mig, var saa tiltalende. Blandt andet lste jeg det op far Fru Fenger og Flere der tilstdevrende, som det agsaa moerede meget. Ja,jeg gad nak kamme til Nrre-Vosborg; det er en misundelsesvrdig Livsstilling en Mand, som Tang har. Hvor det glder mig, at De rigtigt har faaet Klitterne og Vesterhavet at see; De kan jo opfatte Billedet anderledes, end vi andre svage Ddelige, ag De vil deelagtiggjre os i Deres Opfattelse, vort elskede Danmarks Hder, dets Herlighed, dets Elskelighed vil finde strre Erkjendelse ved Deres Pen.

Jeg vil sende Deres Brev til Jonna, jeg veed, hvar det vil glde hende.

- Jeg kom fra Christinelund i forgaars; hvortil jeg havde bragt Brnene i Fredags; desvrre blev noget af den korte Tid spildt mig ved at jeg blev syg derude; nu er der deiligt paa Christinelund, kan De troe, Haven saa smuk sam mueligt og det prgtige Huus! Deres Vedbende staaer saa herligt sam mueligt op af det store Bgetr.

- Her er alt ved det Gamle, undtagen at den saa uventede Fred har givet Folk nok at snakke om; mig har den gldet; og skaffer den end ikke Italien et Utopien, er det dog umaadelige Gader, den bringer det mishandlede Land, og den vil, haaber jeg, stte en Dmper paa de Daarskaber, der ellers kunde befrygtes. De seer, det er den ldre Mands Tankegang; var jeg i Tyverne, vilde jeg maaske vre forbittret, fordi endeel af mine Sbebobler vare knuste af den. Men i Berlin er man nok lidt trang om Brystet, kan jeg troe. - Her er blevet stille i Huset, nu da Jonna og Brnene ere borte; Snnerne have alle travlt; Ingeborg er idag taget med Dampskibet til Groths paa Kjrom.

Fru Heiberg har nok ikke bestemt sig endnu, hun bombarderes fra forskjellige Sider og afforskjellige Anskuelser; forleden havde. Monrad vret et Par Timer hos hende. - Ingeborg har besgt hende for nogle Dage siden, og fandt hende bedrvet, fordi Heiberg er syg, det er Underlivsonder, for hvilke han har faaet Igler. - Hun var forleden i Fare i en Drosche, idet en Bryggervogn delagde dens Dr ved at kjre sin Stang ind i den; men ,hun slap med Skrkken, hvorimod Heiberg skrev en Klage, og der er Sag ved Retten derom,. - Kopperne udbrede sig, og igaar bleve Ingb., jeg, Snnerne og Theodor atter revaccinerede, da Vaccinen forrige Gang nok ikke duede. Maa jeg bede Dem bringe Dalstrm og Frue min bedste Hilsen. -

Det skulde glde mig, om De kom heelt op til Skagen; jeg veed ikke bestemt Deres Reiseplan; men Vensyssel maae De dog endelig see, og et Besg maae De dog aflgge ved Dyndkongens Dyndpallads; troe mig der er meget bedre end i denne hede og qualme By i en Sommer, som denne, ovenikjbet, naar den beleires af Kopper og trues af Cholera.

J ette Pedersen takker for Hilsenen, hun fik selv Lyst til at see Herning engang igjen.

- Til Beslut, kjre Andersen, nskes Dem Sundhed og Glde, og Alt hvad som godt er, derovre i Jylland, af

Deres hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost