The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. september 1840
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Lrdag Eftermiddag d: 12te Septbr. [1840]

Det er er underlig Flelse naar man lnge ikke har underholdt sig med Nogen, paany at tage fat paa den afbrudte Correspondance; man har meget at sige, veed ikke hvor man skal begynde, og saa kommer da Brevet i Almindelighed til Intet at indeholde. Det gjr mig hjertelig ondt at De har havt saa mange Ubehageligheder siden De gjensaae Kjbh. rgrelse er den Art Sorg der gjr mindst godt af alle, thi den opvkker intet hjere Liv i os; men trkker os ret for Alvor ned til Jorden og al dens Smaalighed. De siger i Deres Brev til Moder, at De i lngere Tid har flt en Livsbitterhed der har gjort Dem kold for Alt, det maae vre en smertelig Tilstand, ja jeg veed at den er det, jeg har kjendt den om end kun i jeblikke; men jeg haaber den skal aldrig mere nrme sig mig. Tror De ikke gode Andersen at denne Flelse for endeel ligger i vor egen Opfatten af Tingene og Menneskene om os, vi gjre tidt saa store Fordringer til Andre, vi tro at vi i deres Sted ville have vret istand til at yde Alt, og netop vore gode Forstter skjuler vor egen Svaghed for os. Er det ikke tnkeligt, at Fr. H.? virkelig fler sig for svag til at paatage sig en anstrengende Rolle, hvem kan maale Andres Krfter. Beherskes Heiberg og hans Kone derimod virkelig af den lave Konstnermisundelse som De siger De har Grund til at antage, saa synes jeg snarere at den hos Dem maae fde Ringeagt end Bitterhed, og saa er jeg overbeviist om at Heibergs selv ville have vrst af det. Gjr Mad. Holst Lykke i sin Rolle, vil Fr. H? ikke tilgive sin Mand at hun har maattet opofre en Forfngeligheds Triumph for en Mand hun jo ikke skal elske. Gjr Stykket Lykke som jeg sikkert haaber og venter, saa vil H? rgre sig over ikke at kunne sige: Det er min Kones Spil der har holdt det. Publicum vil vre utilfreds med ikke at see Fr. H? i en Rolle Forfatteren havde tildeelt hende, det vil lgge Blade til Mad. Holstes Laurbr595 . See, De har jo alle Fordele paa Deres Side; men De vil indvende, det erstatter ikke Forfatteren den Smerte ikke at see sin Skabning saa del fremstillet, som han har tnkt sig den, det erstatter ikke Mennesket Tabet af den Tillid hvormed han har regnet paa Andre, og henvendt sig til dem. De har Ret kjre Andersen; men o, hvor ofte bliver vi ikke saaledes skuffede ! Vi kunne jo ikke tnke os ind i Andres Ejendommelighed, der kan jo vre saa mange Smaakroge i Menneskene der netop skjule hvad der vilde retfrdiggjre dem for os, o, troede jeg ikke paa disse Kroge, paa disse Skjulesteder for Menneskenes gode Engle, saa vilde jeg ofte mistvivle, om mine bedste Venner, om de Mennesker der er, eller have vret mig kjrest.

