Kjøbenhavn 21 Februar 1859
Kjære Fru Scavenius!
Det er meget længe sidenjeg hørte fra Dem! igaar spiiste jeg til Middag hos Grev Moltke-Bregentved og var der sammen med Deres Naades Svigerinde, hun sagde at ogsaa hun længe ikke havde hørt fra Dem, men haabede og troede at Alt stod vel og godt paa Basnæs; Frøken Lützow, som jeg traf paa Festballet i Casino sagde ogsaa at Alt nok var ved det gode Gamle, jeg vil altsaa haabe det samme, men kan dog ikke modstaae min Trang til at skrive et lille Brev for at bringe mig i venlig Erindring hos Deres Naade og hele Deres kjære Omgivelse paa Basnæs. Tohundred Aarsfesten herinde bragte os et Par smukke Dage; meget interessant var det at see det Publicum som for største Delen fyldte Huset de to Friaftener, det var et meget beskedent, elskværdigt, sundt Publicum, det var en Fornøielse at være Vidne dertil. Et hæsligt Træk oplevede man og det var af Een udenfor det egentlige Publicum, vil jeg troe; der var to stakkels fattige Smaapiger, af hvilke den Ene havde staaet udenfor den længste Tid af Natten og endelig erholdt to Billetter; da hun og Søsteren, eller hvem den anden lille Pige nu var, kom til Forestillingen, spurgte de i Forsalen en velklædt Mand, hvem de skulde levere deres Billetter og Manden svarede at det var ham der modtog disse, han fik dem altsaa og viiste nu Børnene op i anden Etage, hvor de, naturligviis, ikke kunde komme ind, da de havde afleveret deres Billetter. Theaterdirecteuren Christensen var da saa deeltagende at han lod de stakkels Børn gaae ind i Parterret; Poletiet søgte forgjæves efter den Mand der havde narret dem. Er det ikke næsten utænkelig at Nogen kan bære sig saaledes ad mod stakkels fattige Børn. Festen i Casino var riig og smuk, min Vise til de danske Qvinder, tiltalte meget; Deres Naade har vist læst den i Bladene. Jonna Stampe er endnu syg, maa blive tilsengs, men man haaber dog at hun nu er udenfor al Fare. Fra Rom har jeg faaet Brev, der er mange Danske, Fru Zeuthen, Jerichaus, Fru Kjærulf med Datter; Prinds Friederich af Hessen med Gemalinde ventede man hver Dag; Digteren Munk fra Norge var ogsaa ivente. Siden mit forrige Brev gik til Basnæs har jeg igjen skrevet en ny Historie: "Anna Lisbeth", den kommer rimeligviis med i det nye Hefte af Eventyr og Historier, som jeg tænker vil være trykt sidst i Marts, dette tredie Hefte bliver da større end de to tidligere.
Vil Deres Naade hilse Luzia og Otto, Frøken Schumacher, Miss Dunloup og Hr Ferslev! - Glæd mig engang med et lille Brev, gid jeg da høre at De og Deres ere Alle vel og venligt erindrer
Deres af Hjertet taknemlig hengivne
H.C. Andersen