De agter Dem til Italien, maaskee til Grkenland, paa hvor lang Tid - Gid denne Reise maae tilfredsstille Deres Forventninger; da den bliver begyndt saa seent paa Aaret, gaar Deres Reiseroute jo gjennem Odense hvor De da formodentlig opholder dem en Dagstid, maaskee et Par Dage, vi skulle da sees, og jeg haaber at Ssteren vil kunne vre lidt mere for Dem, end det i de sidste tunge Dage var Tilfldet. Mange Mennesker sky et Levvel, med mig er det ikke Tilfldet, der ligger noget saa utilfredsstillende og smerteligt i den Flelse, at adskilles, for maaskee ikke mere hernede at gjensees, uden at have rakt hinanden Haanden til Afsked. Jeg vil fortlle Dem lidt om mig og Mine vi ere Alle nogenlunde vel, og saa rolige og fattede som vi kunne vre, min elskede Moder lever i, og for sine Brn, hvoraf desvrre kun faae kunne blive i hendes Nrhed. Jeg er ikke saa strk som i de frste Dage, dengang var al min Tanke kun en Tak til Gud fordi det Kjreste jeg har ejet paa Jorden, havde funden en Havn for de skrkkelige Lidelser jeg i over 2 Aar har vret Vidne til, nu kommer Savnet og dets uendelige Veemod, dog jeg er rolig, roligere end jeg nogensinde fr har vret; men ogsaa andeledes, jeg haaber at Faders Dd skal gjre mig til et bedre Menneske, det forekommer mig, som om Himlen var rykket mig eller jeg den nrmere nu da han er der. Jeg fler ret hvor lidet de Kjre jeg fr har mistet have vret mig mod ham. Af Fr. Lsse veed De maaskee at Gusta er i Kjbenhavn jeg tnker at De hos Lsses vil stde sammen med hende om De endnu jevnligt kommer der. Louise er igjen i Lauenborg frst i November reiser Jane til Vordingborg og Thea til Foraaret til Norge, saa er Moder og jeg ene, det vil blive Savn at bre; men naar vi blot maae faae gode Efterretninger fra de Fravrende haaber jeg at vi desuagtet skulle fle os ret tilfredse ved vort stille Liv, det vil have noget Kjrt og Oplivende for mig at betragte mig selv som en Sttte for min elskede svage Moder, og jeg haaber Gud vil give mig Kraft til at vre en ret strk og trofast. I disse sidste Dage have vi nsten havt Vinterveir; det har vret koldt og mrkt om Dagen; men om Aftenen har jo til Gjengjld den smukke Septembermaane lyst for os, jeg holder meget af disse Efteraarsaftner med Maaneskinn Lys og Blomster paa Bordet, Efteraarsblomsterne ere saa smukke, og min lille elskede Bertha596 bringer mig hver femte Dag den deiligste Bouquet. Jane har i disse Aftner igjen sungen lidt til Claveret der har hvilet saa lnge og Thea og jeg nynnet med saa godt vi have kunnet. Deres deilige Scandinaviske Sang der er saa smukt udsat for Stemmer kunne vi desvrre ikke synge firstemmigt da frste Stemme staar saa ideligt i de hje Toner at jeg netop kan synge den; men langtfra smukt, og Caroline slet ikke, derimod synger Jane Melodien allene og den tager sig godt ud for hendes Stemme. For min lille Boghylde der i den sidste Tid er bleven endeel forget kjler jeg formeligt. Spillemanden er nu ogsaa kommen i 3 smukke Kjoler; o, Gud jeg biede altid med at lade den indbinde fordi Fader bestandig haabede at tegne Udsigter til den, jeg vidste nok det vilde aldrig skee; men det var for mig som om jeg selv opgav ham om jeg lod det gjre ! Deres Udflugt til Fyen varede kun meget kort, Opholdet paa Glorup var dog vist ret behageligt og selskabeligt, jeg har hrt lidt tale om endeel Impromtuer af Dem der skal have gjort megen Lykke, og som Tilfldet havde fordeelt saa trffende597 . Om Hansens598 Selskab for Prindsen har De vel hrt fortlle, det var Fyrvrkeri Vddelb, Seilads og Dands, Alt skal have vret smukt ordnet.

Odense ny Theater hvorpaa der nu rask bygges skal blive meget smukt, man taler her om at Comiteen vil indbyde nogle af de kjbenhavnske Skuespillere for at indvie det. Andre tale om at det Hubertske Selskab skulle komme her det er det Bedste vi nogensinde har havt599 . Deres Tragedie har jeg jo hrt men jeg veed intet af den jeg havde den Dag ingen Magt over mine Tanker, dog forekom det mig som om De var gaaet uden for Dem selv for at skrive den, eller maaskee ogsaa med den forandret Deres egen Ejendommelighed. I Deres Brev fra Nysse spurgte De om min Novelle, nej, den kommer ikke ud til Efteraaret, neppe engang til Nytaar, den har i det sidste Halvaar nsten aldeles hvilet, frst nu er den igen kommen frem, og det er bleven mig en kjr Beskftigelse at arbejde paa den. Den er ingen Foraarsskizze det har jeg aldrig lovet, hvor skulde jeg tage det Foraar fra. Den er ikke lyrisk, den er nsten udelukkende skreven med Hovedet, tror jeg da ! Der vil blive langt mere at udstte paa den end paa Tante Anna det fler jeg nok, men jeg vil skrive om hvad der interesserer mig selv, min Interesse for den er forbi naar den frst kommer til at tilhre Andre. Levvel gode Andersen, seer De Gusta da hils hende fra os Alle, ogsaa Fr Lsse maae De hilse fra hendes og

Deres hengivne Jette H

Fra Moder og Sstrene skal jeg hilse ret meget. Moder takker Dem for Deres Brev som hun lngere hen skal besvare. For det litteraire og politiske Liv i Hovedstaden er jeg nu aldeles dd, jeg har ikke siden April seet et kjbenhavnsk Blad.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost